Opskrift: Hvid og mørk chokolademousse med bærsirup

Denne lækre dessert består af et mix af hvid og mørk chokolademousse med bærsirup. Den er nem at lave i forvejen, hvis du skal have gæster

chok4

Dette er en af mine yndlingsdesserter og et sikkert hit hver gang vi skal have gæster. Moussen kan serveres i portionsglas, men jeg plejer bare at lave den i en pæn glasskål, som jeg sætter ind på bordet. Desserten består af mørk chokolade mousse i et lag nederst, herefter bærsirup og til sidst et lag af hvid chokolademousse. Du kan pynte med hakkede chokolade og valnødder. Se opskriften nederst i indlægget.

Først tilsætter du den mørke chokomousse:

chok1

Så kommer du et lag af bærsirup ovenpå. Her har jeg brugt brombær:

chok2

Så tilføjes den hvide chokomousse:

chok3

Og tilsidst hakkede nødder og chokolade. Velbekomme 🙂

chok4

Her ses desserten fra siden:

 

Opskrift: lys og mørk chokolademousse
Author: Inspireret af opskrift hos Arla.
Lækker chokolademousse. Opskriften rækker til ca. 6 personer.
Ingredients
  • 1 vaniljestang
  • 200 gram bær – evt. frosne. Du kan bruge brombær, hindbær, skovbær etc.
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk vand
  • 25 gram hakkede valnødder
  • 75 g hvid chokolade
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl æggehvider
  • 3 spsk sukker
  • 3 1⁄2 dl piskefløde
Instructions
  1. Hvid chokolademousse:
  2. Hak den hvide chokolade i mindre stykker
  3. Smelt chokoladen over vandbad
  4. Pisk æggehvider og sukker i lang tid til det bliver lyst og marengs-agtigt
  5. Pisk fløden let
  6. Bland 1 dl marengs-blanding og 1 dl flødeskum i en skål og vend den hvide smeltede chokolade i. Bland derefter ca. 3 dl flødeskum i.
  7. Mørk chokolademousse:
  8. Hak den mørke chokolade i mindre stykker (gem 2 spsk til pyntning af moussen)
  9. Smelt chokoladen over vandbad
  10. Bland chokoladen med den resterende marengs-blanding og 3 dl flødeskum.
  11. Bærsirup:
  12. Hak valnødderne
  13. Skrab kornene ud af en vaniljestang
  14. Kog bærene i en gryde i et par minutter med 2 spsk vand
  15. Kom vaniljekorn, vaniljestang og sukker op i gryden.
  16. Kog i ca. 5 min. – pas på det ikke brænder på, men rør i det ind i mellem
  17. Bland de hakkede valnødder sammen med (hold 1 spsk tilbage til pynt)
  18. Fjern vaniljestangen igen
  19. Lad blandingen køle af.
  20. Kom den mørke chokolademousse op i en glasskål. Fordel bærsiruppen ovenpå og tilføj til sidst den hvide chokolademousse
  21. Pynt med nødderne og den mørke chokolade
  22. Lad det stå 4-5 timer i køleskabet inden du serverer desserten.