Fødselsdagskage med roser og ranunkler

Her er en fødseldagskage med roser og ranunkler, samt lidt hortensier og en vedbendgren – alt sammen lavet i fondant.

Farmor1

Denne kage lavede jeg til en fødselsdag for et stykke tid siden. Min mands farmor havde fødselsdag og hun skulle da have en fin kage i dagens anledning

Farmor2

Bunde og fyld

Kagen er lavet af chokoladebunde og fyldet er hindbærmousse på den ene bund og chokolademousse på den anden. Dette giver en god kombination af de friske hindbær og den lidt tungere chokolade. Kagen er opsmurt med chokolade ganache og overtrukket med fondant.

Blomsterpynt

Jeg har lavet en lille buket af fondantblomster, som består af gul ranunkel, hvide roser, lilla hortensia og hvide småblomster. Jeg lavede også en vedbendranke, som kunne ligge langs med kanten af kagen.

Jeg spekulerede en del over, hvordan jeg skulle samle fondantblomsterne i en lille buket, men jeg endte med at stikke blomstertrådene ned i en klump fondant og så lod jeg det tørre i en lille skål, som holdt sammen på fondanten, så det ikke faldt fra hinanden mens det tørrede. Bagefter kunne jeg så placere blomsterne oven på kagen uden at fondantklumpen kan ses.

Farmor3

Kanten af kagen har fået et silkebånd, som er limet fast med edible glue. Det er en hurtig og nem måde at lave en dekorativ kant på. Bogstaverne oven på kagen er lavet med udstikkeren Funky Alphabet & Numbers fra FMM.

Farmor4