Kagedekoration for begyndere: Step 6 – sådan opsmører du kagen

Her får du en vejledning i hvordan man opsmører en kage med smørcreme eller ganache. Dette er 6. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her.

Opsmøring8

Opsmøring? Hvad er det?

Nu undrer du dig måske over hvad jeg mener med opsmøring, for når du laver en almindelig flødeskumslagkage er der jo aldrig nogen der snakker om opsmøring. Men opsmøring er et must når vi taler om festkager med fondant overtræk.

Ingen opsmøring = kagekatastrofe 😯

Det fine hvide fondantovertræk, som man bruger til fest- og bryllupskager skal have en beskyttelse fra moussen inde i kagen. Fugten i f.eks. en hindbærmousse eller en chokolademousse smelter fondanten i løbet af kort tid, hvis du ikke opsmører kagen inden du overtrækker med fondant. Opsmøringen skaber simpelthen en beskyttende hinde mellem moussen og fondantovertrækket. Et andet formål med at opsmøre kagen er at man kan udjævne skævheder eller huller, så kagen får en flottere “finish”.

Sådan gør du:

Tag kagen og chokolade ganachen eller smørcremen frem – se lektion 5 her for en vejledning i, hvordan man laver ganache/smørcreme til opsmøring).

Lad gerne kagen stå på køl natten over inden du opsmører den, da moussen i kagen skal være hærdet op først.

Opsmøring3

Læg et stykke bagepapir oven på kagen og markér kagens form på bagepapiret med en pen eller tusch

Opsmøring4

Klip den midterste del ud og læg resten af papiret rundt om kagen, dette er nødvendigt for at undgå at du får chokolade /smørcreme ud over dit kagefad (det ser ikke så pænt ud når kagen serveres).

Opsmøring5

Når du skal bruge ganachen, kan det være, at du skal starte med at give ganachen et par sekunder i mikroovne (5-15 sek. – du må prøve dig forsigtigt frem). Ganachen skal være blød som nutella, den må altså ikke være for hård og heller ikke flydende.

Når ganchen har den rette konsistens, starter du med at fordele noget af ganachen / smørcremen på toppen af kagen. Tag en paletkniv eller en kageskraber og fordel det jævnt udover toppen.

Opsmøring6

Opsmøring7

 

 

 

 

 

 

 

Når du er færdig med toppen, smører du det på siderne i et jævnt lag. Husk: Jo pænere og mere jævnt du kan fordele ganachen /smørcremen, jo pænere bliver den færdige finish på kagen.

Opsmøring8

Til sidst fjerner du forsigtigt bagepapiret og tørrer evt. kanten på fadet med lidt fugtigt køkkenrulle, hvis noget er røget ved siden af.Opsmøring9

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Når du er tilfreds med resultatet sætter du kagen tilbage i køleskabet, så opsmøringen kan hærde op.

Næste step er at udrulle fondanten, som du skal bruge til at overtrække kagen, det kan du læse mere om i lektion 7.

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.