Sukkerblomster & blade Archives - Blomsterkager http://blomsterkager.dk/category/vejledning/sukkerblomster/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:36:41 +0000 da-DK hourly 1 Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste http://blomsterkager.dk/2018/08/saadan-laver-du-en-soed-have-marguerit-i-fondant-eller-gumpaste/ Wed, 15 Aug 2018 18:38:18 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5819 Hvide have margueritter i fondant / gum paste er hurtige og nemme at lave og de er meget dekorative på kager. Her får du en vejledning i, hvordan du laver dem Du skal bruge følgende: Fondant eller gum paste i de ønskede farver...

Indlægget Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Hvide have margueritter i fondant / gum paste er hurtige og nemme at lave og de er meget dekorative på kager. Her får du en vejledning i, hvordan du laver dem

Du skal bruge følgende:

Fondant eller gum paste i de ønskede farver
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve (gul til blomstens midte)
Marguerit udstikker, fx fra PME
Wilton Flower Impression Mat eller anden blomsterformer til blomstens midte
Duster med maizena mel
Skærebræt uden mønster eller non-stick board
Skummåtte
Rullepind
Balling værktøj
Pensler
Tandstikker (runde)
Lim (edible glue)
Blomsterformer

 Sådan gør du – hvid have marguerit

1) Start med at farve fondanten eller gum pasten i den ønskede farve med pastafarve. Husk: Hvis fondanten eller gum pasten ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når det ikke anvendes.

2) Ælt fondanten / gum pasten og tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med, (hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver).

3) Tag et non stick board / skærebræt og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

4) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

5) Udstik en blomst med din marguerit udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på blomsten. Det er nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle de blomster du skal bruge på én gang. Læg dem under noget plastik eller lign. så de ikke tørrer ud.

6) Læg blomsten på en skummåttet og kør forsigtig med dit balling værktøj fra blomstens midte og ud på hvert blad, så du tynder kronbladene lidt.

7) Tag en tandstik eller skaftet af din pensel og pres ned 2-3 gange på hvert kronblad, så blomsten får aftegninger / årer. Gentag med 1 blomst mere.

8) Når du har forberedt 2 kronblade på denne måde, skal du lægge dem i en blomsterformer, så blomsten får lidt facon og ikke bliver helt flad, når den tørrer.

Lim dem sammen ved at pensle midten af den nederste med lidt edible glue og lægge den anden blomst oveni. Sørg for at placere dem lidt forskudt.

9) Jeg lægger små stykker vaskeklud mellem de 2 lag af blomsten, så den får lidt fylde.

10) Du skal nu lave blomstens midte. Tag en Wilton Impression Mat eller anden blomsterformer og dust den lidt med din maizena duster. Tag dernæst en lille klump fondant og put den ned i formen på Wilton måtten og giv fondanten et let tryk.

11) Ret den til med kniv/saks. Lim blomstens midte fast på margeritten med edible glue.
Og så er din marguerit ved at være færdig. Lad den tørre i et døgns tid og fjern derefter forsigtigt vaskekluden.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne vejledning 🙂

Indlægget Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste http://blomsterkager.dk/2018/01/saadan-laver-du-en-lille-petunia-i-fondant-gum-paste/ Sun, 14 Jan 2018 14:59:51 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2654 Denne tutorial viser, hvordan du laver en lille petunia, som du kan anvende som dekoration på en festkage, bryllupskage eller på cup cakes. De er rigtig søde og super simple at lave. Du skal bruge: Fondant eller gum paste Tylosepulver, (kun, hvis...

Indlægget Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne tutorial viser, hvordan du laver en lille petunia, som du kan anvende som dekoration på en festkage, bryllupskage eller på cup cakes. De er rigtig søde og super simple at lave.

ok

ok

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver
Udstikker og præger (jeg anvender et sæt med udstikker og præger)
Non stick board eller alm. skærebræt unden mønster
Rullepind
Plastikpose eller opbevaringsfolder fra Wilton
Duster
Malerbakke eller blomsterformer fra Wilton
Lim (edible glue)
Pensler
Evt. sukkerperler til midten af blomsten
Evt. pulverfarve

ok

Sådan gør du:

1) Start med at farve din fondant eller gumpaste i den ønskede farve (se vejledning). Bagefter tilfører du en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med – dette gøres ikke, hvis du anvender gum paste. Husk at putte fondanten eller gumpasten i en tætlukket plasticpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt.

farve3

2) Tag et non stick board/skærebræt uden riller og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter

fran2

3) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal ikke rulles papirstyndt ud, men det skal heller ikke være for tykt, du må prøve dig frem.

ok

4) Tag udstikkeren og pres den ned i fondanten og kør forsigtigt rundt med udstikkeren, så fondanten slipper og der ikke sidder ekstra fondant fast på kanterne af blomsten. Tag  forsigtigt blomsten op.

ok

ok

5) Hvis du skal lave mange blomster, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle blomsterne på én gang. Læg de blomster, du ikke bruger under noget madfilm eller du kan anvende en ”opbevaringsfolder” fra Wilton, så tørrer de ikke imens.

ok

6) Tag nu en blomst ad gangen og placér den i præger-delen af værktøjet (sørg for at have dustet præger-delen lidt først, så blomsten ikke hænger fast).

ok

ok

7) Pres de 2 præge-dele sammen om blomsten.

ok

8) Tag blomsten forsigtigt ud, brug evt. en pensel eller en lille kniv til at løsne blomsten med.

ok

ok

9) Farv evt. midten af blomsten med lidt pulverfarve i en mørkere eller lysere farve end blomsten (se vejledning) og du kan vælge at placere en lille sukkerperle i midten af blomsten, pensl midten med lidt spiselig lim og sæt perlen fast.

10) Lad blomsten tørre i en rund form, f.eks. i en malerbakke eller i en Wilton blomsterformer, så blomsterne får lidt facon og ikke bliver helt flade. Lad blomsten tørre i et døgns tid.

ok

ok

Det var lidt om, hvordan man laver små søde petuniaer, håber at du kan bruge vejledningen? Jeg hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer 🙂

Indlægget Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan sætter du blomster fast på fondantkager http://blomsterkager.dk/2017/12/saadan-saetter-du-blomster-fast-paa-fondantkager/ Sat, 02 Dec 2017 21:19:16 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3112 Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager. Spiselig lim eller Royal icing. Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og...

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager.

1-IMG_0774

Spiselig lim eller Royal icing.

Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og sætter blomsten fast i limen, men pas endelig på, at du ikke kommer for meget lim på kagen, da kagen kan blive fugtig og klistret. Alternativt kan du komme lidt Royal icing på kagen og sætte blomsten fast i det. Royal icing er en form for glasur, der er lavet med æggehvide i stedet for vand. Det gør at den tørrer hårdt op.

skt3

Tandstikkere

Til roser i fondant eller gum paste bruger jeg næsten altid runde tandstikkere (kan købes i 10 kroners butikker). Du pensler tandstikken med spiselig lim og stikker den forsigtigt op i bunden af rosen. Når limen er tørret og tandstikken sidder fast i rosen, kan du sætte rosen fast på kagen. (Se en vejledning i, hvordan du laver roser her). Tandstikker kan også bruges til  pæoner og ranunkler i fondant eller gum paste.

1-IMG_0724

Posy Pick og sugerør

Hvis du laver sukkerblomster på tråd, kan du anvende en Posy Pick, som er en lille plastikholder, du placere blomstertråden i. Så kan du stikke plastikholderen ned i kagen i stedet for blomstertråden. Kom evt. en lille klump fondant ned i beholderen inden du kommer blomsten ned, så sidder den bedre fast.

1-IMG_0727

1-IMG_0728

Hvis du vil pynte med ægte blomster, kommer du blomsterstilken ned i Posy Pick holderen, så blomsten ikke kommer i kontakt med kagen. Af hensyn til fødevaresikkerheden, må du aldrig nogensinde stikke hverken blomstertråd af metal eller rigtige blomsterstilke ned i en kage, som skal spises.

Hvis du har lavet sukkerblomster med en blomstertråd, kan du også sætte blomstertråden fast i et lille stykke sugerør, som du kan stikke ned i kagen eller du kan pakke den ind i madfilm. Du skal bare sikre dig at det kommer ud igen inden nogen sætter tænderne i kagen.

1-IMG_0730

1-IMG_0731

Det var lidt om, hvordan man kan sætte blomster fast på fondantkager. Spørg endelig, hvis du har spørgsmål eller forslag til andre måder man kan sætte blomsterne fast på  🙂

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
5 idéer til små nemme blomster på din kage http://blomsterkager.dk/2017/04/5-ideer-til-smaa-nemme-blomster-paa-din-kage/ Mon, 10 Apr 2017 15:48:20 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2235 Her får du 5 små nemme blomster i fondant / gum paste, som du kan bruge som pynt på dine kage. Alle blomsterne er hurtige og lette at lave De blomster jeg viser dig her er nemme at lave, men...

Indlægget 5 idéer til små nemme blomster på din kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du 5 små nemme blomster i fondant / gum paste, som du kan bruge som pynt på dine kage. Alle blomsterne er hurtige og lette at lave

1-Collager

De blomster jeg viser dig her er nemme at lave, men de ser rigtig godt ud på kager. Du kan anvende dem alene eller som små fyldblomster mellem større blomster. Blomsterne vil være flotte som pynt på en bryllupskage eller en barnedåbskage. Blomsterne er også meget velegnet til cupcakes – se f.eks. denne:

cup5

1. idé: Petunia

En rigtig sød lille blomst og velegnet som nem pynt på barnedåbskagen. I denne vejledning kan du se, hvordan du laver dem i fondant eller gum paste, så de kan pynte på din kage. Jeg anvender denne udstikker og præger, når jeg laver petuniaer.

ok

2. idé: Hortensia

Endnu en nem lille blomst, f.eks. til en barnedåbskage eller fødselsdagskage. Her får du en vejledning i, hvordan du laver hortensiaer i fondant eller gum paste.

Hortensia_forside

3. idé: Lille rund blomst

I dette link forklarer jeg, hvordan du laver en lille rund blomst, som kan pyntes med perler i midten.

Rund blomst3

4. idé: Små søde margueritter

Margueritter er altid meget dekorative på bryllupskager og her får du en vejledning i, hvordan du laver dem.

marg1

5. idé: Miniblomster

Se her, hvordan du laver disse super simple små blomster. Jeg har brugt denne udstikker til miniblomster.

mini5

Det var lidt om nemme små blomster, håber du fik lidt inspiration 🙂

Indlægget 5 idéer til små nemme blomster på din kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du en nem flæseblomst til bryllupskager og cupcakes http://blomsterkager.dk/2016/09/hvordan-laves-flaeseblomst/ Thu, 22 Sep 2016 20:36:18 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3060 Nogle gange gider du ikke bruge mange timer på at lave indviklede sukkerblomster til din kage. Så her får du en idé til en flæseblomst, der på én gang er nem og elegant. Blomsten vil være velegnet som pynt på...

Indlægget Sådan laver du en nem flæseblomst til bryllupskager og cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Nogle gange gider du ikke bruge mange timer på at lave indviklede sukkerblomster til din kage. Så her får du en idé til en flæseblomst, der på én gang er nem og elegant. Blomsten vil være velegnet som pynt på bryllupskagen

1-IMG_2146

Denne flæseblomst ser flot ud både på bryllupskager og ovenpå cupcakes. Du kan lave den i mange forskellige farver og tilføje sukkerperler som prikken over i’et.

sådan laver du en hvid flæseblomst i fondant

Du skal bruge:

Fondant / gum paste
Tylosepulver (kun hvis du bruger fondant)
Rullepind
Pastafarver
Runde udstikkere i forskellige størrelser – (til disse blomster, anvender jeg en medium og en lille udstikker, men man kan sagtens bruge flere størrelser udstikkere, hvis du ønsker en større blomst med mere fylde)
Blomsterformer kopper
Engangsvaskeklude klippet i små stykker
Duster med maizena mel
Spiselige sukkerperler (valgfrit)
Skummåtte
Balling værktøj
Pensel
Spiselig lim
Opbevaringsfolder fra Wilton (valgfrit)

Ruffled flower21

Sådan gør du

1) Hvis du anvender fondant, skal du ælte en knivspids tylosepulver ind i fondanten. Hvis du bruger gum paste er det ikke nødvendigt.

Husk at putte fondant / gum paste i en tætlukket plastikpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud, som svarer til det, du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

2) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til din blomst. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning.

Pastafarve

3) Tag et non stick board (brug evt. skærebræt uden riller) og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

Ruffled flower17

4) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt ud, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem. Dine blomster skal ikke være for tykke og kluntede at se på, men hvis de bliver for tynde, bliver de svære at arbejde med.

Ruffled flower18

Ruffled flower5

5) Udstik cirklerne med dine runde udstikkere. Til blomsterne på billedet, skal du anvende 3 medium cirkler og 1 lille cirkel til hver blomst, men du kan sagtens lave en blomst, hvor du anvender flere cirkler, hvis du ønsker en større blomst med mere fylde.

1-IMG_1929

1-IMG_1938

6) Læg cirklerne under noget madfilm/plastik. så de ikke tørrer. På billedet har jeg lagt blomsterne i en opbevaringsfolder til blomster fra Wilton.

Ruffled flower1

7) Tag dernæst en af cirklerne og placér den på en hård skummåtte, hvorefter du tynder kanten. Kør langs med kanten med dit balling værktøj. Sørg for at halvdelen af balling værktøjet kører på skummåtten og den anden halvdel på cirklen.

1-IMG_1891

8) Derefter laver du en prægning i kanten af hver cirkel med et lille penselskaft

Ruffled flower4

8) Placér en af de største cirkler i en skål eller lign. (jeg bruger en blomsterformerkop fra Wilton). Husk at duste formen med maizena. Kom lidt spiselig lim på midten af blomsten.

Ruffled flower7

9) Læg den anden store cirkel oven på den første, så de bliver limet sammen. Læg små stykker engangsvaskeklud imellem de 2 cirkler, så blomsten får lidt fylde, når den tørrer. Du kan evt. arrangere bladene lidt, så de får mere fylde. Kom spiselig lim på midten af cirklen.

Ruffled flower11

10) Kom endnu en cirkel ovenpå de 2 andre (samme størrelse). Læg engangsvaskeklud imellem cirklerne igen og arrangér bladene.

1-IMG_1908

11) Kom spiselig lim på midten af cirklen

Ruffled flower14

12) Placér den mindste cirkel øverst. Kom evt. lim på midten igen og læg små sukkerperler oveni.

1-IMG_1914

Lad blomsten tørre i nogle timer eller til næste dag. Fjern vaskekluds-stykkerne. Nu er din blomst klar til kagen. Du kan forsigtigt sætte blomsten fast på kagen eller cupcakes med lidt spiselig lim.

1-IMG_2140

Jeg håber du kunne bruge vejledningen til, hvordan man laver en flæseblomst. Spørg endelig, hvis noget er uklart.

1-IMG_2151

1-IMG_2161

Indlægget Sådan laver du en nem flæseblomst til bryllupskager og cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Liljer til bryllupskager og festkager http://blomsterkager.dk/2016/08/liljer-til-bryllupskager-og-festkager/ Thu, 25 Aug 2016 11:20:28 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=245 Liljer er en ideel blomst til pyntning af større kager, f.eks. bryllupskager, hvis blomsten skal ”fylde” lidt på kagen. Her får du en vejledning i, hvordan man laver liljer i fondant eller gum paste. Du skal sætte tid af til at...

Indlægget Liljer til bryllupskager og festkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Liljer er en ideel blomst til pyntning af større kager, f.eks. bryllupskager, hvis blomsten skal ”fylde” lidt på kagen. Her får du en vejledning i, hvordan man laver liljer i fondant eller gum paste.

1-IMG_0087

Du skal sætte tid af til at lave liljen over 2 dage.

Du skal bruge:

(Sørg for at finde alle redskaber frem inden du går igang)

Fondant / Gum paste
Duster med maizena mel
Tylosepulver (kun hvis du bruger fondant)
Spiselig lim (Edible glue)
1 stor og 1 lille  liljeudstikker (du kan se forskellige størrelser her)
Skummåtte
Balling tool og veiner
Rullepind
Pensler (til lim og farver)
Lysegrøn pulverfarve
Blomsterwire, gauge 24 eller 26
Boltsaks
Grøn blomstertape
Lilje støvdragere
1 tyk rulle frostposer eller evt. en blomsterformer

1-IMG_9917

DAG 1:

1) Start med at farve din fondant i den ønskede farve (liljer er typisk hvide, lyserøde, orange, gule eller mørkerøde). Hvis du skal lave en lilje med flere farver, f.eks. en hvid lilje med en lyserød midterstribe, starter du med at bruge en hvid fondant og så påfører du den lyserøde stribe med lyserød pulverfarve senere, når liljen er tørret. Se også vejledning vedr. farver.

2) Tag kun et lille stykke fondant ud ad gangen og lad resten ligge i en lufttæt pose, mens du arbejder. Hvis fondant eller gum paste ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt!

Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

pæ3

3) Tag 2 stykker blomstertråd og klip dem i 3 stykker hver med en boltsaks.

1-IMG_9955

4) Tag en meget lille klump fondant og sæt den fast i toppen af blomstertråden. Med din tommelfinger og pegefinger nulrer du forsigtigt fondanten og ruller den rundt om blomstertråden indtil ca. 1/3 af tråden er dækket af fondanten i et meget tyndt lag.

1-IMG_9958

1-IMG_9959

1-IMG_9960

5) Gentag dette med de andre 5 stykker tråd og læg de 6 stykker blomstertråd med fondant ind i en plasticpose, så de ikke tørrer for meget.

1-IMG_9964

6) Tag et non stick board og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter. Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

1-IMG_9965

1-IMG_9972

7) Udstik nu liljekronbladene. Du skal udstikke 3 store kronblade og 3 små kronblade med liljeudstikkerne. (Der går 6 blade til 1 lilje). Tag udstikkeren og pres hårdt ned og kør dernæst udstikkeren rundt på brættet, så du sikrer dig, at fondanten har løsnet sig. Fjern derefter udstikkeren fra brættet. Det er nemmest at udstikke mange kronblade ad gangen, hvis du skal lave flere liljer.

1-IMG_9979

1-IMG_9982

8) Sørg for at lægge blomsterbladene under noget plastik, så de ikke tørrer, for så bliver de ubrugelige. Jeg anvender en plastikfolder fra Wilton, som er ret god til formålet.

1-IMG_9986

9) Placér derefter et liljeblad på skummåtten og tynd kanten med et balling tool. Start med at placere balling toolet i toppen af lilje bladet og kør det langsomt ned langs med kanten af bladet. Balling toolet gør bladet tyndere og giver det et mere naturligt look.

1-IMG_0032

10) Lav dernæst en tydelig markering af midten af liljebladet med en veiner:

1-IMG_0037

1-IMG_0035

1-IMG_0042

11) Vend bladet om, så bagsiden vender opad. Kom lidt edible glue/lim ned i folden på midten, hvor blomstertråden skal sidde.

1-IMG_0043

12) Pres forsigtigt blomstertråden ned i rillen så tråden fæstner sig på bladet.

1-IMG_0044

13) Nu skal liljebladet tørre. Du skal bruge en genstand, der kan forme liljen i den rigtige bue-form mens bladet tørrer. Du kan f.eks. bruge en rulle med frostposer, men man kan også købe en “Wawe flower former” fra Wilton, hvis du tit laver sukkerblomster.

1-IMG_0002

14) Lad gerne de 6 liljeblade tørre i 1 døgns tid, før du går videre.

DAG 2:

Samling og farvning af lilje:

  1. Nu skal du samle din lilje. Start med at lave  en lille krog i et stykke blomstertråd.

1-IMG_0011

inka17

2) Du skal nu bruge et sæt lilje støvdragere, jeg bruger en 3-4 stykker, som jeg bøjer over på midten, så de bliver halv længde, men dobbelt så mange. Sæt dem rundt om krogen og klem dem fast, bagefter skal du tape dem fast til tråden med blomstertape.

1-IMG_0015

3) Fortsæt med at  snurre den grønne blomstertape rundt om tråden hele vejen ned. Bagefter skal du snurre grøn blomstertape rundt om tråden på samtlige liljekronblade. For at få blomstertapen til at lime til tråden skal du trække lidt i den. Du skal presse hårdt med dine fingre, mens du snurrer tapen rundt om tråden (det må godt føles lidt ubehageligt i fingerspidserne). Sørg for at blomstertapen sidder så tæt på bladet som muligt, så tråden ikke kan ses.

1-IMG_0017

4) Farvning: Åbn en beholder med lysegrøn pulverfarve. Hæld lidt pulverfarve op på noget køkkenrulle. Dyp en tør pensel i farven. Husk at fjerne overskudsfarve ved at duppe penslen på køkkenrullen.  Mal støvdragerne med lidt grøn pulverfarve.

1-IMG_0022

5) Mal dernæst liljebladene med lidt lysegrøn farve nederst på bladene.

1-IMG_0025

6) Her er hele blomsten malet og klar til at blive samlet:

1-IMG_0051

7) Tag nu et stort liljeblad og fastgør det til blomstertråden med støvdrageren. Du starter med at bøje tråden med liljebladet lidt bagud – pas på du ikke beskadiger bladet! Derefter snurrer du blomstertape rundt om de 2 blomstertråde, så de hænger sammen.

1-IMG_0052

8) Sæt derefter de 2 næste store liljeblade fast på nøjagtig samme måde så de ca. sidder overfor hinanden og tilsammen danner en trekant.

1-IMG_0054

1-IMG_0061

9) Sæt derefter de 3 små blade fast i mellemrummene mellem de første store liljeblade.

1-IMG_0067

10) Når det sidste liljeblad sidder fast, fortsætter du med at tape tråden hele vejen ned, så du får en grøn stængel og her er så  den færdige lilje:

1-IMG_0083

Som en sidste prik over i’et, har jeg holdt blomsten over dampen fra en elkedel i ganske få sekunder. Det gør den mere blank og får farverne til at fæstne sig.

Her er en hel buket:

1-IMG_0069

Det var lidt om, hvordan man laver liljer. Spørg endelig hvis der er noget, som du er i tvivl om 🙂

Indlægget Liljer til bryllupskager og festkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lær at lave grønne blade i fondant / gum paste http://blomsterkager.dk/2016/07/laer-at-lave-groenne-blade-i-fondant-gum-paste/ Wed, 20 Jul 2016 13:09:27 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2109 I denne tutorial / “how to”, forklarer jeg, hvordan du laver 4 forskellige typer af grønne blade, som du kan bruge til at pynte dine kager Du kan bruge bladene til fødselsdagskager, festkager, bryllupskager osv. Jeg forklarer også, hvordan du...

Indlægget Lær at lave grønne blade i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
I denne tutorial / “how to”, forklarer jeg, hvordan du laver 4 forskellige typer af grønne blade, som du kan bruge til at pynte dine kager

1-blad29

Du kan bruge bladene til fødselsdagskager, festkager, bryllupskager osv. Jeg forklarer også, hvordan du farver bladene, så de ser mere naturlige ud.  Bladene kan både pynte mellem dine sukkerblomster på kagen eller du kan bruge blade som en dekorativ kant forneden på kagen.

De 4 bladtyper er:

  • Rosenblade
  • Liljeblade
  • Vedbendblade / efeublade
  • Kristtjørnblade

Disse blade er uden blomstertråd, men jeg har også lavet en vejledning, der forklarer, hvordan du sætter en tråd fast på dine blade.

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver (kun til fondant)
Udstikkere (f.eks. rosenbladsudstikker, liljebladsudstikkervedbendbladudstikker og kristjørnbladudstikker)
Non stick board eller alm. skærebræt uden mønster
Rullepind
Duster
Evt. Wilton Flower Forming Cups
Pensler til pulverfarver
Grøn pastafarve
Gul og rød pulverfarve (for at give bladene et mere naturligt look)
Edible Glaze spray (så bliver bladene skinnende)

blad2

Sådan laver du blade

1) Start med at farve fondanten eller gumpasten i den ønskede farve. Jeg plejer at bruge Wiltons pastafarver til indfarvning af fondant og gumpaste. Til det grønne blad bruger jeg ”leaf green”, men du kan også anvende ”Moss green”. Læs om hvordan man farver fondant med pastafarver i denne vejledning.

Grønt blad 2

2) Husk at putte fondant / gum paste i en tætlukket plasticpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt.  Ælt fondanten, så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med. Hvis du anvender gum paste i stedet for fondant skal du ikke tilsætte tylosepulver.

3) Tag et non stick board og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

blad3

4) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

blad4

5) Udstik nu et blad med din udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på kanterne af bladet. Det er præcis samme metode uanset, hvilken af bladudstikkerne, du anvender.

blad1

Rosenblad:

blad9

Liljeblad:

blad13

Vedbendblade/efeublade:

blad7

Kristtjønblad:

blad11

6) Hvis du skal lave flere blade, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle bladene på én gang. Jeg lægger bladene under en opbevaringsfolder fra Wilton, så tørrer de ikke imens.

blad14

7) Nå du er klar, kan du lade bladene tørre, du kan lade dem tørre på et fladt underlag eller du kan f.eks. anvende “Wilton Flower Forming Cups” eller noget stanniol, hvis du gerne vil have, at dine blade får lidt facon.

blad15

blad16

blad17

blad18

Sådan farver du bladene

Når bladene er tørre kan du tilføje lidt pulverfarve for at give dem et mere naturligt look.

1) Åbn en beholder med pulverfarve. Hæld forsigtigt en lille smule pulverfarve op på et stykke køkkenrulle. Jeg bruger i reglen grøn, rød og gul pulverfarve.

blad19

2) Dyp en tør pensel i pulverfarven og dup den af på køkkenrullen, så du fjerner overskudsfarve. Kom forsigtigt pulverfarve på bladene. Jeg starter med at dække bladene med mørkegrøn pulverfarve, hvis jeg synes de er for lyse.

blad20

blad21

3) Derefter tilføjer jeg pletter af rød og gul pulverfarve på kanterne og lidt tilfældige steder på midten af bladene – kom ikke for meget rød og gul pulverfarve på.

blad22

blad23

4) Spray bladene med lidt edible glaze spray til sidst, så de bliver skinnende og lad dem tørre.

blad24

blad25

Jeg håber vejledningen giver mening, men ellers er du velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål 🙂

Indlægget Lær at lave grønne blade i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/ http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/#comments Fri, 22 Apr 2016 19:42:51 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4733 Læsere af min blog spørger tit, hvordan og hvor længe man kan opbevare fondant pynt. Her får du 6 spørgsmål og svar om fondant og gum paste. Hvor længe kan jeg opbevare blomster og andre figurer i fondant? Blomster og...

Indlægget Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Læsere af min blog spørger tit, hvordan og hvor længe man kan opbevare fondant pynt. Her får du 6 spørgsmål og svar om fondant og gum paste.

Hydrangea 14

Hvor længe kan jeg opbevare blomster og andre figurer i fondant?

Blomster og anden pynt, fx bamser, sko eller  en elefant lavet i fondant kan holde meget længe. Jeg har flere gange opbevaret små sukkerblomster og figurer i over et år. Man bør dog ikke sætte tænderne i pynten, da den er stenhård og det kan gå ud over tænderne. Jeg har også svært ved at se, hvem der synes det er lækkert at spise – bortset måske fra mindre børn 😉
1-IMG_0469

Hvordan opbevarer jeg sukkerblomster og andre figurer i fondant / gum paste?

Du skal endelig ikke komme dem i køleskabet. Fondant / gum paste pynt skal opbevares mørkt og tørt, det må ikke få fugt og det må heller ikke blive støvet (ville være super ulækkert, hvis det skal ovenpå en kage).
Jeg opbevarer mine sukkerblomster i en kageæske, men man kan også bruge en tom chokoladeæske, hvis det er til små blomster.
Jeg lægger en engangsvaskeklud i bunden af kageæsken og pakker blomsterne ind i engangsvaskeklude og køkkenrulle. Hvis du skal opbevare dem længe, er det en god idé at komme dem i en lufttæt plastikæske (sådan én med låg, som man normalt anvender til madvarer). Jeg placerer æsken i et skab, så de står mørkt.

Kan fondant og gumpaste holde lige længe?

Gum paste bliver hårdere og tørrer hurtigere end fondant. Min erfaring er, at gum paste holder faconen bedre end fondant, hvis det skal opbevares i lang tid. Hvis du skal lave store og “strittende” blomster såsom en lilje, vil jeg anbefale, at du anvender gum paste, da bladene på liljen nemmere vil bøje og blive bløde efter et stykke tid hvis du har anvendt fondant. Til gengæld bliver gum paste meget skørt og knækker nemt, hvis det er rullet tyndt ud til fine blomsterdetaljer. Konklusionen må være, at store sukkerblomster er nemmest at pynte med, hvis du laver dem tæt på det tidspunkt, hvor du skal bruge dem, mens små flade blomster som margueritter og hortensier sagtens kan holde meget længe.

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.15.17

Hvad bruger man tylosepulver til?

Når du tilsætter tylosepulver til din fondant, får du en form for gum paste. Fondanten bliver hårdere og nemmere at arbejde med, når du skal lave sukkerblomster og figurer. Det kan klart anbefales at tilføje tylosepulver til fondanten, da den ellers er al for blød og også lettere falder sammen når den tørrer. Jeg lavede fx en elefant i fondant engang, hvor jeg havde glemt at tilføje tylosepulver og jeg kunne slet ikke få snablen til at holde faconen, den faldt helt sammen.
Du må dog aldrig tilføje tylosepulver til den fondant, som du bruger til at overtrække kagen med, da det får overtrækket til at knække.
Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.16.22

Hvad bruger jeg fondant til og hvad bruger jeg gum paste til?

Brug fondant uden tylosepulver til:

  • Overtræk på kagen
  • Figurer/relieffer, der ligger fladt ovenpå kagen eller sidder på siden af kagen og som bliver spist med, hvis man spiser fondant overtrækket.
Brug fondant med tylosepulver til:
  • Generelt til ting, som man ikke spiser, men som bliver taget af kagen inden den spises
  • Små sukkerblomster
  • Liggende / siddende dyr
  • Sko og anden større pynt der ligger på kagen
  • Menneske-figurer, der sidder eller ligger
  • Perlekanter forneden på kagen eller andre kanter
Brug gum paste / flower paste til:
  • Ting som man ikke spiser, men som bliver taget af kagen inden den spises
  • Samme ting, som nævnt under fondant med tylosepulver,
  • Store sukkerblomster, fx liljer, klematis, anemoner (især hvis de først skal bruges senere)
  • Stående dyr og mennesker

Hvilke typer fondant og gum paste bruger jeg til mine kager?

Generelt er jeg vældig glad for Satin Ice fondant og gum paste, det er den, som jeg har bedst erfaring med. Til store blomster, kan jeg også anbefale Flower Paste fra Wilton.
 Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.25.01
Hvilke erfaringer har du med opbevaring af blomster og figurer i fondant eller gum paste? Og har du nogle gode tips eller idéer? Skriv gerne en kommentar, jeg synes det er sjovt at høre, hvad I andre gør 🙂

Indlægget Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/feed/ 5
Sådan laver du små søde miniblomster http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-laver-du-smaa-soede-miniblomster/ http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-laver-du-smaa-soede-miniblomster/#comments Tue, 05 Apr 2016 16:45:58 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2088 Disse miniblomster er rigtig søde og gode at anvende som fyldblomster imellem større sukkerblomster på en kage og du kan også dekorere cupcakes med dem. Det er en god idé at lave en stor portion af disse miniblomster til at have...

Indlægget Sådan laver du små søde miniblomster blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Disse miniblomster er rigtig søde og gode at anvende som fyldblomster imellem større sukkerblomster på en kage og du kan også dekorere cupcakes med dem.

mini5

Det er en god idé at lave en stor portion af disse miniblomster til at have liggende, så har du nogle hurtige blomster ved hånden, hvis du lige skal pynte en kage eller cupcakes i en fart. Blomsterne kan sagtens holde i månedsvis – bare pak dem ind i plastik, så de ikke bliver støvet eller får fugt.

Her får du en vejledning i, hvordan du laver små sukkerblomster i fondant eller gum paste.

Du skal bruge følgende:

Fondant eller gum paste  i forskellige farver (se her for en guide til, hvordan du farver fondant)
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve
Duster med maizenamel
Non-stick board/skærebræt
Pensler
Rullepind
Udstikker, f.eks. ”Daisy Fondant Plunger” eller anden lille blomsterudstikker.
Spiselig lim (edible glue)
Evt. sukkerperler

Sådan gør du:

1) Farv fondanten eller gumpasten i den ønskede farve. Hvis du har tænkt dig at bruge blomsterne i en buket med større og mere kraftigt farvede sukkerblomster er det en god idé, at dine små fyldblomster er i en neutral farve som hvid.

farve 5

2) Ælt fondanten grundigt og tilsæt en knivspids tylosepulver. Det får fondanten til at hærde lidt op, så den er nemmere at arbejde med. Hvis du anvender gum paste skal du ikke bruge tylosepulver.

Husk altid at opbevare fondanten i en tillukket plastikpose når du ikke bruger den, da den ellers bliver hård og ødelagt.

3) Kom maizena (majsmel) på et non-stick board, du kan fordele maizenaen med en duster.

duster

4) Udrul fondanten, det skal ikke være for for tykt, men heller ikke papirstyndt! Du må prøve dig frem.

1-IMG_3575

5) Udstik et passende antal blomster med en blomsterudstikker.  Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på kanterne af blomsten.

mini1

6) Hvis du skal lave mange blomster, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle blomsterne på én gang. Læg de blomster du ikke bruger under noget madfilm eller du kan anvende en ”opbevaringsfolder” fra Wilton, så tørrer de ikke imens.

mini2

mini3

7) Tag en blomst ad gangen, pensl midten af blomsten med lim og sæt en lille perle fast i limen.

mini4

Jeg håber du kan bruge vejledningen. Skriv gerne, hvis du har spørgsmål eller forslag til andre måder at gøre det på   🙂

Indlægget Sådan laver du små søde miniblomster blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-laver-du-smaa-soede-miniblomster/feed/ 2
Sådan laver du duftranker i fondant eller gum paste til en bryllupskage http://blomsterkager.dk/2016/02/duftranker/ Mon, 08 Feb 2016 09:37:19 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=243 I denne  ”how to” / vejledning forklarer jeg, hvordan du laver duftranker i fondant  eller gum paste. Disse søde blomster vil være perfekte som pynt på bryllupskagen sammen med roser. Her har jeg brugt dem sammen med roser i fondant: Hvis du...

Indlægget Sådan laver du duftranker i fondant eller gum paste til en bryllupskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
I denne  ”how to” / vejledning forklarer jeg, hvordan du laver duftranker i fondant  eller gum paste. Disse søde blomster vil være perfekte som pynt på bryllupskagen sammen med roser.

1-IMG_0610

Her har jeg brugt dem sammen med roser i fondant:

1-IMG_0783

Hvis du skal lave en bryllupskage, vil det være rigtig sødt at bruge disse små fondant blomster som fyld mellem roser, pæoner eller andre større blomster på bryllupskagen.

Duftranker: Du skal bruge

Fondant eller gumpaste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve (f.eks. grøn farve til grønne blade)
Pulverfarve (f.eks. gul til blomstens midte)
Udstikker og præger (jeg anvender et sæt med udstikker og præger fra Petal Crafts)
Duster med maizena mel
Skummåtter (almindelig måtte og mexikansk skummåtte, jeg anvender dette sæt)
Rullepind
Balling værktøj
Spiselig lim (edible glue)
Pensler (til lim og pulverfarve)
Blomstertråd gauge størrelse 26
Tang til at klippe og bukke blomstertråd

duft1

Sådan gør du:
1) Start med at farve fondanten eller gum pasten i den ønskede farve med pastafarve. Husk: Hvis fondanten eller gum pasten ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når det ikke anvendes.

2) Ælt fondanten / gum pasten og tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med, (hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver). Lav en lille kugle af fondant eller gum paste

duft2

3) Form kuglen til en aflang pølse

duft3

4) Placér fondanten i et af hullerne i skummåtten. Lad halvdelen af fondanten stikke op ad måtten.

duft4

5) Gør pølsen flad med din rullepind

duft5

Den ser nu sådan ud

duft6

6) Tag fondanten / gum pasten op ad måtten (Du skal nok lirke lidt) og læg det på et skærebræt / non stick board, som du har dustet med maizena mel. Læg den flade del nedad.

duft7

7) Udstik en blomst med en udstikker (Jeg bruger sættet fra Petal Crafts på billedet). Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på blomsten.

duft8

8) Fjern den overskydende fondant / gum paste

duft9

Din blomst ser nu sådan ud:

duft10

9) Form stilken sådan at den er tyndest foroven og ender i en lille kugle

duft11

10) Læg blomsten på kanten af den almindelige skummåtte og brug balling værktøjet til at tynde kronbladet. Gentag med alle blomstens spidser.

duft12

Blomsten ser nu sådan ud:

duft13

11) Tag den lille kugle på balling værktøjet og lav en fordybning i midten af blomsten

duft14

Sådan:

duft15

12) Tag en blomstertråd og klip den over i 3 stykker med en bidetang. Lav derefter en lille løkke i den ene ende af tråden

duft16

13) Bøj løkken sammen og pensl den med spiselig lim

duft17

14) Stik blomstertråden ned igennem blomsten oppefra, så løkken sættes fast nede i blomstens midte

duft18

Du skal ikke kunne se løkken, når du har trukket den ned i blomsten. Lad blomsten tørre. Du kan lave en løkke på den anden ende af blomstertråden og hænge blomsten i løkken med hovedet nedad.

duft20

15) Nu skal du lave blade. Du kan farve fondanten, evt. grøn. Udrul dernæst fondanten / gum pasten på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

duft21

16) Du skal nu bruge en udstikker og en præger til blade

duft22

17) Pres prægeren ned i fondanten / gum pasten.

duft23

18) Placér derefter udstikkeren midt i prægningen og udstik et blad

duft24

19) Du har nu et blad, der ser sådan ud:

duft25

20) Tag en meget lille klump fondant og sæt den fast i toppen af et stykke blomstertråd. Med din tommelfinger og pegefinger nulrer du forsigtigt fondanten og ruller den rundt om blomstertråden indtil ca. 1/3 af tråden er dækket af fondanten i et meget tyndt lag.

duft26

duft27

21) Kom lidt edible glue/lim på bagsiden af bladet med en pensel og sæt blomstertråden fast på bladet

duft28

22) Du kan nu lave en masse blomster og blade, som du lader tørre. Lim evt. en lille sukkerperle i midten af blomsterne.

23) Når blomsterne er tørre, kan du snurre blomstertape rundt om tråden på samtlige blomster og blade. For at få blomstertapen til at lime til tråden, skal du trække lidt i tapen inden du begynder. Du skal presse hårdt med dine fingre, mens du snurrer tapen rundt om tråden. (det må godt føles lidt ubehageligt i fingerspidserne). Sørg for at blomstertapen sidder så tæt på bladet som muligt, så tråden ikke kan ses.

1-IMG_0626

 

Indlægget Sådan laver du duftranker i fondant eller gum paste til en bryllupskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>