Sådan laver du duftranker i fondant eller gum paste til en bryllupskage

I denne  ”how to” / vejledning forklarer jeg, hvordan du laver duftranker i fondant  eller gum paste. Disse søde blomster vil være perfekte som pynt på bryllupskagen sammen med roser.

1-IMG_0610

Her har jeg brugt dem sammen med roser i fondant:

1-IMG_0783

Hvis du skal lave en bryllupskage, vil det være rigtig sødt at bruge disse små fondant blomster som fyld mellem roser, pæoner eller andre større blomster på bryllupskagen.

Duftranker: Du skal bruge

Fondant eller gumpaste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve (f.eks. grøn farve til grønne blade)
Pulverfarve (f.eks. gul til blomstens midte)
Udstikker og præger (jeg anvender et sæt med udstikker og præger fra Petal Crafts)
Duster med maizena mel
Skummåtter (almindelig måtte og mexikansk skummåtte, jeg anvender dette sæt)
Rullepind
Balling værktøj
Spiselig lim (edible glue)
Pensler (til lim og pulverfarve)
Blomstertråd gauge størrelse 26
Tang til at klippe og bukke blomstertråd

duft1

Sådan gør du:
1) Start med at farve fondanten eller gum pasten i den ønskede farve med pastafarve. Husk: Hvis fondanten eller gum pasten ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når det ikke anvendes.

2) Ælt fondanten / gum pasten og tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med, (hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver). Lav en lille kugle af fondant eller gum paste

duft2

3) Form kuglen til en aflang pølse

duft3

4) Placér fondanten i et af hullerne i skummåtten. Lad halvdelen af fondanten stikke op ad måtten.

duft4

5) Gør pølsen flad med din rullepind

duft5

Den ser nu sådan ud

duft6

6) Tag fondanten / gum pasten op ad måtten (Du skal nok lirke lidt) og læg det på et skærebræt / non stick board, som du har dustet med maizena mel. Læg den flade del nedad.

duft7

7) Udstik en blomst med en udstikker (Jeg bruger sættet fra Petal Crafts på billedet). Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på blomsten.

duft8

8) Fjern den overskydende fondant / gum paste

duft9

Din blomst ser nu sådan ud:

duft10

9) Form stilken sådan at den er tyndest foroven og ender i en lille kugle

duft11

10) Læg blomsten på kanten af den almindelige skummåtte og brug balling værktøjet til at tynde kronbladet. Gentag med alle blomstens spidser.

duft12

Blomsten ser nu sådan ud:

duft13

11) Tag den lille kugle på balling værktøjet og lav en fordybning i midten af blomsten

duft14

Sådan:

duft15

12) Tag en blomstertråd og klip den over i 3 stykker med en bidetang. Lav derefter en lille løkke i den ene ende af tråden

duft16

13) Bøj løkken sammen og pensl den med spiselig lim

duft17

14) Stik blomstertråden ned igennem blomsten oppefra, så løkken sættes fast nede i blomstens midte

duft18

Du skal ikke kunne se løkken, når du har trukket den ned i blomsten. Lad blomsten tørre. Du kan lave en løkke på den anden ende af blomstertråden og hænge blomsten i løkken med hovedet nedad.

duft20

15) Nu skal du lave blade. Du kan farve fondanten, evt. grøn. Udrul dernæst fondanten / gum pasten på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

duft21

16) Du skal nu bruge en udstikker og en præger til blade

duft22

17) Pres prægeren ned i fondanten / gum pasten.

duft23

18) Placér derefter udstikkeren midt i prægningen og udstik et blad

duft24

19) Du har nu et blad, der ser sådan ud:

duft25

20) Tag en meget lille klump fondant og sæt den fast i toppen af et stykke blomstertråd. Med din tommelfinger og pegefinger nulrer du forsigtigt fondanten og ruller den rundt om blomstertråden indtil ca. 1/3 af tråden er dækket af fondanten i et meget tyndt lag.

duft26

duft27

21) Kom lidt edible glue/lim på bagsiden af bladet med en pensel og sæt blomstertråden fast på bladet

duft28

22) Du kan nu lave en masse blomster og blade, som du lader tørre. Lim evt. en lille sukkerperle i midten af blomsterne.

23) Når blomsterne er tørre, kan du snurre blomstertape rundt om tråden på samtlige blomster og blade. For at få blomstertapen til at lime til tråden, skal du trække lidt i tapen inden du begynder. Du skal presse hårdt med dine fingre, mens du snurrer tapen rundt om tråden. (det må godt føles lidt ubehageligt i fingerspidserne). Sørg for at blomstertapen sidder så tæt på bladet som muligt, så tråden ikke kan ses.

1-IMG_0626