Jeg har lige bagt en masse lækre hindbær cupcakes. De er bare gode 🙂 Her kommer opskriften, hvis du også får lyst til at smage.
Min veninde har hindbær i sin have og hun var så sød at forære mig nogle af disse lækre modne bær. Dem vil jeg bruge til cupcakes. Jeg har en god opskrift, som er ret simpel.
Sådan gør du:
(Se også opskrift nederst i indlæg)
Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig over / undervarme)
Kom muffins papirforme i en muffinsform:
Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en stor skål.
Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt sukker, pisk det sammen.
Tilsæt æggehvider, creme fraiche og mælk til smør/sukkerblandingen og pisk det grundigt sammen.
Rør stille og roligt alle de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser indtil dejen er jævn.
Tilsæt hindbær til dejen og bland dem sammen med dejen
Fordel dejen i 12 muffinsforme
Bag dine cupcakes i ca. 20 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
Sådan pynter du dine cupcakes med frosting
Når du vil pynte din cupcake med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.
SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins
Her har jeg har pyntet mine hindbær cupcakes med vanilje frosting og et hindbær:
Opskrift på hindbær cupcakes
Her får du opskriften op hindbær cupcakes:
- 200 g mel
- 1/2 tsk. bagepulver
- 1/4 tsk natron
- 1/2 tsk salt
- 200 gram sukker
- 115 gram smeltet smør
- 3 æggehvider
- 75 gram creme fraiche
- 180 ml mælk
- 150 g hindbær
- Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig over / undervarme)
- Kom muffins papirforme i en muffinsform.
- Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en stor skål.
- Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt sukker, pisk det sammen.
- Tilsæt æggehvider, creme fraiche og mælk til smør/sukkerblandingen og pisk det grundigt sammen.
- Tilsæt derefter hindbærrene og bland dem sammen med dejen
- Rør stille og roligt alle de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser indtil dejen er jævn.
- Fordel dejen i 12 muffinsforme.
- Bages i ca. 20 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
- Lad dem køle af inden du pynter dem.
- Du kan opbevare cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 3 dage og i køleskabet i op til en uge. (De skal i køleskab, hvis du har kommet frosting på)
Forskel på cupcakes og muffins?
Nu taler jeg om cupcakes her, mens mange bruger ordet “muffins”. Ofte vil en cupcake være mere “kageagtig” og pyntet med smørcreme, hakket chokolade eller andet, mens en muffin regnes for mere “sund” og “brødagtigt”. Forskellen kan dog være svær at få øje på, hvis man læsser sin muffin med chokolade, glasur eller lign. 😉