Kagekurser: hvor kan du lære at lave sukkerblomster?

orkide1

Billedet er af den orkidé jeg lavede i sidste uge, da jeg var på orkidékursus hos Specialkøbmanden i Rødovre.

I dette indlæg fortæller jeg lidt om mine erfaringer med de forskellige kurser man kan deltage i, hvis man interesserer sig for sukkerblomster i fondant / gum paste og gerne vil lære lidt mere.

Orkidékurset i Rødovre var rigtig godt og det skyldes i høj grad at underviseren er dygtig til sukkerblomster – hun kender efterhånden også mig fordi jeg snart har deltaget i alle deres blomsterkurser 🙂 Der var også en god stemning på holdet og det er sjovt at møde andre, der  interesserer sig for kager og sukkerblomster. Der kom i hvert fald hurtig gang i kagesnakken 🙂

Det lykkedes mig at få lavet 2 orkidéer på de 3 timer kurset varede. Jeg tabte desværre efterfølgende den ene orkidé, så den gik i stykker 🙁 men det er ikke sidste gang jeg skal prøve at lave orkidéer og bruge dem til at dekorere en kage.

Kagekurser i Danmark

Der findes efterhånden en del udbydere af kagekurser i Danmark (især i Københavnsområdet).

Specialkøbmanden udbyder mange kurser. Kurserne afholdes både i København og i Jylland. Jeg kan godt anbefale deres kurser, de er gode og underviserne er generelt dygtige.

Her er et par billeder af de blomster, som jeg har lavet i forbindelse med deres kurser:

Disse roser lavede jeg på kurset om store festroser:

Roser kursus.jpg

Disse blomster lavede jeg på deres lilje-kursus:

Lilje1

Og her er endnu et billede af orkidéen jeg lærte at lave:

orkide2

Kagekompagniet i Rungsted (Københavnsområdet) udbyder også kurser. Det er 2 flinke konditor-damer, der står for det, de ved en masse om sukkerblomster og jeg havde stor glæde af deres kursus om Gerbera og Liljer, hvor jeg fik lavet disse blomster:

kagekursus

Kagebutikken i Albertslund (Københavnsområdet, men udbyder af og til kurser på Fyn/Jylland). Jeg har ikke været på kursus i sukkerblomster hos Kagebutikken, men jeg har været på et generelt kursus hos dem om at lave fondantkager, som var rigtig godt.

Det var lidt om mine erfaringer med kagekurser. Jeg har egentlig ikke noget dårligt at sige om nogen af dem, om man bedre kan lide den ene eller den anden er vist mest en smagssag. Kender du til andre udbydere? Hvad er dine erfaringer? Skriv gerne en kommentar.

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.