Sådan bruger du en Funky Alfabet bogstavsudstikker

Denne bogstavsudstikker til fondant er helt klart mit favoritudstyr og perfekt, hvis du skal lave nogle flotte bogstaver så du kan skrive navn på en dåbskage eller lagkage.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav

I dag vil jeg vise dig hvor let det er at lave et navn til at sætte på en kage med en fondant bogstavsudstikker. Sidste gang jeg brugte denne bogstavsudstikker var til dåbskagen for min lille Arthur:

Jeg kan godt lide disse bogstaver og de er super nemme at lave og perfekte til en barnedåbskage.

Du skal bruge:

* Fondant eller gum paste
* Tylosepulver (kun hvis du bruger fondant)
* Lille paletkniv
* Bogstavsudstikker – Funky Alfabet & Numbers
* Pastafarve
* Skærebræt uden mønster
* Rullepind
* Plastikpose
* Duster
* Tandstikker
* Tallerken
* Spiselig fondant lim
* Pensel til madvarer

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Sådan gør du – bogstavsudstikker

1. Start med at farve fondanten eller gumpasten i den ønskede farve og ælt den grundigt så den er blød at arbejde med. Du tager lidt farve op på en tandstik og tørrer tandstikken af på fondanten, hvorefter du ælter farven ind i fondanten.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

2. Når fondanten har den rigtige farve tilfører du en knivspids tylosepulver. Uden tylosepulveret bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikkerHusk at putte fondanten eller gumpasten i en tætlukket plasticpose hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud som svarer til det du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

3. Tag din duster og dust et skærebræt og din rullepind med maizena

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

4. Rul fondanten ud på skærebrættet med rullepinden. Det skal rulles tyndt ud, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

5. Tag bogstavsudstikkeren og tryk den hårdt ned i fondanten og kør den lidt rundt på pladen imens du opretholder det hårde pres. Fjern forsigtigt det overskydende fondant. Hvis fondantbogstavet hænger fast på udstikkeren, kan du bruge en pensel til forsigtigt at trykke bogstavet ud. Tip: Hvis det driller og du ikke kan få fondanten af udstikkeren, kan du banke udstikkeren ind i bordkanten for at få bogstavet til at løsne sig fra udstikkeren.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Bogstavet er nu blevet udstukket:

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

6. Fjern den overskydende fondant. Jeg bruger en lille tandstik.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker7. Bagefter kan du løfte bogstaverne forsigtigt væk fra brættet med en lille paletkniv. Derefter lægger du bogstaverne til tørre på et fladt underlag, f.eks. en tallerken. Husk at duste underlaget lidt.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Sådan placerer du bogstaverne på kagen

Når kagen er klar, er det en rigtig god idé at placere bogstaverne løst på kagen først, så du kan lege lidt med placeringen så den bliver så god som muligt. Hvis der ikke er ordentlig plads på kagen, kan du lade bogstaverne ligge i en bue i stedet for at placere dem vandret.

Når bogstaverne er placeret rigtigt på kagen, tager du dem af en efter en, pensler bogstavet og lægger det fast på kagen, hvorefter du tager det næste bogstav af kagen, pensler det med lim og lægger det tilbage osv. Pas på, at der ikke kommer for meget lim på kagen udenfor det sted hvor bogstavet skal ligge.

Du kan lave bogstaverne flere uger i forvejen. Placér dem på et fladt underlag (dust underlaget lidt) et mørk og gerne køligt sted. Kom en plasticpose eller noget film hen over pladen/tallerkenen, så bogstaverne ikke bliver udsat for støv osv.

NB! Du skal være opmærksom på, at hvis bogstaverne skal sidde på siden af en rund kage, dvs. følge kagens runding, så kan du IKKE lave bogstaverne i forvejen for så bliver de jo flade, når de tørrer, og så kan du ikke placere dem på siden af en rund kage.