Opskrift på chokolademousse
Forfatter: 
 
Lækker chokolademousse. Brug den som fyld i en kage. Mængde mousse rækker til 1 lag i en kage på 22-25 cm i diameter. Til en kage på ø28 skal du anvende opskriften 1½ gang og til en kage på ø30 skal du ca. fordoble mængden.
Ingredienser
  • 150 gram god chokolade (enten lys eller mørk)
  • 5 dl piskefløde
  • 100 gram neutral fromagepulver
  • 125 ml kakaomælk
Beskrivelse
  1. Pisk fløden til flødeskum (pisk let og stil derefter i køleskab)
  2. Hak/bræk chokoladen i mindre stykker og smelt den over et vandbad
  3. Afkøl chokoladen, så den er kølig/fingerlun - må ikke begynde at størkne.
  4. Bland fromagepulver og kakaomælk sammen med et piskeris. Pisk intensivt i 15-20 sekunder,
  5. Vend blandingen ned i flødeskummet og rør det hurtigt sammen med et piskeris og derefter vendes det med en stor dejskraber.
  6. Kom den smeltede afkølede chokolade ned i moussen og rør det grundigt sammen med en ske/dejskraber.
  7. Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer inden du fordeler den ud på kagebundene (jeg plejer at vente 6-8 timer inden jeg anvender den).
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2016/02/opskrift-paa-chokolademousse/