Opskrift på lækre chokolade cupcakes

Her får du en dejlig opskrift på nemme og utrolig lækre chokolade cupcakes

cc

Hvis du ligesom mig elsker chokolade, så vil du elske denne opskrift på chokolade cupcakes. Jeg har efterhånden prøvet flere forskellige opskrifter på chokolade cupcakes, men denne opskrift synes jeg er fantastisk 🙂

Opskriften er simpel at gå til. Du kan dekorere disse cupcakes med en chokolade smørcreme eller hvis du synes det bliver for meget af det gode (kan det nogensinde blive for meget, når der er chokolade involveret? :lol:), kan du i stedet pynte med en vanilje frosting eller en hindbær frosting.

Verdens bedste chokolade cupcakes
Author:
Prep time:
Cook time:
Total time:
Serves: 28
Lækre cupcakes. 1 portion giver ca. 28 stk. Bages i 20 min.
Ingredients
  • 550 gram sukker
  • 200 gram mel
  • 85 gram kakao
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • 1 1/2 tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 2 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 125 ml olie (raps- eller solsikkeolie)
  • 1 vaniljestang
  • 2,5 dl kogende vand
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig over / undervarme)
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform.
  3. Rør sukker, mel, kakao, bagepulver, natron og salt sammen i en skål.
  4. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
  5. Tilsæt æg, vaniljekorn, mælk og olie til dejen. Pisk forsigtigt indtil dejen er jævn – brug evt. en røremaskine
  6. Hæld langsomt det kogende vand i og pisk igen til dejen er jævn – dejen er ret flydende.
  7. Fordel dejen i muffinsforme, der er til ca. 28 cupcakes. Fyld formene halvt op.
  8. Bages i ca. 20 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
  9. Lad dem køle helt af inden du pynter dem.
  10. Du kan opbevare dine cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 3 dage og i køleskabet i op til en uge.