Chokoladekage
Forfatter: 
 
Kagen passer ca. til form på ø28 cm i diameter. Kan også anvendes til 2 kageforme, f.eks. 1 form på ø22-ø23 og 1 form på ø15. Bag kagen ved 180° i alm. ovn (ikke varmluft). Se til kagen efter ca. 50 min. Der må ikke hænge noget "snask" ved.
Ingredienser
  • 465 g. blødt smør
  • 660 g. sukker
  • 2-4 spsk. vaniljeekstrakt (jeg bruger tit 2 tsk. vaniljesukker i stedet)
  • 6 æg fra stuetemperatur
  • 400 g. hvedemel
  • 320 g. god kakao
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron
  • 100 g. god chokolade i stykker.
  • evt. 50 g. hakket pecan nødder
  • 6 dl. kærnemælk
Beskrivelse
  1. Sæt ovnen på 180 grader.
  2. Sørg for at ingredienserne har stuetemperatur inden du går i gang.
  3. Hak chokoladen groft
  4. Bland blødt smør, sukker og vanilje ekstrakt (evt. vaniljesukker) sammen i en røreskål. Brug håndmixer eller røremaskine
  5. Tilsæt æg lidt ad gangen.
  6. Bland hvedemel, kakao, natron og bagepulver i en skål for sig.
  7. Vend de to blandinger og kærnemælken sammen med en ske i hånden. Dvs. kom skiftevis lidt kærnemælk og de tørre ting i sukker/æggeblandingen. Kom kun lidt i ad gangen.
  8. Kom chokolade/pecan nødder i blandingen
  9. Smør en form/kom bagepapir i
  10. Hæld blandingen op i formen og bank formen ned i bordet, så blandingen fordeler sig.
  11. Sæt kagen i ovnen.
Recipe by Blomsterkager at http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-1-saadan-bager-du-kagen/