Sådan laver du en nem flæseblomst til bryllupskager og cupcakes

Nogle gange gider du ikke bruge mange timer på at lave indviklede sukkerblomster til din kage. Så her får du en idé til en flæseblomst, der på én gang er nem og elegant. Blomsten vil være velegnet som pynt på bryllupskagen

1-IMG_2146

Denne flæseblomst ser flot ud både på bryllupskager og ovenpå cupcakes. Du kan lave den i mange forskellige farver og tilføje sukkerperler som prikken over i’et.

sådan laver du en hvid flæseblomst i fondant

Du skal bruge:

Fondant / gum paste
Tylosepulver (kun hvis du bruger fondant)
Rullepind
Pastafarver
Runde udstikkere i forskellige størrelser – (til disse blomster, anvender jeg en medium og en lille udstikker, men man kan sagtens bruge flere størrelser udstikkere, hvis du ønsker en større blomst med mere fylde)
Blomsterformer kopper
Engangsvaskeklude klippet i små stykker
Duster med maizena mel
Spiselige sukkerperler (valgfrit)
Skummåtte
Balling værktøj
Pensel
Spiselig lim
Opbevaringsfolder fra Wilton (valgfrit)

Ruffled flower21

Sådan gør du

1) Hvis du anvender fondant, skal du ælte en knivspids tylosepulver ind i fondanten. Hvis du bruger gum paste er det ikke nødvendigt.

Husk at putte fondant / gum paste i en tætlukket plastikpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud, som svarer til det, du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

2) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til din blomst. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning.

Pastafarve

3) Tag et non stick board (brug evt. skærebræt uden riller) og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

Ruffled flower17

4) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt ud, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem. Dine blomster skal ikke være for tykke og kluntede at se på, men hvis de bliver for tynde, bliver de svære at arbejde med.

Ruffled flower18

Ruffled flower5

5) Udstik cirklerne med dine runde udstikkere. Til blomsterne på billedet, skal du anvende 3 medium cirkler og 1 lille cirkel til hver blomst, men du kan sagtens lave en blomst, hvor du anvender flere cirkler, hvis du ønsker en større blomst med mere fylde.

1-IMG_1929

1-IMG_1938

6) Læg cirklerne under noget madfilm/plastik. så de ikke tørrer. På billedet har jeg lagt blomsterne i en opbevaringsfolder til blomster fra Wilton.

Ruffled flower1

7) Tag dernæst en af cirklerne og placér den på en hård skummåtte, hvorefter du tynder kanten. Kør langs med kanten med dit balling værktøj. Sørg for at halvdelen af balling værktøjet kører på skummåtten og den anden halvdel på cirklen.

1-IMG_1891

8) Derefter laver du en prægning i kanten af hver cirkel med et lille penselskaft

Ruffled flower4

8) Placér en af de største cirkler i en skål eller lign. (jeg bruger en blomsterformerkop fra Wilton). Husk at duste formen med maizena. Kom lidt spiselig lim på midten af blomsten.

Ruffled flower7

9) Læg den anden store cirkel oven på den første, så de bliver limet sammen. Læg små stykker engangsvaskeklud imellem de 2 cirkler, så blomsten får lidt fylde, når den tørrer. Du kan evt. arrangere bladene lidt, så de får mere fylde. Kom spiselig lim på midten af cirklen.

Ruffled flower11

10) Kom endnu en cirkel ovenpå de 2 andre (samme størrelse). Læg engangsvaskeklud imellem cirklerne igen og arrangér bladene.

1-IMG_1908

11) Kom spiselig lim på midten af cirklen

Ruffled flower14

12) Placér den mindste cirkel øverst. Kom evt. lim på midten igen og læg små sukkerperler oveni.

1-IMG_1914

Lad blomsten tørre i nogle timer eller til næste dag. Fjern vaskekluds-stykkerne. Nu er din blomst klar til kagen. Du kan forsigtigt sætte blomsten fast på kagen eller cupcakes med lidt spiselig lim.

1-IMG_2140

Jeg håber du kunne bruge vejledningen til, hvordan man laver en flæseblomst. Spørg endelig, hvis noget er uklart.

1-IMG_2151

1-IMG_2161