Fødselsdagskage med solsikker

Denne fødselsdagskage lavede jeg for nylig. Den er pyntet med solsikker og er en rigtig sensommerkage.

1-IMG_4524

Her i august, hvor solsikkerne står i fuldt flor er det oplagt at lave en fødselsdagskage med solsikker, når vi holder familiefødselsdag, så er der solsikker både i haven og på kagebordet  🙂

Bunde og fyld

Kagen er lavet af lyse bunde og fyldet er lime mousse på den ene bund og toblerone ganache på den anden bund, det var en ret lækker kombination af den lidt syrlige lime og den meget søde toblerone smag. Kagen er opsmurt med chokolade ganache og overtrukket med fondant. (jeg har brugt denne fondant).

Hvis du vil lære lidt om, hvordan man laver fondantkager, kan du kan læse mere i min serie, der beskriver hvordan man laver en kage med fyld og fondant trin for trin 🙂

Kagepynt

Jeg har lavet et par solsikker i fondant til at pynte på kagen. Jeg har brugt denne udstikker til solsikker. Jeg har også lavet en vejledning, hvis du vil lære at lave solsikker.

1-IMG_4518

Jeg har dekoreret kagen med cirkler, som jeg har lavet med en rund udstikker.

Bogstaverne er også i fondant og lavet med dette udstikkersæt. Jeg har brugt forskellige pastafarver til farvning af blomster, cirkler og bogstaver.

1-IMG_4521

Forneden har jeg tilføjet en kant af flødeskum – super simpelt  🙂