Sådan laver du en solsikke i fondant / gum paste til bryllupskage eller fødselsdag

Sådan laver du en solsikke i fondant / gum paste

Solsikker er flotte og de er også nemme at lave. Du kan bruge dem som pynt på en bryllupskage, fødselsdagskager osv. Her får du en vejledning i, hvordan du laver dem

sol22

Du skal bruge følgende:

Fondant eller gum paste i de ønskede farver, fx Satin Ice
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve (gul og sort/brun)
Pulverfarve (orange)
En stor udstikker til solsikker, margerit etc.
Wilton Flower Impression Mat eller en anden form til blomstens midte
Blomsterformerkopper
Duster med maizena mel
Skærebræt eller non-stick board
Skummåtte
Rullepind
Balling værktøj
Pensler
Tandstik
Lim (edible glue)

sol2

Sådan gør du

1) Start med at farve fondanten eller gum paste. Brug gul til kronbladene og brun eller sort til blomstens midte. Det kan godt være en fordel at købe fondant, der allerde er farvet brunt eller sort, da mørke farver kan være svære at farve selv.

Husk: Hvis fondant eller gum paste ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når du ikke bruger det.

sol1

2) Ælt fondanten / gum pasten og tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med, (hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver).

3) Tag et non stick board / skærebræt og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

duster

4) Rul den gule fondant / gum paste ud på brættet. Det skal rulles tyndt ud.

sol3

5) Udstik en blomst med din solsikke udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten eller rul ovenpå udstikkeren med din rullepind. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på blomsten. Fjern forsigtigt den overskydende fondant, mens du holder igen på udstikkeren.

sol4

sol5

6) Det er nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle de blomster, du skal bruge på én gang. Læg dem under noget plastik eller lign. så de ikke tørrer ud. Jeg anvender en opbevaringsfolder fra Wilton

7) Læg blomsten på en skummåtte og kør forsigtig med dit balling værktøj fra blomstens midte og ud på hvert blad, så du tynder kronbladene lidt.

sol6

sol7

8) Tag en tandstik eller skaftet af din pensel og pres ned 2-3 gange på hvert kronblad, så blomsten får aftegninger.

sol9

9) Jeg laver 3 kronblade i alt. 2 med den største udstikker og 1 med den lidt mindre udstikker. Når du har forberedt alle 3 kronblade med balling værktøj og tandstik, skal du lime dem sammen.

Placér den første blomst på en blomsterformer (husk at duste formeren først) eller du kan bruge et stykke stanniol, som du har formet lidt, så det ikke er helt fladt.

sol10

10) Kom lim på midten af blomsten med en pensel og læg den anden blomst oveni. Sørg for at placere dem lidt forskudt.

sol12

sol13

11) Placér den sidste blomst oveni de 2 andre. Læg små stykker skumvaskeklud mellem bladene, så de tørrer i en strittene facon.

sol14

12) Du skal nu lave blomstens midte. Tag en Wilton Impression Mat eller en anden udstikkerform til blomstens midte og dust den lidt med din maizena duster. Tag dernæst en lille klump af den sorte / brune fondant og put den ned i en form i den rigtige størrelse på blomsterformeren og giv fondanten et let tryk.

sol15

sol16

sol17

13) Tag blomsterns midte op ad formen, evt. ved hjælp af en lille tandstik og lim blomstens midte fast på solsikken med edible glue.

sol18

Lad blomsten tørre på denne måde et døgns tid. Herefter kan du male den lidt med orange pulverfarve med en tør pensel.

sol19

sol20

Og så er din solsikke færdig. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne vejledning  🙂

sol21