Inkaliljer til bryllupskage

Her får du en vejledning i, hvordan du laver inkaliljer i fondant eller gum paste. Inkaliljer ser fantastiske ud på bryllupskager og prydede bryllupskagen til min søster og svogers bryllup for nylig.

Bry7

(I vejledningen anvender jeg betegnelsen ”Fondant” men du kan bruge gum paste, f.eks. Wilton Ready To Use Gum Paste Floral Figures, som er ret godt – men det tørrer hurtigt!)

 Redskaber:

(Sørg for at finde alle redskaber frem inden du går i gang)

  • Fondant eller Gum Paste (f.eks. Satin Ice Gum Paste)
  • Tylosepulver (kun til fondant)
  • Duster med maizena mel
  • Pastafarve til farvning af blomster, f.eks. gul.
  • Pulverfarver, f.eks. orange
  • Bordeaux-farvet spiselig kagetusch
  • Blomsterwire, gauge 24
  • Grønt blomstertape
  • Støvdragere
  • En tyk rulle frostposer, gerne 2 poser
  • Lim (Edible glue)
  • Udstikker og præger til inkaliljer (jeg anvender et sæt med udstikker og præger fra Petal Crafts)
  • Nonstick board eller skærebræt
  • Rullepind
  • Skummåtte
  • Balling værktøj
  • Pensler (1 til lim og 1-2 pensler til pulverfarver)

inka1

 DAG 1:

1) Start med at farve din fondant i den ønskede farve (Inkaliljer er typisk lyserøde, gule eller mørkerøde). Hvis du skal lave en inkalilje med flere farver, f.eks. en gul inkalilje med en orange midterstribe, starter du med at farve noget fondant gult med pastafarve og så påfører du den orange med pulverfarve senere, når inkaliljen er tørret. Tag kun et lille stykke fondant ud ad gangen og lad resten ligge i en lufttæt pose, mens du arbejder. Hvis fondant eller gum paste ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt!

2) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver, Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

pæ3

3) Tag 2 stykker blomstertråd og klip dem i 6 stykker med en boltsaks.

inka2

inka3

4) Tag en meget lille klump fondant og sæt den fast i toppen af et stykke blomstertråd. Med din tommelfinger og pegefinger nulrer du forsigtigt fondanten og ruller den rundt om blomstertråden indtil ca. 1/3 af tråden er dækket af fondanten i et meget tyndt lag.

inka4

5) Gentag dette med de andre 5 stykker tråd og læg de 6 stykker blomstertråd med fondant ind i en plasticpose, så de ikke tørrer for meget.

inka5

6) Tag et non stick board og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter. Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud (gerne så det er næsten gennemsigtigt).

inka6

7) Udstikkersættet fra Petal Crafts har 2 udstikkere: En lidt større og mere bred udstikker og en mere smal udstikker. Til en blomst skal man udstikke 3 blade med den store udstikker og 3 blade med den mindre udstikker. Start med at udstikke de store blade. Tag udstikkeren og pres hårdt ned og kør dernæst udstikkeren rundt på brættet, så du sikrer dig at fondanten har løsnet sig. Fjern derefter udstikkeren fra boardet/brættet.

inka7

inka8

8) Sørg for at lægge blomsterbladene under noget plastik, så de ikke tørrer. Jeg anvender en plastikfolder fra Wilton, som er ret god til formålet.

inka10

9) Placér et blomsterblad på en skummåtte og tynd kanten med et balling tool. Start med at placere balling toolet i toppen af inkalilje bladet og kør det langsomt ned langs med kanten af bladet.

inka29

10) Lav en markering på blomsterbladet, dér hvor blomstertråden skal sidde og kom derefter lidt edible glue/lim på midten af bladet med en pensel.

inka11

11) Læg blomstertråden med fondant på limen og vend bladet så blomstertråden er  på bagsiden. Tag en præger og læg den på forsiden af bladet. Pres ned på prægeren med dine fingre.

inka13

inka14

12) Nu skal inkaliljebladet tørre. Du skal bruge en genstand, der kan forme inkaliljen i den rigtige bue-form mens bladet tørrer. Du kan f.eks. bruge en rulle med frostposer.

inka15

13) Du skal lave 3 store og 3 små inkaliljeblade i alt. Så du skal gentage step 9-11 fem gange mere. (ja, det tager temmelig lang tid hvis man skal lave en hel buket 😉

inka16

14) Lad inkaliljebladene tørre i 1 døgns tid før du går videre.

15) Efter et døgns tid er bladene tørre og du kan nu snurre grøn blomstertape rundt om tråden på samtlige inkaliljeblade så det ser ud som om inkaliljerne har en grøn stilk. For at få blomstertapen til at lime til tråden skal du trække lidt i tapen inden du begynder. Du skal presse hårdt med dine fingre mens du snurrer tapen rundt om tråden. (det må godt føles lidt ubehageligt i fingerspidserne). Sørg for at blomstertapen sidder så tæt på bladet som muligt, så tråden ikke kan ses.

 

DAG 2:

 Farvning af inkalilje:

 1) I denne tutorial skal inkaliljen være gul med orange kanter. Åbn en beholder med orange pulverfarve. Hæld lidt pulverfarve op på et stykke køkkenrulle.

inka21

2) Start med at holde i tråden på det første inkaliljeblad og påfør lidt orange farve med en pensel nederst på bladet, påfør derefter orange farve i kanterne. Inden du maler bladet med lidt farve, skal du sørge for at fjerne overskudsfarve ved at duppe penslen på køkkenrullen. Husk, det er bedre at starte med lidt farve og komme mere på efterhånden end komme alt for meget farve på fra starten.

inka22

4) Tag nu en bordeauxfarvet kagetusch og dup små prikker hen over inkaliljebladet. (Jeg kommer kun prikker på de små inkaliljeblade).

inka23

 

 Samling af inkalilje:

1) Nu skal du samle din inkalilje: Start med at lave en lille krog i et stykke blomstertråd

inka17

2) Du skal bruge et sæt støvdragere, jeg bruger en 3-4 stykker, som jeg bøjer over på midten, så de bliver halv længde, men dobbelt så mange. Sæt dem rundt om krogen og klem dem fast.

inka18

3) Du fæstner støvdragerne til wiren ved at snurren tapen rundt om støvdrager og blomstertråd på en gang.

inka19

inka20

4) Tag nu et af de mindre inkaliljeblade og fastgør det til tråden med støvdrageren. Du starter med at bøje tråden med inkaliljebladet lidt bagud – pas på du ikke beskadiger bladet! Derefter snurrer du blomstertape rundt om de 2 tråde så de hænger sammen. Du skal ikke fortsætte hele vejen ned ad wiren, bare til det hænger sammen.

inka24

5) Sæt derefter de 2 næste inkaliljeblade fast på nøjagtig samme måde så de ca. sidder overfor hinanden i en trekant.

inka25

inka26

6) Sæt derefter de 3 store blade fast i mellemrummene mellem de mindre inkaliljeblade, men sådan at de sidder udenpå de mindre blade. Når det sidste inkaliljeblad sidder fast, fortsætter du med at tape tråden helt ned til bunden af den.

inka27

inka28

 

Det var lidt om, hvordan du laver inkaliljer i fondant eller gum paste. Jeg håber du kan bruge vejledningen. God fornøjelse 🙂