Her får du opskriften på super lækre banan cupcakes med små chokoladestykker og chokoladesmørcreme på toppen – helt uimodståeligt!
Ja, det er måske en lidt lang titel, men det betyder vel ikke noget, når de nu smager himmelsk!
Jeg synes, at kombinationen af banan og små chokoladestykker er helt uimodståelig og selvom det kan se indviklet ud, så er opskriften simpel at gå til. Du laver bare en dej med ingredienser såsom farin, æg, bananer og kærnemælk, samt et par andre småting (se opskrift længere nede). Kombinationen gør disse cupcakes utrolig lækre og svampede. Derudover har jeg toppet mine banan cupcakes med en lækker chokolade smørcreme. (Jeg har brugt en lys chokolade til frostingen).
God fornøjelse 🙂
Sådan pynter du dine cupcakes med frosting
Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.
SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins
- 115 gram smør (usaltet, stuetemperatur)
- 100 gram farin
- 150 gram hvidt sukker
- 3 store æg (stuetemperatur)
- 3 store modne bananer, (skal moses)
- 2 tsk vaniljeekstrakt
- 250 gram mel (mål præcist af)
- 1 tsk natron
- ½ tsk kanel
- 1 tsk salt
- 120 ml kærnemælk
- 180 gram små chokoladestykker (brug evt. små chokoladeknapper)
- Forvarm ovnen til 175 grader. Almindelig ovnvarme, ikke varmluft.
- Kom muffins papirforme i en muffinsform. Der er til 18 cupcakes.
- Pisk blødt smør, farin, og sukker sammen i en stor skål indtil dejen har en cremet konsistens, brug eventuelt en røremaskine. Det tager ca. 2-3 minutter.
- Tilsæt æggene et ad gangen, pisk grundigt hver gang du har tilsat et æg.
- Tilsæt de mosede bananer og vaniljeekstrakt, rør i ca. 1 minut.
- Rør mel, bagepulver, kanel og salt sammen i en separat skål. Blandt langsomt disse ingredienser sammen med æg/sukker-blandingen.
- Tilsæt kærnemælken og rør den sammen med resten. Dejen vil have en klumpet konsistens.
- Vend chokoladestykkerne i dejen.
- Fordel dejen i 18 cupcake forme.
- Dine cupcakes skal bage i 17-19 minutter, eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
- Lad dem køle af inden du pynter dem.
- Du kan opbevare cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i et par dage og i køleskabet i 4 dage (De skal i køleskab, hvis du har dekoreret dem med frosting)