Hjemmelavede M&M cookies
Forfatter: 
 
Opskriften giver 30 lækre M&M cookies.
Ingredienser
  • 280 gram mel
  • ½ tsk natron
  • 1 tsk maizena mel (majsmel)
  • 170 gram smør (saltet, stuetemperatur)
  • 200 gram farin
  • 115 gram hvidt sukker
  • 1 æg (stuetemperatur)
  • 1 æggehvide (stuetemperatur)
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
  • 170 gram mini M&Ms (husk at gemme nogle ekstra M&Ms til at drysse ovenpå dine cookies)
Beskrivelse
  1. Forvarm ovnen til 165 grader (almindelig over / undervarme). Husk at tage bagepladerne ud.
  2. Rør mel, natron og maizena sammen i en skål og sæt den til side.
  3. Pisk det bløde smør sammen med sukker og farin. Pisk indtil det har en cremet konsistens. Brug evt. en røremaskine.
  4. Tilsæt æg, æggehvide og vaniljeekstrakt og pisk grundigt sammen. Tilsæt gradvist mel-blandingen og rør det sammen til din dej samler sig (det kan tage et par minutter at røre det ordentligt sammen).
  5. Vend forsigtigt de små M&Ms i dejen. Pas på ikke at røre for længe eller voldsomt, så de bliver opløst.
  6. Sæt dejen i køleskabet og afkøl den i mindst 30 minutter. Hvis du skal have gæster og gerne vil forberede dejen i forvejen, kan du sagtens lade den stå på køl natten over (husk at dække den til).
  7. Kom bagepapir på en bageplade. Tag dejen op med en spiseske og læg klatterne på bagepladen. Husk at placere klatterne med lidt afstand, så der er plads til, at småkagerne kan flyde lidt ud.
  8. Drys lidt ekstra M&Ms ovenpå dine cookies.
  9. Kom dine cookies i ovnen og bag dem i 8-10 minutter eller indtil kanterne er let brunlige. Midten af din cookie skal være blød og let hævet.
  10. Lad dem køle helt af inden servering.
  11. Ekstra tip: Husk at lade resten af dejen stå i køleskabet imens du bager første portion af dine cookies.
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2017/04/hjemmelavede-mm-cookies/