Sådan laver du glitrende snefnug i fondant / gum paste

Nu er vi nået til februar og det sner af og til en anelse, så tidspunktet er perfekt til at lave snefnug. Du kan bruge dem som pynt på en vinterkage.

sne1

Jeg laver snefnuggene i fondant, men du kan også anvende sugar paste / gum paste. Snefnuggene kan spises, men er nok til den meget søde side 🙂

Jeg har tænkt mig at bruge snefnuggene som pynt på en vinterkage, jeg snart skal lave. Du kan også bruge snefnuggene hvis du f.eks. skal lave en kage inspireret af Disney filmen ”Frost”.

sne12

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver,  (kun, hvis du bruger fondant)
Snefnug udstikkere (jeg har et sæt med 3 udstikkere i forskellige størrelser)
Duster med maizena mel
Non-stick board
Rullepind
Lille kniv
Spiselig glitter pulverfarve (Hvid / lyseblå glitter pulverfarve fra Rainbow Dust)
Edible glue (spiseligt lim)
Pensler (til lim/pulverfarve)
Evt. opbevaringsfolder fra Wilton

sne2


Sådan gør du:

1) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med. Hvis du anvender gum paste / sugar paste i stedet for fondant skal du ikke tilsætte tylosepulver.

pæ3

2) Tag et non stick board og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter

Bogstaver2

3) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt ud.

sne3

4) Udstik et snefnug med din udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på kanterne af snefnugget.

sne5

5) Du kan tage udstikkeren op imens snefnugget stadig hænger fast på udstikkeren og forsigtigt fjerne overskudsfondant med en lille spids kniv. Skub derefter snefnugget ud ad udstikkeren.

sne6

 

sne7

6) Hvis du skal lave flere snefnug, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle snefnuggene på én gang. Det er en god idé at udstikke rigeligt med snefnug i forskellige størrelser. Sørg for at lægge dem under noget plastik, så de ikke bliver stenhårde. Jeg bruger en opbevaringsfolder fra Wilton.

sne8

7) Snefnuggene er nu færdige og skal farves. Pensl snefnugget med lidt edible glue, så glitteret kan hænge fast og hæld dernæst forsigtigt lidt glitter pulverfarve ud på et stykke køkkenrulle

sne10

sne9

8) Du kan påføre glitteret med enten en pensel eller ved at drysse det ud over snefnugget med dine fingre

sne11

9) Ryst dernæst den overskydende glitterfarve af snefnugget. Lad snefnuggene tørre og så er de klar til at pynte på din kage  🙂

sne13