Herre-aften med røde bøffer og en lidt uartig kage til dessert

En kage, der er en herreaften værdig!

uar6

Min mand holdt herre-aften i sidste uge. En af de der arrangementer, hvor en flok gutter mødes og spiser store bøffer, der er druknet i bearnaise sovs. Lidt til ganen fik de vist også 😉

Nå, men jeg fik jo en bestilling på en dessert – en kage. Og selvfølgelig ikke sådan en tutte-nuttet en med lyserøde roser og hjerter. Nej! Det skulle være en babse-kage!

En babse-kage? Sådan en har jeg godt nok aldrig prøvet at lave før, så jeg måtte da lige på nettet og lave lidt research.

Hold da op! Jeg vidste ikke, at der fandtes så mange uartige kager til både herrer og damer på nettet! Jeg synes nu, der er en ret hårfin grænse mellem kager, der er sjove og med et glimt i øjet og kager, hvor pyntningen kammer over og gør kagen decideret uappetitlig i stedet for sjov. Prøv evt. selv at kikke i Google Images på: ”naughty cake” og “boob cake”.

Her er så resultatet af mine babse-kage anstrengelser:

uar4

 

Sådan laver du kagen og ”babserne”

Selve kagen er en drømmekage, som er skåret i bunde. Den er fyldt med chokolade ganache og mango-passionsfrugt mousse.

Babserne har jeg også lavet i drømmekage-dej. Dejen hældte jeg i 2 små forme og bagte dem i ca. 20 minutter.

uar3

Åbn ovnen og stik i kagerne efter ca. 18 minutter for at tjekke om der hænger dej ved. Formene er 10 cm i diameter, så det passer med, at de små kager kan ligge på en kage, som er 23 cm i diameter.

uar2

Når babse-kagerne er afkølet, (vent helst til næste dag), kan du skære dem igennem en enkelt gang på tværs og komme mousse i dem: Tag formen du brugte til at bage babserne i, klip en frostpose op og put den i formen. Læg så et lag bryst kage ned i formen, kom mousse oveni og læg endnu et lag brystkage på. Dæk kagerne til og lad dem stå og trække i køleskab, gerne i 5-6 timer eller længere.

uar17

Jeg har sat 4 pinde ned i kagen, der hvor de små kager skal ligge på kagen. Det er ikke sikkert, det er nødvendigt, men det ville være så ærgerligt, hvis kagen ikke i sig selv kunne holde babsernes vægt og den derfor begyndte at synke sammen. Hvis du er usikker på det med pindene, så kik på dette link, det er samme princip, som hvis du skal stable en kage.

Da jeg havde sat pindene i, vendte jeg babserne ud på kagen.

uar16

Til sidst blev kage og babser opsmurt med chokoladeganache.

uar15

Om pyntningen

Jeg startede med at overtrække kagen med en hudfarvet fondant. Husk at udrulle rigelig med fondant, så der er nok til brysterne også. Jeg farvede fondanten med fersken pastafarve, men var meget forsigtig med, hvor meget farve jeg kom i, sådan at den blev hudfarvet i stedet for ferskenfarvet.

uar14

Herefter overtrak jeg kagen:

uar13

Herefter er den overtrukket endnu engang med grøn fondant opblandet med marcipan, det gjorde overfladen lidt mere ujævn, men til gengæld smager det bedre når der er marcipan i. Den grønne fondant dækker kun ca. 2/3 dele af kagen og har også fået en dyb udskæring, så det ligner en kjole.

uar8

Brystvorterne er lavet i fondant, som jeg farvede med en lyserød pastafarve. Jeg har lavet cirklen med en rund udstikker og så har jeg formet en lille bitte kugle, som er sat fast med edible glue (Der er lidt marcipan blandet i fondanten).

uar12

Brystvorterne er limet fast på kagen med edible glue.

uar5

Så har jeg lavet lidt sukkerblonder, som jeg har klippet i den rigtige facon og limet fast i kanten af ”kjolen” med edible glue.

cup8

Jeg limede også et silkebånd på og pyntede med en enkelt blomst på kagen, selv om det var til en herreaften, ingen kage uden blomster!

uar9

Kagen blev en stor succes, herrerne var meget glade for den og den var spist da jeg kom hjem dagen efter.