Det mest vigtige udstyr, når du skal lave sukkerblomster

Få et totalt overblik over must-have udstyr og redskaber til at lave flotte sukkerblomster i fondant til dine kager

redskaber sukkerblomster

At blive god til at lave sukkerblomster som roser eller liljer, kan måske virke som en lidt overvældende opgave, men der findes nogle helt uundværlige værktøjer og udstyr, som kan hjælpe dig på vej og medvirke til at dine sukkerblomster bliver rigtig flotte. Her kommer en meget lang artikel om alle de redskaber man kan få brug for – men hvis du bare har brug for en kort oversigt er disse redskaber de vigtigste:

De allervigtigste ting er:

Så er du i gang!

sol22

Udover værktøj, kræver det også tid, tålmodighed og en stor interesse fra din side, hvis du vil være god til at lave sukkerblomster, jeg har stadig meget at lære,  men jeg har da snart lavet sukkerblomster de sidste 4-5 år og det er fortsat en rigtig hyggelig hobby.

Jeg har lavet en liste over værktøj, som jeg selv har derhjemme og som jeg kan anbefale, hvis du godt kan lide at lave sukkerblomster i fondant eller gum paste.

Her er min liste / produktguide til nogle must-have ingredienser og værktøjer til at lave sukker blomster med.

Fondant eller gum paste

Først og fremmest har du brug for en råvare, som du kan lave blomsterne af. Du kan bruge fondant, men så skal du huske at tilføje tylosepulver (se nedenfor). Du kan også anvende gum paste / flower paste. Det er nok lidt nemmere at bruge til sukkerblomster, til gengæld tørrer det hurtigere, så man skal ikke tøve for længe når man sidder med det i hænderne 🙂

Modelleringsværktøjer

Nogle af de første værktøjer, du har brug for, er modelleringsværktøjer. Især balling værktøjet, som bruges til at gøre kronbladene på blomsterne tyndere og mere realistiske at se på, er uundværligt.

orkide15

Et andet meget vigtigt modelleringsværktøj er en veiner, der bruges til at tilføje tekstur på blomster og blade. Du kan købe hvert værktøj separat, men jeg har selv købt et komplet sæt af alle de forskellige modelleringsværktøjer, da du senere kan få brug for flere andre værktøjer, efterhånden som du bliver dygtigere.

Fondant rullepind

En lille fondant rullepind er også et helt uundværligt redskab til at lave sukkerblomster, jeg bruger min, hver gang jeg skal lave blomster eller andre dekorationer i fondant. Husk, hvis du skal udrulle fondant til at overtrække kagen med, bør du overveje at investere i en stor rullepind også.

sol3

Duster med maizenamel

En helt uundværlig ting! Uden en duster hænger alt fast. Det er ligesom at rulle dej ud på en bordplade uden mel. Se en vejledning til, hvordan du laver en duster.

blad3

Skummåtter og non stick board

Du skal bruge en almindelig skummåtte (hvid) og du kan nogle gange få brug for en mexicansk skummåtte (blå). Jeg har købt et samlet sæt. Den hvide måtte bruger du hele tiden til at tynde blomsternes kronblade. På den måde kommer blomsterne til at se flottere og mere realistiske ud. Den blå måtte er til nogle typer af blomster, f.eks. fresia og duftranker. Se denne vejledning, der demonstrerer, hvordan du bruger den blå skummåtte.

duft6

Et andet vigtigt redskab, er et non stick board eller lignende skærebræt i hård plast uden riller eller mønster, som du bruger til at udrulle fondanten og udstikke blomsterne på. Du kan prøve at finde et velegnet skærebræt i en isenkræmmer, men jeg har købt et professionelt bræt, som er lavet til formålet.

Udstikkere

Der findes et hav af udstikkere til blomster og alt efter, hvad du vil lave af blomster, kan man hurtigt købe sig fattig 😉 men nogle af de udstikkere, som jeg har brugt rigtig meget, er en fembladsudstikker til roser og udstikkere til hortensia og margueritter (maguerit-udstikkeren kan også bruges til solsikker og gerbera). Se også mine mange vejledninger til sukkerblomster her).

Rose2

Tylosepulver & spiselig lim

Tylosepulver og spiselig lim er godt at have ved hånden. Du blander tylosepulveret med fondanten. Det  hjælper til at  hærde og styrke fondant, når det tilsættes (ca. 1 tsk pr 250 gram fondant). Hvis du bruger fondant uden tylosepulver til at lave sukkerblomster, bliver fondanten hurtig for blød og klistret. Du behøver ikke tylosepulver, hvis du bruger gumpaste.

pæ3

Spiseligt lim er perfekt til fastgørelse af kronblade eller støvdragere og til at fastgøre dine blomster på selve kagen. Jeg bruger altid spiselig lim, når jeg laver sukkerblomster.

sne10

Pastafarver og pulverfarver

Medmindre du elsker hvide blomster eller køber færdig indfarvet fondant, vil du få brug for farver til farvning af blomsterne.

Der er 2 typer af farver: Pastafarver og pulverfarver.

Pastafarven ælter du ind i fondanten / gum pasten, inden du laver dine blomster. Pulverfarven tilføjes med en tør pensel, når du har lavet din blomst og fondanten er tørret. Pulverfarverne bruges til at give blomsterne en flot finish. Se også min vejledning om farvning af fondant.

farve2

Pensler

Penslerne bruges til at lime blomsten sammen med og dels til at farve blomsten med pulverfarver, som gør blomsten mere livagtig at se på. Penslerne bør være fødevaregodkendte og jeg har efterhånden fundet ud af, at man aldrig kan få for mange pensler 😉

Til sukkerblomster er der tre typer af pensler: flade pensler til at tilføje farve til kanterne af kronbladene. Fine runde børster til at tilføje prikker af farve til f.eks orkideer (her kan du også bruge en fødevaretusch) og store pensler til at dække en hel blomst med pulverfarve.

inka21

Blomstertråd og tape

Hvis du vil lave mere avancerede blomster på tråd, skal du bruge blomstertråd og blomstertape.  Blomstertråd kommer i forskellige størrelser og styrker. Dette måles i “gauge” jo stærkere og tykkere tråd jo lavere gauge nummer. En meget stor og tung blomst som en pæon vil kræve en tråd i gauge størrelse 20, mens du kan anvende f.eks. gauge størrelse 28 til en lille fin blomsterknop. Blomstertape bruger du til at omvikle tråden med for at kamuflere den og samlle flere tråde i en stilk. En anden god ting at have til blomster på tråd, er kunstige støvdragere.

inka19

Redskaber til opbevaring af færdige blomster

Hvis dine blomsterne skal tørre i en bestemt facon, kan du lade dem tørre op ad almindelige husholdningsting så som en skål, en rulle plastikposer, skeer eller stanniol. Hvis du laver rigtig mange sukkerblomster, kan du overveje at investere i professionelle redskaber så som blomsterformer kopper og modelleringssæt.

orkide22

Nogle blomster, der er lavet på tråd, kan man tørre ved at hænge dem i tråden med blomsterhovedet nedad, det kan man få et stativ til.

Du kan sagtens gemme dine sukkerblomster i noget tid efter at du har lavet dem, men du må endelig ikke komme dem i køleskab. Sukkerblomster er meget skrøbelige, så jeg plejer at pakke dem ind i engangsvaskeklude og køkkenrulle og lægge dem i  kageæsker. De skal stå mørkt og tørt og beskyttet mod støv.

Tænger, sakse med mere

Praktiske værktøjer at have er også en fladtang, en bidetang, en lille saks, en pincet og runde tandstikkere (kan fås i 10 kroners butikker). Du skal bruge fladtang og bidetang, når du arbejder med blomstertråd. Saksen er nyttig i mange situationer, det samme er en pincet og tandstikkerne kan både bruges til farvning af fondant og til at forme rosenblade.

Rose29
Ja, det er mange ting, men man behøver jo ikke skaffe alt på én gang, men hvis man bliver bidt af det, kan man godt komme til at shoppe amok, ups 😉 jeg tror snart jeg har et helt skab derhjemme med blomster dimser og dingenoter..  heldigvis har manden ligeså meget værktøj (såsom skruetrækkere, boremaskiner m.m.) så han kan ikke tillade sig at brokke sig alt for meget 😉

Nå, jeg håber det gav dig en idé om, hvad du skal bruge, hvis du vil i gang med at lave fine sukkerblomster til dine kager.

 

Hvad synes du? Har du andre idéer eller tips til nyttige redskaber?