Sådan farver du fondant / gum paste

Her kommer en nem lille vejledning, der forklarer hvordan du farver fondant og gum paste til dine kageprojekter.

 

Fondant og gum paste er naturligt hvide, og en gang imellem er det fint nok, men i reglen vil man jo gerne have f.eks. en lyserød rose eller en gul lilje på sin kage og så er det godt at vide, hvordan man farver sin fondant/gum paste (I det følgende bruger jeg fællesbetegnelsen “Fondant”).

Der er 2 metoder, som jeg anvender:

1) Indfarve fondanten med pastafarve

2) Farve fondanten med pulverfarve med brug af en pensel.

Farver og indtagelse

Du skal være opmærksom på, at nogle af farverne ikke er godkendt til indtagelse, især nogle af pulverfarverne. I reglen spiser man jo ikke blomsterne og anden pynt, men hvis du bruger farve på kagens overtræk, skal farven kunne spises. Også pynt til f.eks. en børnefødselsdag skal nok kunne spises 😉 Det bør fremgå af varedeklarationen om farven kan spises.

Indfarvning med pastafarve – sådan gør du

Du skal bruge:

– Tandstikker
– Pastafarve, f.eks. “Wilton
– Køkkenrulle

Jes5

Pastafarve fra Wilton

1) Start med at ælte din fondant, så den er blød og til at arbejde med. Tag en smule pastafarve op på en tandstik og tør tandstikken af i fondanten. Tag kun lidt ad gangen. Husk du kan altid tilsætte mere farve, du kan ikke rigtig fjerne farven igen. Husk også, farven vil se lidt mørkere ud på fondanten efter et døgns tid.

farve2

 

farve3

2) Når du har tørret tandstikken med farve af i fondanten, skal du ælte farven ind. Start med at lave en kugle, hvor farven ligger midt inde i kuglen, så du ligesom pakker fondanten rundt om farven, før du begynder at ælte. På den måde kan du mere eller mindre undgå at få alt for meget farve på dine hænder. Du skal ælte indtil farven er jævnt fordelt.

farve4

farve 5

3) Hvis fondanten ikke har fået nok farve, tager du en ny tandstik og stikker ned i pastafarven, tørrer den af på fondanten og fortsætter æltningen. Nogle gange har jeg skulle tilføje farve i 6-8 omgange inden jeg var tilfreds med farven, men hver gang bruge jeg en frisk tandstik, så man ikke får stukket alt for meget snavs og bakterier ned i bøtten med pastafarve.

4) Hvis du skal indfarve en stor mængde fondant, kan det være nemmere at starte med at indfarve en mindre klump fondant, som du indfarver mere kraftigt end den endelige farve. Så ælter du indtil klumpen har en ensartet farve. Derefter kan du tilføje mere og mere af den hvide fondant til klumpen.

Husk, at du også kan kombinere forskellige farver. Det kan dog være rigtig svært at indfarve fondant i meget mørke farver, f.eks. dybtrød eller sort. Farven “sort” har jeg ikke gode erfaringer med at få frem med pastafarve, her køber jeg i stedet færdigindfarvet fondant.

Tip 1: Hvis du skal til en større fest eller lign. kort tid efter indfarvningen, så brug plastikhandsker! Du vil få farve på fingrene og hvis det er en kraftig farve kan der godt gå 1 dag eller 2 inden den er helt kommet af igen (selvom man kan få det meste af med det samme med en god gang håndvask.)

Tip 2: Lad endelig ikke børn lege med fondantfarver med mindre du har et stort behov for hovedrengøring bagefter!

Tip 3: Til indfarvning af overtrækket på kagen, kan du lade være med at ælte farven helt ind, så får overtrækket i stedet et marmoreret udtryk, som kan være ret flot:

Farvning med pulverfarver – sådan gør du:

Du kan bruge pulverfarver til at give dine sukkerblomster et mere naturligt look, hvis du f.eks. har en kallalilje, kan du give den en strejf af gul indeni blomsten og lidt grøn pulverfarve i bunden.

kalla18

Du skal bruge:

– Pulverfarver, f.eks. “Rainbow dust” eller  du kan tilføje en glimmer pulverfarve
– Pensler (en til hver farve)
– Køkkenrulle

Du tilføjer pulverfarven til sidst, når du har lavet din blomst og fondanten er tør!

1) Åbn en beholder med pulverfarve. Hæld forsigtigt en lille smule pulverfarve op på et stykke køkkenrulle

kalla15

2) Dyp en tør pensel i pulverfarven og dup den af på køkkenrullen, så du fjerner overskudsfarve, pas på du ikke får for meget farve på ad gangen.

3) Hold i blomsten, mens du forsigtigt pensler farven på blomsten. Her vises en inkalilje, som skal have en orange kant:

inka22

 

Her er nogle eksempler, der viser hvordan pulverfarver kan anvendes:

Her er der tilsat fuchsia-rød pulverfarve til en rose for at give den en dybere glød:

farve6

Her er det en hvid lilje der har fået en grøn nuance i midten:

Inkalilje med orange kant og en madtusch er anvendt til prikkerne:

inka28

Det var lidt om farvning af fondant. Håber du kan bruge vejledningen, skriv endelig hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tips og idéer 🙂