Kagedekoration for begyndere: Step 7 – sådan udruller du fondant

Her kommer 7. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her. I denne lektion fortæller jeg om, hvordan man udruller fondant.

udrulning

Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge?
Fondant er en sukkermasse, som man overtrækker kagen med. Du kan købe den i forskellige kagebutikker, hvor det enten kan hedde “Fondant” eller “Gumpaste“. Alternativt kan du lave det selv af skumfiduser, så kaldes det “MMF” (Marchmallow Fondant). Se en opskrift her. Det skal understreges, at jeg aldrig selv har forsøgt mig med at lave det (synes det er for bøvlet og det kan hurtigt blive dyrt alligevel, når man skal indkøbe ret store mængder af skumfiduser  🙄 ).

Hvor meget fondant skal du bruge?

Det er vigtigt, at du ikke begynder at rulle en for stor mængde fordant ud, men kun det, du skal bruge, da fondanten ellers meget nemt tørrer (opbevar det altid i en plasticpose, når du ikke bruger det). Du kan se en oversigt her, der viser, hvor stor en mængde du skal bruge i forhold til kagens størrelse.

Blande fondant med marcipan
Du kan evt. blande marcipan og fondant. Det gør jeg tit,  da smagen så bliver bedre. Jeg plejer dog ikke at blande mere end 30% marcipan med fondanten (max 50% marcipan).

Dvs. til 500 gram overtræk, blander jeg 350 gr. fondant med 150 gr. marcipan. Du skal dog være opmærksom på, at mandler er gullige, så overtrækket vil få en svagt gullig/creme farve i stedet for at være kridhvidt. Man kan også vælge at købe en hvid marcipan, men marcipan er jo gullig, fordi mandler er gule, så jeg gætter på, at man har udskiftet en del af mandlerne med sukker og andre tilsætningsstoffer for at opnå den hvide farve, så jeg ved ikke hvor meget marcipan, der i grunden er i den 🙄

Du skal også være opmærksom på, at der er visse ulemper ved at anvende marcipan til overtræk: Den er er sværere at udrulle og den “sveder” skrækkeligt ved temperaturændringer. (Med “svede”, mener jeg, at der dannes kondensdråber på overtrækket). Til gengæld smager det jo godt  😮

Udrulning af overtræk: Sådan gør du
Start med at rengøre bordet og dit underlagt grundigt. Jeg anvender et non-stick underlag fra Wilton og en lang rullepind, da jeg synes almindelige kageruller giver mærker.

ov7

Drys lidt maizena ud over dit underlag med en duster, så fondanten ikke klistrer fast til underlaget, pas på du ikke bruger alt for meget maizena, da det kan få fondanten til at tørre og dermed knække, når du skal lægge overtrækket på kagen.

ov6

Ælt fondanten grundigt, så den bliver smidig. Hvis du skal blande den med marcipan, blander du marcipanen i lidt ad gangen. Du skal IKKE blande tylosepulver i fondanten, når den skal anvendes til overtræk.

ov5

Det er en god idé at beregne, hvor stor en omkreds fondanten skal have for at dække kagen fuldstændigt. Tag kagens diameter + højden på kagen to gange + lidt ekstra. Så har du omkredsen på fondanten, når den er færdigudrullet og klar til at lægge over kagen. Her bliver det en kæmpe fordel at have en “Wiltons “Roll-n-Cut Mat“, for så kan du bare omregne omkredsen til inches (gøres her) og efterfølgende udrulle fondanten indtil den rammer den rigtige omkreds på Wiltons måtte.

Et eksempel: Min kage er 23 cm i diameter og 6 cm i højden: 23 + 6 + 6 = 35 cm omregnet til inch = 14. Dvs. hvis man udruller fondanten til den rammer ca. 15 inches på Wiltons måtte hele vejen rundt, er man ikke gået helt galt i byen  😉

beregning

Når du skal udrulle fondanten, starter du med at placere fondantklumpen på midten af måtten, tag din rullepind og begynd at rulle ud. Skift hele tiden retning fra midten og ud, så du udruller en gang opad, en gang mod højre, en gang nedad, en gang mod venstre osv. Stop med at rulle 1 cm før du rammer kanten af fondanten.

udrulning

Når fondanten har fået den rigtige størrelse er du klar til at overtrække kagen. Det kan du læse mere om i lektion 8.

ov10

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.