Opskrift på kagebunde - chokolade drømmekage
Forfatter: 
 
Til Ø25 kageform. Husk at alle ingredienser skal have stuetemperatur inden du starter. Dette er vigtigt for at undgå at kagen klasker sammen i midten. Husk også at veje ingredienserne præcist af.
Ingredienser
  • 4 æg
  • 300 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. bagepulver
  • 4 spsk kakao
  • 250 g mel
  • 2 dl mælk
  • 85 g smeltet smør
Beskrivelse
  1. Sæt ovnen til 185 grader. Kagen skal stå midt i oven.
  2. Pisk æg og sukker til det er tykt og lyst. Bland derefter vaniljesukker i.
  3. Kom mælken i en gryde/kasserolle. Tilføj smøret. Opvarm mælken til den er lun og smørret er smeltet.
  4. Kom mel, kakao og bagepulver ned i en separat skål igennem en sigte. Bland det sammen.
  5. Vend mælken og smørret skiftevis i dejen med mel/kakao/bagepulver. Husk at røre forsigtigt og kun komme ingredienserne i lidt ad gangen. Hvis du pisker for voldsomt eller blander ingredienserne i for store mængder ad gangen, risikerer du, at kagen klasker sammen på midten, når den bliver bagt.
  6. Smør bageformen og for den med bagepapir også. Kom dejen i springformen og sæt den ind midt i ovnen.
  7. Kagen skal have 45-60 minutter ved 185 grader. Husk, at du ikke skal åbne ovnen før til sidst.
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2016/08/opskrift-paa-kagebunde-chokolade-droemmekage/