Sådan laver du fondant tog til en barnedåbskage

Et fondant tog er en sød idé, hvis du skal dekorere en barnedåbskage eller en fødselsdagslagkage til et barn. Se her, hvordan du laver et lille bamsetog af fondant eller gumpaste.

1-IMG_0877

Fondant tog – du skal bruge:

– Fondant eller gum paste (+ tylosepulver, hvis du bruger fondant)
– Pastafarver (f.eks. lyseblå til en dreng eller lyserød til en pige, du kan evt. lave tog og hjul i forskellige nuancer).
– Runde tandstikkere
– Plastikposer
– Cake smoother (helst 2 stk.)
– Kniv
– Duster med maizena mel
– Non-stick board / skærebræt uden mønster
– Rullepind
– Pensel
– Spiselig lim
– Bamseform i silikone
Spiselig tusch
Veiner

1-IMG_0387

Fondant tog – sådan gør du:

1) Farv fondanten eller gum paste i den ønskede farve. Se evt. vejledning her.

1-IMG_0384

2) Ælt fondanten grundigt og tilsæt en knivspids tylosepulver. Det får fondanten til at hærde lidt op, så den er nemmere at arbejde med. Du skal ikke tilsætte tylosepulver, hvis du bruger gum paste.

1-IMG_0394

Husk altid at opbevare fondant / gum paste i en tillukket plasticpose, når du ikke bruger det, da det ellers bliver hårdt og ødelagt.

3) Til et fondant tog, skal du lave et lokomotiv og 3 togvogne. Tag 5 stykker fondant, der har en passende størrelse i forhold til den kage, som toget skal stå på. Læg de 3 af klumperne ned i en plastikpose til senere brug.

1-IMG_0397

4) Du skal nu lave lokomotivet. Det består af 2 firkantede kasser, som udgør lokomotiv og styrehus. Start med at glatte de 2 fondantklumper, så der ingen synlige revner er i fondanten.

1-IMG_0400

5) Form derefter klumperne, så de er nogenlunde firkantet. Brug dine cake smoothers til at banke forsigtigt på toppen og siderne af klumperne (hvis du ikke har 2 cake smoothers kan du anvende en paletkniv/kniv eller lignende).

1-IMG_0402

6) De 2 firkantede fondantklodser placeres som på billedet nedenfor:

1-IMG_0413

7) Kom maizena (majsmel) på et non-stick board / skærebræt, du kan fordele maizenaen med en duster. Tag et lille stykke fondant i en anden farve og udrul det med din rullepind.

1-IMG_0433

Placér lokomotivets “styrehus” ovenpå stykket og skær det flade fondantstykke til, så du har et lille tag til styrehuset.

1-IMG_0437

Sådan:

1-IMG_0439

8) Kom lidt spiselig lim på styrehuset og sæt taget på plads.

1-IMG_0440

1-IMG_0441

9) Du skal nu lave en skorsten til lokomotivet. Tag en ærtstor klump fondant i samme nuance som taget.

1-IMG_0445

10) Med en veiner laver du et lille hul i lokomotivet

1-IMG_0446

11) Kom lidt spiselig lim ned i hullet og sæt skorstenen fast.

fondant tog, dåbskage, barnedåbskage

12) Du skal nu lave hjul til lokomotivet til dit fondant tog. Udrul et lille stykke fondant og lav et hjul med enden af en tyl, der har en passende størrelse. Du kan evt. lave et lille hul i midten af hjulet med en rund tyl.

1-IMG_0451

Til lokomotivet laver jeg 6 hjul – 3 hjul til hver side.

1-IMG_0452

13) Kom spiselig lim på siderne af lokomotivet og sæt hjulene fast

fondant tog, dåbskage, barnedåbskage

fondant tog, dåbskage, barnedåbskage

14) Du skal nu lave togvognene til dit fondant tog. Tag de 3 resterende fondantklumper op af  posen og form dem til firkanter på samme måde som før. Lav derefter en hulning i firkanten med din finger – du skal ikke lave hul helt igennem.

1-IMG_0416

Sådan:

1-IMG_0418

15) Du skal nu lave bamserne til dit fondant tog (du kan også lave noget andet end bamser, men jeg havde en bamseform i silikone i forvejen)

1-IMG_0423

16) Kom en lille klump fondant op i formen og tryk til så fondanten kommer ud i alle hjørner.

1-IMG_0424

17) Træk forsigtigt bamsen ud af formen og fjern den overskydende fondant med en lille kniv.

1-IMG_0426

1-IMG_0427

1-IMG_0428

18) Med en madtusch kan du optegne bamsens øjne og snude. Herefter laver du 2 bamser mere og sætter dem ned i togvognene. Kom en glat spiselig lim i bunden, så bamse sidder bedre fast.

1-IMG_0429

19) Lav herefter hjulene til togvognene med en rund tyl lige som før. Du skal bruge 12 hjul i alt – 4 hjul til hver vogn, så der er 2 på hver side.

fondant tog, dåbskage, barnedåbskage

Så er dit legetøjstog færdigt – god fornøjelse.

fondant tog, dåbskage, barnedåbskage