Lav en lille sød blomst

Her er en vejledning, der giver dig idéer til, hvordan du let laver en lille sød blomst, som du kan anvende som dekoration på en festkage, bryllupskage, barnedåbskage eller på cupcakes

Rund blomst3

ok

Disse små blomster er virkelig nemme som pynt, f.eks. på en barnedåbskage, du kan også lave dem i andre farver, det kunne være lyserød og lilla til en lille pige barnedåb.

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver (bruges kun til fondant, ikke til gum paste)
Pastafarver
Udstikker og præger til blomst
Non stick board eller alm. skærebræt unden mønster
Rullepind
Plastikpose eller opbevaringsfolder fra Wilton
Duster
Toffifee bakke, malerbakke eller blomsterformer fra Wilton
Spiselig lim – ”edible glue”
Pensel
Evt. sukkerperler til midten af blomsten

rund1

Sådan gør du:

1) Start med at farve din fondant eller gumpaste i den ønskede farve (se vejledning). Bagefter tilfører du en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med. Husk at putte fondanten eller gumpasten i en tætlukket plasticpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud, som svarer til det, du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

2) Tag et non stick board/skærebræt uden riller og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter

fran2

3) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal ikke rulles papirstyndt ud, men det skal heller ikke være for tykt, du må prøve dig frem.

rund2

4) Tag udstikkeren og pres den ned i fondanten og kør forsigtigt rundt med udstikkeren, så fondanten slipper og der ikke sidder ekstra fondant fast på kanterne af blomsten. Tag  forsigtigt blomsten op.

rund3

5) Hvis du skal lave mange blomster, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle blomsterne på én gang. Læg de blomster, du ikke bruger under noget madfilm eller du kan anvende en ”opbevaringsfolder” fra Wilton, så tørrer de ikke imens.

rund4

6) Tag nu en blomst ad gangen og placér den i præger-delen af værktøjet (sørg for at have dustet præger-delen lidt først, så blomsten ikke hænger fast).

rund5

 

rund6

7) Pres de 2 præge-dele sammen om blomsten.

rund7

8) Tag blomsten forsigtigt ud, brug evt. en pensel eller en lille kniv til at løsne blomsten med.

9) Du kan vælge at placere en lille sukkerperle i midten af blomsten, pensl midten med lidt spiselig lim og sæt perlen/perlerne fast.

rund9

 

Rund blomst test

10) Lad blomsten tørre i en rund form, f.eks. i en malerbakke eller i en Wilton blomsterformer, så blomsterne får lidt facon og ikke bliver helt flade. Lad blomsten tørre i et døgns tid.

rund11

Det var lidt om, hvordan man laver små søde blomster, håber at du kan bruge vejledningen? Jeg hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer 🙂

ok