Opskrift på hvid chokoladeganache
Forfatter: 
 
Lækker hvid chokolade ganache. Brug det som fyld mellem kagebunde. Opskriften passer til en kagebund på ca. ø24
Ingredienser
  • ½ liter piskefløde
  • 150 gram hvid chokolade. Gerne chokolade af en god kvalitet.
Beskrivelse
  1. Hak chokoladen i mindre stykker og put det i en skål
  2. Varm fløden op, rør lidt i det undervejs, så det ikke brænder på, fløden skal ikke koge (ca. 80 grader varm).
  3. Når fløden er varm, hælder du den udover den hakkede chokolade, så fløden dækker chokoladen helt.
  4. Lad blandingen stå i 5 minutter
  5. Rør stille og roligt blandingen sammen indtil den ligner en tynd chokoladesovs
  6. Tag noget husholdningsfilm og dæk overfladen, så filmen rører den. Fold filmen op ad siderne på skålen, så der ikke kan opstå kondens.
  7. Dæk også hele skålen med film
  8. Lad ganachen stå i køleskabet i mindst 8 timer eller til næste dag.
  9. Når du skal bruge ganachen, skal du piske den indtil den bliver tyk og lækker og får en konsistens så den kan smøres ud på en kagebund uden at løbe. Pas dog på, at du ikke pisker for længe, så den begynder at bliver grynet.
  10. Hvis du skal bruge den som en tynd chokoladesovs til f.eks. frugtsalat eller is, kan du lade være med at piske den.
  11. Jeg fryser nogle gange ganache i en kortere periode, hvis jeg har en rest kage, men det er på eget ansvar, hvis du fryser den, da fløden godt kan blive grynet.
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2014/07/opskrift-paa-hvid-chokolade-ganache/