Cupcakes med kallaliljer af fondant

Bløde og lækre chocolate chip cup cakes og så skulle de da lige pyntes med kallaliljer i fondant – som prikken over i’et

Calla cup5

Disse cup cakes er mine yndlings cup cakes og de smager rigtig godt med chokoladestykker i.
Opskriften kan varieres i det uendelige: Du kan  lave dem helt enkelt med smag af vanilje og et strejf af citron eller med hindbær i stedet for chokoladen (se opskrift nederst i indlægget).

kalla cup1
Uden pynt:

Calla cup9

Opskriften er nem og lige til at gå til, det tog mig mindre end en time at lave disse cup cakes. De kan opbevares ved stuetemperatur i 1 dag og derefter i køleskab i yderligere 3 dage. Husk at pakke dem ind i stanniol eller husholdningsfilm.

Hvis du vil pynte dem med frosting, kan du se en god frosting opskrift her.

Kallaliljer

Jeg har valgt at pynte mine cup cakes med kallaliljer og et par hortensia af fondant. Denne pynt er en smule mere avanceret end en frosting, da den tager længere tid og du skal bruge en kalla udstikker og en hortensia udstikker til at lave blomsterne, men jeg synes ikke det var specielt svært 🙂 Det er dog en god idé at lave blomsterne nogle dage i forvejen, så  de er klar, når du skal til at pynte cup cakes’ne.

Calla cup4

Pynt med kallaliljer – sådan gør du

Lad dine cup cakes køle af og smør dem derefter med et  tykt lag chokolade ganache, du kan også bruge frosting eller en smørcreme. Smør det på som vist på billedet:

cup9
Lav derefter et låg af fondant eller gum paste, som du lægger oven på. Udrul først fondanten med en rullepind:

Calla cup3
Udstik derefter låget, jeg bruger bare et vinglas, der passer i størrelsen, så fondantlåget dækker cup caken:

Calla cup2

Sådan:
Calla cup6
Du kan rette kanterne af med din finger, så der ikke sidder noget ekstra fondant i kanten.
Nu skal du lave blomsterne og du kan finde vejledninger på disse links: kallaliljer og hortensiablomster.

kalla18

Efterfølgende har jeg dustet blomsterne med lidt spiselig pulverfarve.

De grønne blade er også af fondant. Fondanten er først farvet med grøn pastafarve og bladene er lavet med en udstikker til liljeblade. Så har jeg farvet dem med lidt gul og rød pulverfarve i kanterne og til sidst er de sprayet med edible glace.

Calla cup7

Det var lidt om cup cakes med kallaliljer, jeg håber du blev inspireret til at lave nogle selv. Måske til en fest? Eller endda som en ekstra lille lækkerbisken ved et bryllup?

Spørg endelig, hvis der er noget du er i tvivl om 🙂

Cupcakes med kallaliljer af fondant
Author:
Serves: 14 cup cakes
Bløde og lækre chokolade cup cakes med et pift af vanilje
Ingredients
  • 210g mel (husk at måle præcist af)
  • ½ tsk bagepulver
  • ¼ tsk natron
  • ½ tsk salt
  • 115g usaltet smør, smeltet
  • 100g farin
  • 1 stort æg
  • 62g yoghurt eller creme fraiche (græsk eller almindelig yoghurt er fint)
  • 180 ml mælk
  • 2 tsk vaniljesukker eller ægte vanilje
  • 100g flormelis
  • 2 tsk revet citronskal (usprøjtet eller økologisk)
  • 150g mørk chokolade, som er hakket i mindre stykker
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader. Almindelig ovnvarme, ikke varmluft.
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform. Der er til 14 cup cakes.
  3. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål.
  4. Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt farin, pisk det sammen. Blandingen bliver tyk.
  5. Pisk æg, yoghurt, mælk, vanilje, flormelis og citronskal grundigt sammen, evt. ved hjælp af en røremaskine.
  6. Rør de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser.
  7. Hak chokolade i små stykker
  8. Tilsæt chokolade og rør den ind i dejen.
  9. Fordel dejen i de 14 muffinsforme. Du er nødt til at bage dem ad to omgange.
  10. Bages i ca. 20-22 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller strikkepind ind i dem.
  11. Lad dem køle af inden du pynter dem.
  12. Det tager ca. 1 time at tilberede selve cup cakes’ne, mens pyntning med fondantblomster tager 4-5 timer.