Sådan laver du fåret Timmy i fondant eller gum paste

I dag får du en vejledning i, hvordan du laver fåret Timmy i fondant, du kan bruge Timmy på en kage til en børnefødselsdag eller en barnedåbskage.

1-IMG_3090-001

Du skal bruge:

– Fondant eller gum paste (+ tylosepulver, hvis du bruger fondant). Du skal bruge sort, orange og hvid fondant. I stedet for at farve fondanten sort, er det bedst at købe fondant, som allerede er indfarvet, da det er meget svært at farve fondant sort selv.
– Pastafarve til at fave Timmys bamse (fx orange pastafarve)
– Runde tandstikkere
– Lille rund tyl eller udstikker
– Veiner værktøj
Balling værktøj
– Plastikpose
– Kniv
– Duster med maizena mel
– Non-stick board / skærebræt uden mønster
– Pensel
– Spiselig lim

1-IMG_2593

Sådan gør du

1) Ælt fondanten grundigt og tilsæt en knivspids tylosepulver. Det får fondanten til at hærde lidt op, så den er nemmere at arbejde med. Du skal ikke tilsætte tylosepulver, hvis du bruger gum paste. Husk altid at opbevare fondant / gum paste i en tillukket plasticpose, når du ikke bruger det, da det ellers bliver hårdt og ødelagt.

1-IMG_2507

2) Start med at lave fårets krop. Form fondanten til en rund klump uden revner eller sprækker. Timmy skal have en passende størrelse i forhold til den kage, som den skal sidde på (mit får var xx gram).

1-IMG_2558

3) Tag derefter en rund tyl og lav små runde cirkler på siden, så det ligner uld.

1-IMG_2559

4) Du skal nu lave Timmys hoved. Form en let aflang kugle.

1-IMG_2562

5) Lav små huller til Timmys næsebor med skaftet på en pensel.

1-IMG_2564

6) Gør området, hvor Timmys øjne skal sidde, lidt flat med din finger. Lav derefter 2 små huller med en lille kugle på et balling værktøj. Pensl derefter hullerne med lidt spiselig lim.

1-IMG_2565

7) Tag nu 2 meget små klumper hvid fondant og rul dem til små kugler. Kom de 2 små kugler ind i hullerne til øjne.

1-IMG_2568

8) Kom lidt spiselig lim på de hvide kugler og kom en lille klump sort fondant, som du sætter oveni.

1-IMG_2569

9) For at sætte fårets hoved fast på kroppen, bruger jeg en tandstik, som er penslet med lidt spiselig lim.

1-IMG_2570

10) Sæt hovedet fast på tandstikken.

1-IMG_2571

11) Du skal nu lave fårets ben. Tag 2 klumper sort fondant og rul dem til en tynd aflang pølse. Skær dem over på midten, så du har 4 tynde “pølser”, som er lige lange. Bank den ene ende af hvert ben ned i bordet, så fåret får en flad fod.

1-IMG_2563

12) Med et veiner værktøj, laver jeg nu nogle små mærker/streger yderst på Timmys ben, så det ligner klove.

1-IMG_2572
13) Gør den anden ende af bagbenene flade og pensl det flade stykke med lidt spiselig lim. Sæt Timmys krop ovenpå det flade stykke af bagbenene. Lad det tørre lidt.

1-IMG_2573

14) Du skal nu sætte forbenene fast. Lav 2 små huller på hver side af kroppen med dit veiner værktøj og pensl hullerne med spiselig lim. Gør forbenet lidt spidst i den ene ende og stik forbenene ind i hullerne.

1-IMG_2574

1-IMG_2575

15) Form et par ører. Jeg rullede små stykker fondant fladt og formede det til et par aflange ører med et balling værktøj.

1-IMG_2586

16) Derefter lagde jeg dem til tørre på en blomsterkop i ca. 1/2 times tid. (Billedet er af Frode Fårs ører, derfor er de lidt større).

1-IMG_2540

17) Imens ørerne tørrer, laver jeg Timmys lille bamse (min bamse var ca. 4 cm høj). Du skal bruge 6 stykker orange/brun fondant. Form et hoved, en krop, samt arme og ben af små “pølser”:

1-IMG_2577

18) Med dit veiner værktøj laver du 3 små huller til bamsens øjne og snude. Kom bittesmå klumper sort fondant ned i hullerne. Derefter limer du bamsen sammen med spiselig lim.

1-IMG_2579

19) Rul 2 bittesmå kugler og lav en fordybning ned i dem med den lille kugle på dit balling værktøj:

1-IMG_2580

1-IMG_2582

20) Lim de 2 små ører fast på bamsens hoved med spiselig lim

1-IMG_2585

21) Tilsidst skal du sætte Timmys ører fast på hans hoved. Lav et lille hul på hver side af hovedet og lim ørerne fast med spiselig lim.

1-IMG_3088

Så er Timmy færdig og klar til at pynte på en kage – god fornøjelse med dit eget kageprojekt 🙂

1-IMG_3156 kopi