Opskrift på chokolade ganache
Forfatter: 
 
Lækker chokolade ganache til fyld i kager. Opskriften passer til en kagebund på ca. ø24
Ingredienser
  • ½ liter piskefløde
  • 200 gram mørk chokolade. Gerne chokolade af en god kvalitet, men brug en mild mørk chokolade, f.eks. 55%, du skal ikke bruge chokolade med et kakaoindhold på f.eks. 70 eller 86%.
Beskrivelse
  1. Hak chokoladen i mindre stykker og put det i en skål
  2. Varm fløden op, rør lidt i det undervejs, så det ikke brænder på, fløden skal ikke koge.
  3. Når fløden er varm, hælder du den udover den hakkede chokolade, så fløden dækker chokoladen helt.
  4. Lad blandingen stå i 5 minutter.
  5. Rør stille og roligt blandingen sammen indtil den ligner en tynd chokoladesovs
  6. Tag noget husholdningsfilm og dæk overfladen, så filmen rører den. Fold filmen op ad siderne på skålen.
  7. Lad ganachen stå i køleskabet i mindst 8 timer eller til næste dag.
  8. Når du skal bruge ganachen, skal du piske den indtil den bliver tyk og lækker og får en konsistens så den kan smøres ud på en kagebund uden at løbe. Pas dog på, at du ikke pisker for længe, så den begynder at bliver grynet.
  9. Jeg fryser nogle gange ganache, hvis jeg har en rest kage, men det er på eget ansvar, hvis du fryser den, da fløden godt kan blive grynet.
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2014/06/opskrift-paa-chokolade-ganache/