Opskrift på lyse bunde
Forfatter: 
 
Lyse bunde, der er super gode til fondantkager. Kagen er 20 cm i diameter og kan deles i 3 bunde. Husk at alle ingredienser skal have stuetemperatur
Ingredienser
  • 250 g sukker
  • 125 g flydende margarine / smeltet og afkølet margarine
  • 3 æg
  • 1¼ dl mælk
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanillesukker
Beskrivelse
  1. Forvarm ovnen til 170 grader
  2. Pisk sukker, margarine, æg og mælk godt sammen.
  3. Vend forsigtigt mel, vanillesukker og bagepulver i dejen med en dejskraber eller en ske. Rør ikke for længe.
  4. Smør og beklæd en 20 cm rund form med bagepapir
  5. Fyld dejen i bageformen og bag kagen ved 170 grader på almindelig varme i ca. 35-40 minutter.
  6. Husk at køle kagen af og lad den sætte sig inden du deler den i bunde
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2015/02/opskrift-paa-lyse-bunde/