Min allerbedste opskrift på brownies, de smager bare mums!
Nu er det jo jul igen, men hvis du er en anelse træt af gløgg og æbleskiver allerede, så er disse brownies et fantastisk alternativ – de er lækre og fugtige i konsistensen og opskriften er nem at gå til, så hvad venter du på?
Min bedste brownies opskrift
Author:
Opskriften rækker til en bageform / bradepande på 20 x 20 cm
Ingredients
- 50 gram kakaopulver
- 65 gram mel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/4 tsk salt
- 115 gram usaltet smør
- 200 gram sukker
- 2 æg
- 1/2 tsk vaniljeekstrakt
Instructions
- Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig over/under varme)
- Smør en bradepande / bageform grundigt så kagen ikke hænger ved. Opskriften rækker til en bradepande på 20 x 20 cm.
- Rør kakaopulver, mel, salt og bagepulver sammen i en skål og sæt den til side.
- Smelt smørret i en kasserolle. Når smørret er smeltet, fjernes det fra kogepladen og sukkeret piskes sammen med smørret indtil det er opløst.
- Tilføj æggene et ad gangen, pisk grundigt hver gang du har tilsat et æg.
- Tilsæt vaniljeekstrakt og pisk grundigt igen.
- Tilsæt de tørre ingredienser (mel, kakaopulver, salt og bagepulveret)
- Hæld dejen ned i bradepanden.
- Bag i 30-35 minutter eller indtil en tandstik kommer op med kun enkelte krummer på.
- Kagen skal køle helt af inden servering.
Gode råd
- Du skal bruge en bageform på 20 x 20 cm til denne opskrift – jeg kan anbefale denne bageform fra PME. Sørg for at bruge en bageform i den rette størrelse, da en for stor bageform / bradepande vil sprede dejen for tyndt ud og gøre dine brownies tørre og kedelige.
- Sørg for at piske æggene rigtig grundigt – brug evt. en røremaskine. Dejen skal være tyk og ligesom lægge sig i ringe, når du løfter piskeriset.
- Når du tilsætter de tørre ingredienser til sidst, skal du endelig kun røre til ingredienserne er blandet sammen, hvis du rører i dejen for længe, vil dine brownies blive tørre.