Sådan laver du en ranunkel

Her er en ”how to”, der forklarer, hvordan du laver ranunkler i fondant / gum paste, som du kan bruge som pynt på en kage.

ran1

En ranunkel kan se rigtig godt ud i en lille dekoration sammen med f.eks. roser, liljer eller hortensier på en bryllups- eller festkage. Blomsten er ret let at lave, men det kræver lidt tålmodighed – et rigtigt hygge-projekt 🙂

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver og pulverfarver
Udstikker  til ranunkel (Du kan også anvende en udstikker til roser)
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Skummåtte
Rullepind
Balling værktøj
Pensler (til lim og pulverfarver)
Spiselig lim (edible glue)
Skævbider / bidetang
Lille kniv eller saks
Opbevaringsfolder til kronbladene eller plastikpose
Køkkenrulle

ran2

Sådan gør du

1) Start med at farve din fondant eller gum paste i den ønskede farve med pastafarve. Husk: Hvis fondant eller gum paste ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når det ikke anvendes.
Tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med. Husk, hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver.

2) Kom lidt maizena på skærebrættet / non stick boardet med din duster, så fondant / gum paste ikke hænger fast

fran2

3) Lav en lille rund kugle af grøn fondant, ca. 2 cm i diameter og put den ned i prægeren. (hvis du ikke har en præger, kan du lave mønsteret med en lille kniv i stedet)

ran3

Jeg lader lidt af gum pasten stikke op, da jeg ellers synes kuglen bliver meget lille, men man kan jo selv vælge hvor stor man synes, at den inderste kugle skal være:

ran4

ran5

4) Tag noget fondant/gum paste i den valgte farve (man kan lade den inderste del af ranunklen have en anden farve, f.eks. lysegrøn eller lilla) og ælt fondanten godt igennem, så den bliver blød og nem at arbejde med og rul den tyndt ud på dit non stick board ved hjælp af rullepinden.

ran6

5) Udstik 5 kronblade med din udstikker. Sørg for at bevæge udstikkeren forsigtigt frem og tilbage mens du opretholder presset mod fondanten, så udstikkeren skærer helt igennem fondanten.

ran7

ran8

6) Læg kronbladene under noget madfilm/plastik. så de ikke tørrer. På billedet har jeg lagt blomsterne i en opbevaringsfolder til blomster fra Wilton.

ran9

7) Tag kronbladet og placér det på en skummåtte, hvorefter du tynder kanten af bladet en smule. Det får kronbladet til at se mere ægte ud. Kør langs med kanten af bladet med dit balling værktøj. Sørg for at halvdelen af balling værktøjet kører på skummåtten og den anden halvdel på bladet. Gentag dette trin med samtlige 5 blade.

ran10

8) Alt efter hvor stor din ranunkel skal være, kan du evt. skære/klippe lidt af bunden af hvert blad:

ran11

9) Kom edible glue på siden af den grønne fondantkugle. Lim de 5 blade på kuglen, så de overlapper hinanden. (Kom kun lidt lim på ad gangen til hvert blad, da det ellers bliver en stor klistret masse, som du ikke kan arbejde med).

ran12

ran13

10) Fortsæt indtil kuglen er dækket af de 5 blade, de skal overlappe og må gerne dække noget af kuglen, men skal ikke dække den fuldstændigt. Gentag derefter processen med 10 blade yderligere, der skal sidde i samme højde, som det første sæt blade og overlappe hinanden.

ran14

11) Mal evt. blomsten med lidt pulverfarve for et mere naturligt look:

ran16

ran17

12) Gentag nu processen med 5 blade mere, her bruger jeg hvid fondant til næste sæt blade og en større udstikker. Start med at rulle fondanten tyndt ud:

ran18

13) Udstik bladene:

ran19

14) Tynd kanten af bladet på en skummåtte, pas på den ikke bliver for bølget, på billedet er det måske lige voldsomt nok:

ran20

15) Præg bladet, så det får et mere naturligt look. Kom lidt maizena på prægeren, placér bladet på prægeren:

ran21

16) Og tryk sammen:

ran22

17) Så ser kronbladet sådan ud, klip evt. lidt af den spidse bund:

ran23

18) Mal forsigtigt toppen af bladene med lidt  pulverfarve, så overgangen mellem de forskellige farver blade ikke bliver for voldsom.

ran24

19) Lim kronbladene fast på blomsten, så bladene overlapper hinanden.

ran25

ran26

20) Lav 1o kronblade mere på samme måde og lim dem på blomsten, men denne gang skal du ikke male dem med pulverfarve.

ran27

21) Du kan nu tilføje yderligere lag af kronblade – evt. i forskellige farver. Kronbladene laves på præcis samme måde som de inderste. Husk at arrangere bladene, så de hele tiden overlapper og ret dem til, mens de stadig er bløde og inden de tørrer. På blomsterne har jeg tilføjet yderligere 3 lag af blade, dvs. 15-20 blade (til sidst er blomsten så stor at 5 blade er for lidt til at nå rundt om blomsten)

ran29

22) Når du limer det sidste lag blade på blomsten, skal du lave lidt mere plads ind til det næstsidste lag, det får blomsten til at se mere naturlig ud. Her er nogen jeg har lavet med lilla midte:

ran30

Det var lidt om ranunkler. Håber du kan bruge vejledningen og du får nogle flotte blomster ud af det 🙂