Se de flotte billeder fra kagekonkurrencen i Bella Center. Her er først lidt om selve messen: Forrige weekend blev kagemessen Cake World afholdt i Bella Center og når man som mig er bidt af en gal kage 😉 skal man selvfølgelig forbi og se hvad det drejer sig om.
Arrangøren kunne måske godt have gjort bare en anelse mere ud af hele menageriet. Udstillingen var temmelig basic indrettet med bare linoleumsgulve, kedelige hvide vægge og stande uden nogen udsmykning. Der er helt klart plads til forbedring i forhold til f.eks. bog- eller rejsemessen, som jeg tidligere har besøgt i Bella Center. Jeg havde nok også forventet nogle smagsprøver, når det nu var en kagemesse 🙁
Men hvis man interesserer sig for al det med kagedekoration, gik man alligevel ikke helt forgæves 🙂 Der var adskillige udstillere med stort set alt udstyr inden for kagebagning- og dekoration til fornuftige priser. Der gik selvfølgelig total shopaholic i den og jeg kom hjem med adskillige poser med sjove dimser.
Et højdepunkt var den engelske kageekspert Susan Griffith, der sad ved en stand og demonstrerede hvordan man laver sukkerblomster. Hun er meget dygtig og jeg sugede bare til mig. Højdepunkt #2 var kagekonkurrencen, alle kagerne, der deltog, var også udstillet. Mange af dem var superflotte, men især sukkerblomsterne var fantastiske. Jeg ville ønske, at jeg kunne lave dem så flotte.
Det var første gang, der blev afholdt Cake World i Danmark. Næste år foregår det fra 8-10. maj, men jeg håber nu de har lidt mere at byde på næste gang med udstillinger, demonstrationer – og smagsprøver!
Her er så de lovede billeder fra kagekonkurrencen:
Først lidt sukkerblomster, som var fantastisk flotte: (man kan næsten ikke fatte at de ikke er ægte!)
Der var også nogle flotte og sjove kager med:
Jeg glæder mig til at se, hvad de finder på næste år.