Min veninde var på besøg fornylig med sine 3 børn og vi havde en herlig eftermiddag, hvor børnene pyntede kager til den store guldmedalje 🙂
Jeg havde lavet de 3 små kager på forhånd og overtrukket dem med grøn, blå og lyserød fondant. (Den grønne og blå kage var til de 2 drenge og den lyserøde var til pigen).
Den ene af drengene lavede en flot kålorm og en masse blomster og blade til sin kage
Den anden dreng lavede et hav-tema med søstjerner, bølger og en stor glad haj, som slår med halen.
Pigen lavede et lille hus af en svamp og dekorerede kagen med små blomster og hjerter.
Vi havde en sjov dag og børnene elskede at dekorere med fondant (jeg hjalp dem med at farve fondanten, så det ikke blev et alt for stort svineri) men ellers klarede de det selv.
Hvis du har børn og synes det kunne være sjovt at dekorere kager sammen, så fandt vi en masse inspiration og skabeloner i denne bog: “100 fondant models for cake decorators” af Helen Penman.
Børn skal nok være minimum 7 år for at de synes det er sjovt i længere tid ad gangen. (Børnene som lavede kagerne var mellem 8 og 11 år). Det er også en god idé at lave kagen på forhånd, så børnene bare skal dekorere kagen, da det ellers bliver et meget stort projekt. Du kan læse mere om, hvordan man laver kager med fondant i min serie om kagedekoration.