Sådan laver du en rose i fondant eller sugar paste

Rosen er havens dronning og her får du en tutorial, der giver dig en masse tips til, hvordan du laver flotte roser til f.eks. en bryllupskage.

roseralle1
Jeg kom for et stykke tid siden til at sige ja til at lave min søsters bryllupskage. En kæmpe ære at blive spurgt, men kagen skal være til 80 mennesker (gulp!) og med roser, så der skal temmelig mange roser til!

Men jeg tænkte, det kunne være en god idé at skrive denne “how-to”, der forklarer hvordan man laver en rose i fondant eller gum paste, nu hvor jeg alligevel er i gang med at lave en 40-50 stykker 😉

Sådan laver du en rose i fondant eller gum paste

Du skal bruge:
• Gum paste eller fondant + tylosepulver, hvis du anvender fondant.
• Pastafarve og pulverfarver til rosenbladet (f.eks. rød, lyserød, gul, fersken, orange etc.)
• Lim (Edible glue)
• Pensler til lim og pulverfarver (brug ikke den samme)
• En duster med maizena mel
• Non stick board
• En rullepind
•  Runde og tykke tandstikkere
• Rosenbladsudstikkere (jeg anvender en 5 bladsudstikker, sammen med et rosenbladssæt fra FMM)
• Balling værktøj
• Skummåtte
• 1 opbevarings-mappe eller noget madfilm
• 1 plastikpose
En blok af styrofoam (kan købes i Panduro Hobby)

I denne vejledning sætter jeg roserne fast på en tandstikker, men man kan også bruge blomstertråd, dette beskriver jeg dog ikke yderligere her.

Trin for trin vejledning:

1) Farv gum pasten / fondanten i den farve du ønsker, at din rose skal have. Hvis du anvender fondant skal du ælte en knivspids tylosepulver ind i fondanten.

2) Husk at putte fondant /gum paste i en tætlukket plasticpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud som svarer til det du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

3) Tag et non stick board (brug evt. skærebræt uden riller) og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter

ger2

4) Tag en lille bold af gum paste og form den til en kegle. Alternativt kan du bruge en flamingokegle. Keglen skal være ca. 2/3 del mindre end den mindste rosen udstikker du ønsker at anvende.

5) Lav en kegle for hver rose du ønsker at lave. Du skal vente til den er tørret fuldstændigt inden du går videre, vent gerne nogle timer, evt. til næste dag. Du kan også være utålmodig (som mig 😉 ) og bare gå videre med det samme, men du kan godt risikere, at nogle af dine roser går fra hinanden, hvis keglerne ikke har haft tid til at tørre ordentligt.

Rose7

6) Ælt din gum paste godt igennem, så den bliver blød og nem at arbejde med og rul gum pasten meget tyndt ud på dit non stick board ved hjælp af rullepinden (hvis man lægger et stykke papir med skrift nedenunder gum pasten, skal det være så tyndt at man kan se skriften – ikke læse).

Rose1

7) Udstik 2 blomster med din 5 bladsudstikker. Sørg for at bevæge udstikkeren forsigtigt frem og tilbage mens du opretholder presset mod gum pasten, så udstikkeren skærer helt igennem hvert blad.

Rose2

På billedet har jeg udstukket blomsterblade til flere roser:

Rose4

8) Læg blomsterne under noget madfilm/plastik. så de ikke tørrer. På billedet har jeg lagt blomsterne i en opbevaringsfolder til blomster fra Wilton.

Rose5

9) Udstik 1 blomsterblad med en af udstikkerne fra FMM. Bladet skal være så stort at det kan foldes rundt om keglen på den lange led og dække keglen.

Rose6

10) Tag dernæst rosenbladet og placér det på en hård skummåtte, hvorefter du tynder kanten af rosenbladet. Det får rosenbladet til at se mere ægte ud. Kør langs med kanten af bladet med dit balling værktøj. Du skal kun tynde kanten på den ene halvdel af bladet. Sørg for at halvdelen af balling værktøjet kører på skummåtten og den anden halvdel på rosenbladet.

Rose9

11)  Pensl rosenbladet med lim (edible glue) og fold bladet rundt om keglen på det lange led, så den del, som du har tyndet med balling værktøjet vender op ad.

Rose11

Der skal være lidt af rosen bladet, som stikker op fra keglen (ca. 1 cm), sådan at den spidse ende af keglen er dækket, der skal ikke være et for stort hul i toppen.

Rose12

12)  Tag derefter rosenbladet med de 5 blade og tynd kanterne med balling værktøjet. Denne gang skal du tynde begge sider af alle 5 rosenblade.

Rose13

13) Kør derefter balling værktøjet forsigtigt rundt på midten af hvert blad, så det får en runding.

Rose14

14) Kom lidt edible glue i midten af de 5 rosenblade og lidt på hvert blad. Pas på du ikke kommer for meget på.

Rose15

15)  Placér keglen i midten af de 5 rosenblade. Forestil dig, at du nummererer bladene fra 1-5: Tag nu et af bladene og fold op om rosenkeglen. Dette er blad nr. 1. Lad det stå åbent i den ene side.

Rose16

16) Spring et blad over (blad nr. 2) og fold det 3. blad op om keglen, men lad den ene side stå åben. Fold blad nr. 1 ind over blad nr. 3.

Rose17

17) Spring endnu et blad over (nr. 4) og fold det 5. blad op om keglen. Fold blad nr. 3 ind over blad nr. 5.

Rose18

 

Rose19

18) Fold de resterende 2 blade (nr. 2 og 4) op om keglen. Ryk lidt rundt på bladene så de folder om rosen på en naturlig måde, du kan evt. bøjet et par af hjørnerne. Lad gerne rosen tørre lidt, før du går videre.

Rose20

16) Tag den anden blomst med de 5 rosenblade og gentag processen på samme måde som med de foregående blade – tynd kanterne og kør balling værktøjet forsigtigt rundt på midten af hvert blad.

Rose21

Kom edible glue på og placér rosen i midten:

Rose22

Når du skal sætte bladene på, skal du ikke springe blade over, men blot sætte bladene på efter hinanden men lade dem overlappe lidt. Husk, at bladene skal være på højde med de inderste blade! De skal ikke være højere eller lavere placeret end de inderste blade.

Rose23

Du kan vælge at stoppe nu, hvis du bare skal bruge en rosenknop. Hvis du skal bruge en større rose, fortsæt til trin 17.

17) Jeg vælger derefter at udstikke 5 blade individuelt med en udstikker fra FMM, der er lidt større end 5 bladsudstikkeren. Gentag processen, som beskrevet ovenfor.

Rose25

 

Rose26

Rose27

18) Til sidst kan du vælge at udstikke 5-7 blade med en endnu større udstikker fra FMM. Fold gerne kanterne tilbage med en tandstikker og lad dem tørre lidt inden du limer bladene fast på rosen. Hvis du oplever at rosen er ved at blive for høj, så bladene kommer til at sidde for langt nede i forhold til midten, så kan du forsigtigt skære lidt af bunden inden du sætter det næste lag blade fast.

Rose29

19) Så er rosen færdig. Husk, at nøjes med at sætte 15-20 blade på din rose (3-4 lag). Rosen bliver ikke pænere, jo flere blade du sætter på! Der skal i stedet være lidt luft imellem bladene, så arrangér/buk forsigtigt bladene, så rosen ser mere levende ud. Hvis du bliver ved med at tilføje nye lag af blade, risikerer du, at rosen bliver tung og kluntet at se på i stedet.

Her er den færdige rose med ca. 20 blade:

Rose30

20) Næste dag, når rosen er helt tør, kan du pensle enden af en tandstikker med edible glue og forsigtigt bore den ind i midten af rosen. Pas på du ikke stikker den for langt op, så du beskadiger rosen.

Det var lidt om roser – god fornøjelse 🙂 og spørg endelig, hvis der er noget du er i tvivl om!

I de næste indlæg, kan du læse om, hvordan du laver en lille calyx til din rose og hvordan du farver din rose med pulverfarve for at give den et mere naturligt look.

roseralle2