Lær at lave fondant kager Archives - Blomsterkager http://blomsterkager.dk/category/fondantkager-for-begyndere/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:30:37 +0000 da-DK hourly 1 Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant http://blomsterkager.dk/2017/06/saadan-overtraekker-du-en-firkantet-kage-med-fondant/ Wed, 21 Jun 2017 12:26:11 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5574 Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning. Her viser jeg,...

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning.

Her viser jeg, hvordan du udruller og overtrækker en kage, som er firkantet. I dette tilfælde en kage, der er 30×30 cm. Det kræver øvelse, så du må ikke føle, at du har gjort noget galt, fordi det ikke bliver særlig pænt de første 5-10 gange du gør det – øvelse gør mester!

Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge?

Fondant er en sukkermasse, som man overtrækker kagen med. Du kan købe den i forskellige kagebutikker. Alternativt kan du lave det selv af skumfiduser, så kaldes det “MMF” (Marchmallow Fondant). Se en opskrift her. Det skal understreges, at jeg aldrig selv har forsøgt mig med at lave det (synes det er for bøvlet og det kan hurtigt blive dyrt alligevel, når man skal indkøbe ret store mængder af skumfiduser  🙄 ).

Hvor meget fondant skal du bruge?

Det er vigtigt, at du ikke begynder at rulle en for stor mængde fordant ud, men kun det, du skal bruge, da fondanten ellers meget nemt tørrer (opbevar det altid i en plasticpose, når du ikke bruger det). Du kan se en oversigt her, der viser, hvor stor en mængde du skal bruge i forhold til kagens størrelse.

Udrulning af overtræk – Sådan gør du:

Start med at rengøre bordet og dit underlagt grundigt. Jeg anvender et non-stick underlag, der hedder “The Mat” og en lang rullepind, da jeg synes almindelige kageruller giver mærker. Ælt fondanten grundigt, så den bliver smidig. Du skal IKKE blande tylosepulver i fondanten, når den skal anvendes til overtræk.

Når du skal udrulle fondanten, starter du med at placere fondantklumpen på midten af måtten, tag din rullepind og begynd at rulle ud. Skift hele tiden retning fra midten og ud, så du udruller en gang opad, en gang mod højre, en gang nedad, en gang mod venstre osv. Stop med at rulle 1 cm før du rammer kanten af fondanten.

Til en kage, der er 30×30 cm skal jeg bruge et overtræk, der er mindst 50×50 – gerne mere, da der skal være 10 cm ekstra i alle 4 sider til kanterne af kagen.

Overtrække kagen

Nu er du klar til at overtrække kagen: Fondanten hænger fast på non-stick måtten, så nu tager du forsigtigt måtten og vender den på hovedet så fondanten bliver lagt ned over kagen, mens måtten stadig sidder fast ovenpå, hvorefter du meget forsigtig trækker måtten af, (dette kræver en speciel non-stick måtte, så det er muligt at fjerne den bagefter).

Når du skal placere fondanten, så vær super omhyggelig med at placere den midt på den firkantede kage, så der er lige meget fondant til alle sider, jeg plejer at lægge fondanten på ved at starte i den ene side, tjekke at fondanten når langt nok ned her og så lempe den forsigtigt på plads.

(Måtten ser måske lidt snusket ud på billedet – jeg har altså lige vasket den inden jeg startede, men der hænger lidt maizena fast på den..)

Nu skal vi så sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og på alle 4 sider. Start med at glatte toppen. Til det formål anvender jeg en cake smoother. Du skal ikke bruge for lang tid for hvis fondanten begynder at tørre, risikerer du, at den knækker, når du skal glatte siderne.

Når du skal glatte siderne på en firkantet kage, skal du bruge begge dine hænder: Hvis du er højrehåndet, glatter du forsigtigt siden med din højre hånd (ikke trykke med tommelfinger eller andre fingre, men glat med helt flad hånd), hvis fondanten folder for neden, løfter du forsigtigt lidt op i fondanten med venstre hånd, mens du glatter med højre (er du venstrehåndet, gør du det selvfølgelig omvendt). Du skal IKKE glatte helt ned på et sted ad gangen, glat 1-2 cm ned og fortsæt på alle sider, men kun et par cm ad gangen. Når du har været hele vejen rundt, glatter du et par cm længere ned og så fremdeles, mens du forsigtigt løfter op/hiver ud i fondanten med den anden hånd, hvis noget rynker/folder. På den måde bliver dit overtræk helt glat. Når du skal forbi et hjørner, glatter du på samme måde, du skal ikke folde fondanten.

Når du er nået hele vejen ned, glatter du kagen på alle 4 sider med din cake smoother og herefter skærer du forsigtigt den overskydende fondant væk. Jeg plejer at bruge en fondantkniv. Pas på du ikke skærer for langt oppe, så opsmøringen nedenunder bliver synlig.

Så er kagen klar til pyntning 🙂

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Jeg kan også anbefale at se denne video (jeg bruger dog ikke begge dele af måtten, kun den nederste)

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Kageudstyr: Hvad har du brug for? http://blomsterkager.dk/2016/05/kageudstyr-hvad-har-du-brug-for/ Fri, 20 May 2016 04:56:48 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3068 Når du skal lave en flot kage med fondant er der noget udstyr, som du slet ikke kan undvære hvis du skal have et vellykket resultat. Her får du min liste over de 15 mest vigtige “must have” kage redskaber Igennem de...

Indlægget Kageudstyr: Hvad har du brug for? blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Når du skal lave en flot kage med fondant er der noget udstyr, som du slet ikke kan undvære hvis du skal have et vellykket resultat. Her får du min liste over de 15 mest vigtige “must have” kage redskaber

1-kageopsats-001

Igennem de efterhånden mange år jeg har lavet kager med fondant har jeg lært, hvad det er for typer af kage værktøj eller redskaber, som man simplethen ikke kan leve uden!

Her får du min liste over de ting, som jeg har i mit eget køkken:

Mit favorit kageudstyr

1. Kageforme

For at lave kager med flotte lige kanter, er det virkelig rart at have professionelle kvalitetskageforme. Jeg har et sæt med runde forme i flere forskellige størrelser. Man kan godt klare sig med en rund kageform på 25 cm i diameter. Den er helt uundværlig. Det kan også være en god idé med et par firkantede kageforme til firkantede kager.

1-Kageforme-001

2. Min køkkenmaskine fra Kitchenaid

Jeg elsker min køkkenmaskine fra Kitchenaid, jeg ved godt det lyder langt ude at sige man elsker sin Kitchenaid Artisan, men den er bare helt uundværlig, hvad enten jeg skal lave en kage, som skal skæres i lagkagebunde, røre en kagemousse sammen eller lave dej til cupcakes, så er det bare rart og nødvendigt med en røremaskine. En fordel ved Kitchenaid køkkenmaskinen er at den er super nem at rengøre, der er ingen krinkelkroge man ikke kan komme ind i og den ser godt ud på køkkenbordet med sit flotte design. Ja den er da dyr, men den er et must-have du kan have glæde af i mange år.

SE OGSÅ: Anmeldelse og test af de 3 bedste køkkenmaskiner til kager og bagning

3. En rotérbar kageopsats

En kageopsats er også et “must have” værktøj når du skal lægge overtræk af fondant på kagen. Det gør det meget nemmere at arbejde med overtrækket og man får en flottere finish. Derudover skal du bruge en cake smoother til at glatte overtrækket.

1-kageopsats-001

4. Paletkniv med vinkel

En paletkniv med vinkel gør det nemt at glatte moussen mellem bundene i kagen, så moussen ligger i et jævnt lag over hele bunden. Paletkniven kan også bruges til at opsmøre kagen med smørcreme eller fondant.

1-kagepaletkniv-001

5. Runde og firkantede udtræksringe

Jeg bruger altid en udtræksring, når jeg lægger kagen sammen med mousse eller andet fyld. Den sikrer, at moussen bliver mellem bundene og ikke flyder ud over det hele. Chokoladefolie er også et “must have” og placeres inden i udtræksringen, så du har kontrol med moussen.

Kagering

6. Kagedeler

En kagedeler er rigtig god til at skære en kage i bunde. Du lægger kagen på bordet og saver forsigtigt igennem kagen en bund ad gangen. Kagedeleren kan indstilles alt efter hvor tykke du vil have bundene. Det gode ved kagedeleren er at alle bundene får samme tykkelse.

1-kagedeler

 

7. Roll-N-Cut måtte

Jeg bruger denne måtte til at udrulle fondant på, så jeg ved præcist hvor stort fondant overtrækket til min kage skal være. Det er rigtig ærgerligt at rulle et for lille stykke fondant ud, men med denne måtte er man altid sikker på det bliver rigtigt.

1-roll-cut-matte-001

8. Rullepinde

En stor og en lille rullepind er helt uundværlige, når man skal rulle fondant ud. Den store rullepind bruger jeg til at rulle overtrækket ud og den lille rullepind bruges til at udrulle små stykker fondant til blomster, kanter, pynt osv.

1-rullepind-001

9. Sprøjteposer

Jeg bruger sprøjteposer til mange forskellige ting: Til at sprøjte mousse ud på kagebunde, til frosting på cupcakes, til pynt med glasur osv.

1-sprøjtepose

10. Tyller

Jeg har et sæt med forskellige tyller. De kan bruges til at komme frosting på cupcakes, til at lave perlekanter forneden på kagen, til at skrive med og til mange andre sjove ting. Du skal også bruge en kobler til at sætte tyllen fast på sprøjteposen med.

tyllersaet

11. Cake smoother

En cake smoother (glatteværktøj) bruges til at sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og hele vejen rundt i siden.

glattevaerktoj

12. Margrethe røreskåle

Jeg bruger altid Margrethe røreskåle når jeg skal blande dejen til mine kager og mousse. De holder i årevis, kan komme i opvaskemaskinen og de fås med låg, så du undgår at skulle vaske dej ned af væggen, når du er færdig med at piske. Disse skåle fungerer bare – år efter år.

13. Dejskrabere

Jeg har en del dejskrabere i forskellige størrelser i mit køkken, men jeg bruger denne dejskraber hele tiden, den gør det super nemt at få al dejen ud af skålen og den tåler både høje temperaturer og opvaskemaskine.

 14. Køkkenvægt

Det er meget vigtigt, at du måler præcist af, når du laver dejen til dine kager, det sikrer det bedste resultat når du bager. Her bruger jeg altid en køkkenvægt for at sikre mig, at mel, sukker, kakao osv. bliver målt præcist af. Jeg bruger denne køkkenvægt, som er testvinder i TÆNK. Den er super god!

15. Målekander

Som supplement til køkkenvægten, bruger jeg  målekander, når jeg skal afveje væsker som mælk og vand. Igen er det vigtigt at veje præcist af, så du følger opskriften korrekt og får den perfekte kage og kagemousse.

Måske er du også interesseret i:

Min guide til fondantkager for begyndere
De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

De mest vigtige værktøjer når du skal lave sukkerblomster

Indlægget Kageudstyr: Hvad har du brug for? blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Kagedekoration for begyndere: Step 1 – sådan bager du kagen http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-1-saadan-bager-du-kagen/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-1-saadan-bager-du-kagen/#comments Sun, 20 Apr 2014 18:36:30 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=64 Fondant kage trin for trin – den store guide starter her Dette første indlæg handler om hvordan du bager en lagkage som du kan bruge til festkager, dåbskage eller bryllupskage. Hvis du aldrig har prøvet at lave en festkage før kan...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 1 – sådan bager du kagen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Fondant kage trin for trin – den store guide starter her

Dette første indlæg handler om hvordan du bager en lagkage som du kan bruge til festkager, dåbskage eller bryllupskage.

Bagekage6

Hvis du aldrig har prøvet at lave en festkage før kan du læse med i de kommende indlæg, der trin for trin vil gennemgå hvordan du laver en kage med fondant overtræk

Kagebagning

Dette første indlæg handler om hvordan man bager kagen. Typisk vil man bage en form for sandkage, lade den køle af og derefter skære den i 3 eller flere bunde og mellem bundene lægger man en creme, der består af mousse (samme princip som hvis man laver en almindelig flødeskumslagkage med creme og syltetøj, dog lidt mere avanceret). Den endelige kage får som regel en højde på ca. 8 cm.

Bage kageDu kan bruge mange forskellige kageopskrifter til at bage bundene,
så længe det er en “solid” sandkagebund,
der ikke smuldrer for meget, når man skærer den i bunde.

Jeg har haft stor succes med en opskrift på chokoladekage fra Specialkøbmanden, den bruger jeg hver gang jeg bager chokolade bunde.

Ingredienser:
465 g. blødt smør
660 g. sukker
2-4 spsk. vaniljeekstrakt (jeg bruger tit 2 tsk. vaniljesukker i stedet)
6 æg fra stuetemperatur
400 g. hvedemel
320 g. god kakao
2 tsk. bagepulver
2 tsk. natron
100 g. god chokolade i stykker.
evt. 50 g. hakket pecan nødder
6 dl. kærnemælk

Opskriften angiver at mængden passer til en rund form på 30 cm og 7½ cm. i dybde eller 2 x 20 cm. rund bageform og 7½ cm. dybe. Men du kan ogå anvende den i en form på ø28 cm. Jeg har også brugt den til 2 forme – 1 kageform på 25 cm i diameter og 1 kageform på 15 cm i diameter.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget kage du skal bage i forhold til hvor mange personer, der skal spise den, kan du kikke i dette skema.

Bagetid

Kagen skal bage ved 180° i alm. ovn (ikke varmluft) og du skal kikke til den efter 45-50 minutter. Der må ikke hænge noget “snask” ved.

Sådan gør du:

Start med at blande blødt smør, sukker og vanilje ekstrakt (evt. vaniljesukker) sammen i en røreskål. Du kan bruge en håndmixer, men jeg bruger en røremaskine fra Kitchenaid, som jeg synes fungerer rigtig godt til formålet.

Bagekage3

Tilsæt æggene lidt ad gangen og pisk dem sammen med dejen. Det skal se sådan ud:

Bagekage2

Hvedemel, kakao, natron og bagepulver blandes i skål for sig.

Bagekage4

Herefter vendes de to blandinger og kærnemælken sammen med en ske i hånden. Kom skiftevis lidt kærnemælk og de tørre ting i sukker/æggeblandingen. Kom kun lidt i ad gangen.

Bagekage6

Man bør så vidt muligt røre det sammen i hånden, men jeg må indrømme at blandingen bliver så tung til sidst at jeg tyr til røremaskinen efter et stykke tid.

Bagekage5

Når det sidste af den tørre blanding kommes i dejen, så blandes chokoladen med og evt. pecan nødder.

Bagekage12

SE OGSÅ: Anmeldelse og test af de 3 bedste køkkenmaskiner til kager og bagning

Smøring af bageform

Når man laver festkager er det super-vigtigt at kagen ikke hænger fast når den er bagt og du skal have den ud ad formen igen. Hvis kagen går i stykker når du skal have den ud bliver den svær at skære i bunde og skæv. Jeg bruger derfor flere forholdsregler for at sikre at dette ikke sker.

Start med at smøre bageformen.

Bagekage7

Klip derefter et stykke bagepapir ud så det er rundt og har samme diameter som bunden af formen. Jeg vender simpelthen bunden om og tegner cirklen op på bagepapiret med en tusch, mens jeg følger bageformen.

Bagekage8

Jeg klipper cirklen ud og lægger den i bunden af formen.

Bagekage10

Herefter klipper jeg nogle lange strimler bagepapir ud som jeg sætter fast i formen langs med siderne.

Bagekage11

Nu har jeg både smurt formen OG foret den med bagepapir – så kan det ikke gå galt!

Herefter fylder du dejen i bageformen, bank formen et par gange ned i bordet så dejen fordeler sig.

Bagekage13

Når kagen tages ud af ovnen, skal den stå ca. 10-15 min og samle sig, inden den vendes ud på  en afkølningsrist.

God fornøjelse! Jeg håber du kan bruge opskriften 😆  men skriv endelig hvis du har spørgsmål eller du har en god idé til en bedre måde at gøre det på. I den næste lektion kan du læse om, hvordan du laver mousse (fyld) til kagen.

 

Chokoladekage
Author: Specialkøbmanden
Kagen passer ca. til form på ø28 cm i diameter. Kan også anvendes til 2 kageforme, f.eks. 1 form på ø22-ø23 og 1 form på ø15. Bag kagen ved 180° i alm. ovn (ikke varmluft). Se til kagen efter ca. 50 min. Der må ikke hænge noget “snask” ved.
Ingredients
  • 465 g. blødt smør
  • 660 g. sukker
  • 2-4 spsk. vaniljeekstrakt (jeg bruger tit 2 tsk. vaniljesukker i stedet)
  • 6 æg fra stuetemperatur
  • 400 g. hvedemel
  • 320 g. god kakao
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron
  • 100 g. god chokolade i stykker.
  • evt. 50 g. hakket pecan nødder
  • 6 dl. kærnemælk
Instructions
  1. Sæt ovnen på 180 grader.
  2. Sørg for at ingredienserne har stuetemperatur inden du går i gang.
  3. Hak chokoladen groft
  4. Bland blødt smør, sukker og vanilje ekstrakt (evt. vaniljesukker) sammen i en røreskål. Brug håndmixer eller røremaskine
  5. Tilsæt æg lidt ad gangen.
  6. Bland hvedemel, kakao, natron og bagepulver i en skål for sig.
  7. Vend de to blandinger og kærnemælken sammen med en ske i hånden. Dvs. kom skiftevis lidt kærnemælk og de tørre ting i sukker/æggeblandingen. Kom kun lidt i ad gangen.
  8. Kom chokolade/pecan nødder i blandingen
  9. Smør en form/kom bagepapir i
  10. Hæld blandingen op i formen og bank formen ned i bordet, så blandingen fordeler sig.
  11. Sæt kagen i ovnen.

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 1 – sådan bager du kagen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-1-saadan-bager-du-kagen/feed/ 18
Kagedekoration for begyndere: Step 2 – Sådan laver du hindbærmousse (fyld) http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-2-saadan-laver-du-mousse-fyld/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-2-saadan-laver-du-mousse-fyld/#comments Sat, 19 Apr 2014 20:13:41 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=188 Lær, hvordan du laver mousse, som er det fyld man kommer mellem bundene i festkager og bryllupskager. Dette indlæg er anden del i min serie om kagedekoration for begyndere, (se her for de andre artikler). Stiv mousse = succes Det er meget vigtigt at...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 2 – Sådan laver du hindbærmousse (fyld) blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lær, hvordan du laver mousse, som er det fyld man kommer mellem bundene i festkager og bryllupskager. Dette indlæg er anden del i min serie om kagedekoration for begyndere, (se her for de andre artikler).

Mousse8

Stiv mousse = succes

Det er meget vigtigt at moussen bliver stiv nok, det kan nemlig udvikle sig til en ren katastrofe, hvis moussen ikke er stiv og begynder at skvatte sammen fordi det betyder, at den langsomt siver ud mellem bundene og får overtrækket til at bule ligesom en delle, der langsomt vokser. Ikke noget kønt syn.

Jeg oplevede det selv i starten af min “kagebage-karriere”, hvor jeg ikke helt havde kommet nok husblas i min mousse, hvilket resulterede i at kagen langsomt, men sikkert bulede ud af. Meget skidt!

Det er derfor af stor betydning, at du kommer den rette mængde husblas i din mousse og lader den hærde op inden du serverer kagen. Alternativt kan man købe professionelle fromagepulvere, de er meget simple at anvende, de skal bare blandes med de øvrige ingredienser og så sikrer fromagepulveret, at moussen bliver tilstrækkelig stiv. Jeg bruger af og til neutral fromage i min mousse til fondantkager og jeg tilsætter så selv smag i form af bær, appelsinsaft, chokolade osv.

Sådan gør du:

Pisk fløden til flødeskum (piske let, den må ikke være på grænsen til smør!). Stil den i køleskabet, mens du fortsætter.

Mousse2

Bærrene koges i 5 minutter (du må ikke bruge bærrene i kagen uden at de har været kogt først)

Mousse1

Bærrene koger:

Mousse9

De kogte bær blandes med sukker og vaniljesukker. Lad blandingen køle af så den er lun/halv-kold.

Mousse10

Husblassen sættes i et glas eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter. Kram den fri for vand bagefter

Mousse3

 Smelt husblassen i en kasserolle sammen med lidt af bærblandingen, rør i det mens det smelter (det går stærkt).

Mousse4

Når blandingen med husblassen er smeltet, blandes den sammen med resten af bærblandingen og så vender du bagefter yoghurten ned i blandingen.

Mousse6

Vend dernæst flødeskummet ned i blandingen

Mousse7

Til sidst skal det se sådan ud (jeg har vendt det over i en anden skål for at sikre at det, der ligger i bunden også er blevet blandet ordentlig).

Mousse8

Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer inden du fordeler den ud på kagebunden (jeg plejer at vente 6-8 timer inden jeg anvender den).

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Hvis du ikke skal anvende moussen med det samme kan du komme den i en frysepose og fryse den ned til senere brug.

 

Hindbærmousse
Author: Fundet på nettet
Denne mængde mousse rækker ca. til 1 lag i en kage på 22-25 cm i diameter. Til en kage på ø28 skal du anvende opskriften 1½ gang og til en kage på ø30 skal du ca. fordoble mængden.
Ingredients
  • 250 gram hindbær (frosne eller friske)
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 5 dl piskefløde (½ liter)
  • 4-5 blade husblas
Instructions
  1. Pisk fløden til flødeskum (pisk let og stil derefter i køleskab)
  2. Kog hindbærrene i 5 minutter
  3. Lad hindbærrene køle af så de er lune/halv-kolde.
  4. Bland de kogte bær med sukker og vaniljesukker.
  5. Sæt husblas i et glas eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter
  6. Kram husblassen fri for vand og smelt den i en kasserolle med et par skefulde af bærblandingen. Rør i det mens det smelter (det går stærkt).
  7. Når husblassen er smeltet, blandes den sammen med resten af bærblandingen.
  8. Vend yoghurten ned i blandingen.
  9. Vend dernæst flødeskummet ned i blandingen.
  10. Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer inden du fordeler den ud på kagebundene (jeg plejer at vente 6-8 timer inden jeg anvender den).
  11. Hvis du ikke skal anvende moussen med det samme kan du komme den i en frysepose og fryse den ned til senere brug

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 2 – Sådan laver du hindbærmousse (fyld) blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-2-saadan-laver-du-mousse-fyld/feed/ 27
Kagedekoration for begyndere: Step 3 – Sådan skærer du kagen i bunde http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-3-saadan-skaerer-du-kagen-i-bunde/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-3-saadan-skaerer-du-kagen-i-bunde/#comments Fri, 18 Apr 2014 17:30:05 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=196 Lær hvordan du skærer en kage i bunde. Dette er 3. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre indlæg her. Forskellige metoder Der findes mange metoder når man skal skære kagen i bunde. Jeg vil her beskrive...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 3 – Sådan skærer du kagen i bunde blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lær hvordan du skærer en kage i bunde. Dette er 3. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre indlæg her.

skære11

Forskellige metoder

Der findes mange metoder når man skal skære kagen i bunde. Jeg vil her beskrive 2 forskellige metoder, som jeg har erfaring med og som jeg synes virker. Nogle bager kagebundene en ad gangen, men det synes jeg er for besværligt (hop altid over hvor gærdet er væltet 😆 ) Jeg synes det er meget nemmere at bage en hel kage på 7½ – 8 cm i højden og så skærer den i 3 kagebunde efterfølgende.

Ikke skære i nybagt kage = katastrofe 😯

Inden du går i gang skal kagen være helt afkølet, jeg venter normalt 1 døgns tid inden jeg skærer kagen i bunde for du risikerer at kagen går i stykker eller krummer meget, hvis den er helt friskbagt når du skærer den.

Ofte fryser jeg en kage ned til senere brug. Du kan enten skære den i bunde efter et døgns tid og så fryse den ned med bundene stakket oven på hinanden (kom lidt bagepapir eller mellemlægspapir mellem bundene) eller du kan fryse den ned i et stykke og skære den i bunde når den er optøet igen.

Metode nr. 1: Kagedeleren

Når du skære kagen i bunde er det en god idé at have en silikonemåtte, som man kan placere kagen på imens, så den står stabilt på bordet, mens du skærer kagen.

Den ene metode man kan bruge, når man skal skære kagebunde, er at anskaffe et udstyr, der hedder
en kagedeler. Du lægger kagen på bordet og saver forsigtigt igennem kagen en bund ad gangen. Kagedeleren kan indstilles alt efter hvor tykke du vil have bundene. Det gode ved kagedeleren er at bundene får samme tykkelse.

Jeg anvender en kagedeler, som er rigtig effektiv. Den ser sådan ud:

skære2

Jeg pakker kagen ud. Jeg har pakket den ind i film og så med en pose udenom, så den ikke bliver tør:

skære3

Jeg placerer kagen oven på silikonemåtten på bordet. Derefter indstiller jeg størrelsen på kagedeleren til 1 cm. og begynder langsom at file igennem kagen, sørg for at have kagedelerens to “fødder” konstant placeret på bordet imens du filer.

skære4

Når du har filet igennem den første bund fjerner du først den store del af kagen og derefter bunden, som du netop har skåret. Jeg anvender en pizza spade til at flytte kagen, så jeg sikrer at hverken restkage eller bund knækker når jeg løfter den væk fra måtten

skære5

Derefter placerer du resten af kagen på måtten igen og fortsætter med at file igennem bund nr. 2 på nøjagtig samme måde som med bund nr. 1. Når du er færdig med bund nr. 2, skærer du bund nr. 3 igen på præcis samme måde.

Meget simpelt!

Metode nr. 2: Kniv og afstandstræ

Denne metode er også meget brugbar, jeg bruger den især til større kager,  hvor kagedeleren kan komme til kort.

Med denne metode skal du bruge en meget lang savtakket kagekniv og 2 stykker afstandstræ (10 mm). Du skal også bruge en anden person til at hjælpe dig.

Jeg bruger en kagekniv på 35 cm til at skære kagebundene med, du kan normalt ikke bruge en almindelig franskbrødskniv, da den simpelthen ikke er lang nok.

Afstandstræ bruges til at opmåle, at dine bunde bliver præcis samme størrelse hele vejen igennem, mens du skærer dem. Jeg bruger normalt et afstandstræ, der har en tykkelse på 1 cm (10 mm)

skære6

Bliv ikke ransaget fredag aften i byen med denne kniv på dig 😉

Placér de 2 stykker afstandstræ på hver side af kagen og sørg for, at den del af kniven som vender væk fra dig konstant flugter med afstandstræet så bunden får samme tykkelse hele vejen igennem og du ikke langsomt begynder at skære opad.

Man kommer meget let til at skære opad så derfor vil jeg anbefale at du får hjælp af en anden person, så person 1 skærer bunden og person 2 holder to fingre på kniven, så man konstant presser kniven ned mod afstandstræet mens der skæres. Det hele kræver lidt fingerspidsfornemmelse og tungen lige i munden, så tag det helt stille og roligt mens I skærer 😉

(Hvis det er din mand, der hjælper er dette en udmærket ægteskabstest på samme niveau som samling af IKEA reol, hvor 3 skruer mangler eller opsætning af tapet 😀 )

skære8

Mens  person 1 skærer bunden og holder igen på kagen samtidigt, fastholder person 2  kniven mod afstandstræet, (min mand var ikke lige ved hånden, så jeg udfører begge opgaver på billederne, men forestil dig, at det er 2 forskellige personer, der udfører opgaverne sammen).

skære7

Løft kagebundene væk med en pizza spade eller lignende, så bundene ikke knækker.

skære10

Nu er alle bundene klar 🙂

skære11

Du skal ikke smide kageresterne der bliver til overs ud. De kan fryses ned og anvendes til romkugler eller cake pops.

skære12

Det var lidt om hvordan man skærer bunde. Har du en favoritmetode? Spørgsmål? Eller gode tips og tricks? Skriv endelig en kommentar 😉 I næste lektion fortæller jeg om, hvordan du fylder kagen med mousse.

 

____

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 3 – Sådan skærer du kagen i bunde blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-3-saadan-skaerer-du-kagen-i-bunde/feed/ 2
Kagedekoration for begyndere: Step 4 –Sådan lægger du kagen sammen http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-4-saadan-laegger-du-kagen-sammen/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-4-saadan-laegger-du-kagen-sammen/#comments Thu, 17 Apr 2014 21:01:34 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=194 Lær hvordan du fylder en kage med mousse og lægger den sammen. Dette er 4. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her. Festkager og bryllupskager med fondant er typisk ca. 7,5-8 cm høje...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 4 –Sådan lægger du kagen sammen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lær hvordan du fylder en kage med mousse og lægger den sammen. Dette er 4. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her.

Festkager og bryllupskager med fondant er typisk ca. 7,5-8 cm høje og består af 3 kagebunde med mousse ind i mellem bundene.

Hvor meget mousse går der til et lag i en kage?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som kan være svært at svare helt entydigt på, men ofte vil det fremgå af opskriften.

I skemaet nedenfor kan du se nogle generelle tommelfingerregler for mousse mængder (men lav hellere lidt for meget end lidt for lidt, i regel kan en rest mousse fryses ned til senere brug).

Skemaet skal læses sådan, at hvis opskriften indeholder f.eks. ½ liter flødeskum svarer det til 1 lag i en kage på 25 cm i diameter:

Kagens størrelse i diameter Mængde flødeskum
15-18 cm ca. 250-300 ml pr. lag
20-25 cm 0,5 liter pr. lag
28 cm 0,75 liter pr. lag
30-35cm 1 liter pr. lag

Vær opmærksom på at dette er cirka angivelser!

Det kommer også an på hvad opskriften ellers indeholder af ingredienser, hvis opskriften f.eks. indeholder yoghurt, som opskriften på hindbær mousse, rækker moussen lidt længere.

Hvilke redskaber skal du bruge?

Jeg anvender følgende redskaber:

  • Rund udtræksring (til at holde moussen inde i kagen – brug en firkantet ring til en firkantet kage)
  • En rulle konditorplast (også til at holde moussen inde i kagen, kaldes også for chokoladefolie)
  • Sprøjteposer til at sprøjte moussen ud på bundene med
  • En poseholder, så jeg kan sætte sprøjteposen fra mig, uden at det vælter ud over det hele.
  • En paletkniv (med vinkel på) til at glatte moussen med, så den ligger så plant som muligt.

Udtræksring:

fylde kage1

Konditorplast:

fylde kage2

Sprøjtepose:

fylde kage5

Sådan gør du

Start med at lægge den første kagebund på dit kagefad, dernæst sætter du udtræksringen rundt om kagebunden. Udtræksringen skal ikke sidde helt ind til kanten af kagen, da der også skal være plads til konditorplaststrimlen. Sæt konditorplaststrimlen i klemme mellem kagebunden og udtræksringen, så plaststrimlen pænt flugter med udtræksringen hele vejen rundt. Stram udtræksringen til, så den sidder tæt ind til kagebunden. fylde kage3

Færdig:

fylde kage4

Fyld nu det første lag mousse til din kage op i sprøjteposen. Du skal ikke fylde posen helt op, så bliver det alt for svært at styre, du kan altid fylde mere på, hvis du løber tør.

 fylde kage6

Når du har fyldt posen snor du posen sammen foroven så du har styr på indholdet:

fylde kage7

Klip posen over forneden ca. 2-3 cm fra posens kant:

fylde kage8.jpg

Pres nu forsigtig moussen ned på din bund. Start med at presse moussen ud i en cirkel langs kagens kant. Når du har lavet den første cirkel, presser du moussen ud i en ny cirkel inden for den første, indtil du tilsidst er nået ind til kagens centrum, sådan at moussen danner et mønster af cirkler inde i hinanden.

fylde kage9.jpg

Hvis der er nogle steder du har overset noget kan du presse lidt ekstra mousse ud for at dække revnerne.

Nu undrer du dig måske over hvorfor jeg ikke bare tager en ske og plasker mousse ud på bunden? Men det er for at kagen får et jævnt lag mousse i nogenlunde samme tykkelse hele vejen rundt.

Tag nu din vinkel-paletkniv og kør hen over moussen til cirklerne ikke længere kan ses og moussen ligger i et jævnt lag over hele bunden.

Når bunden er plan kan du tage din næste kagebund og forsigtigt lægge den oven på moussen. Jeg starter altid med at lade kagebunden flugte med noget af kanten og lader den så falde ned på plads fra den kant jeg har valgt.

fylde kage11.jpg

Gentag nu samme procedure med din næste type mousse. Til denne kage var første mousse en hindbærmousse og næste mousse er med chokolade.

Derefter lægger du næste kagebund ovenpå og du kan nu tilføje endnu et lag hindbær mousse eller en helt 3. slags mousse, hvis du foretrækker det. (Du kan også nøjes med to lag mousse i kagen, det gjorde jeg faktisk med denne).

Hvis du tilføjer et 3. lag mousse skal moussen flugte med det øverste af udtræksringen når du jævner den ud til sidst. Moussen må ikke komme højere op end udtræksringen.

Lad nu kagen stå og sætte sig i køleskabet, f.eks. natten over. Når moussen er størknet helt op, fjerner du forsigtigt udtræksringen og konditorplasten.

Brug en større paletkniv til forsigtigt at fjerne plaststrimlen:

Opsmøring2

Klar til opsmøring:

Det næste step handler om hvordan du opsmører kagen.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 4 –Sådan lægger du kagen sammen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-4-saadan-laegger-du-kagen-sammen/feed/ 4
Kagedekoration for begyndere: Step 5 – sådan laver du chokolade ganache / smørcreme http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-5-saadan-laver-du-chokolade-ganache-smoercreme/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-5-saadan-laver-du-chokolade-ganache-smoercreme/#comments Wed, 16 Apr 2014 14:08:18 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=200 Her kommer 5. del i min serie om kagedekoration for begyndere. I denne lektion  fortæller jeg om, hvordan du laver chokolade ganache og smørcreme til at opsmøre kagen med. Du kan læse de andre indlæg her I næste lektion viser jeg, hvordan...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 5 – sådan laver du chokolade ganache / smørcreme blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her kommer 5. del i min serie om kagedekoration for begyndere. I denne lektion  fortæller jeg om, hvordan du laver chokolade ganache og smørcreme til at opsmøre kagen med. Du kan læse de andre indlæg her

Ganache1

I næste lektion viser jeg, hvordan du opsmører kagen i praksis.

Chokolade ganache eller smørcreme

Der er flere muligheder, når du skal opsmøre kagen. Det mest almindelige er at bruge en smørcreme, men man kan også anvende en ganache, som kan laves på enten mørk eller hvid chokolade.

Hovedingredienserne i smørcreme består typisk af en blanding af smør og flormelis – sluk kalorietælleren  😯   Du kan se en god opskrift på smørcreme på Annettes kager.

Chokolade ganache er en form for chokolade creme, hvis konsistens minder lidt om Nutella, den er meget nem at lave og jeg har (7-9-13) aldrig oplevet, at den mislykkedes.

Jeg har fundet en rigtig god og simpel opskrift på 1:1 chokolade ganache på Himmelske Kager:

1:1 chokolade ganache til opsmøring

250 ml (2,5 dl) piskefløde
250 g mørk chokolade
(Vigtigt: Brug en mild mørk chokolade, feks 55%, du skal ikke bruge chokolade med kakaoindhold på f.eks. 70 eller 86%. Brug også en chokolade af god kvalitet – f.eks. Callebaut eller Valrhona, hvis du vil være sikker på at få et godt resultat).

Du skal også være opmærksom på at denne ganache er til opsmøring. Man kan også bruge chokolade ganache som fyld mellem bundene (man kan f.eks. lave ganache på hvid chokolade, Toblerone, Ferrero Rocher osv. 😉 Men hvis du bruger det som fyld, skal du anvende en ganache med en større mængde piskefløde end den til opsmøring.

Sådan gør du:

Hak chokoladen i mindre stykker og put det i en skål

Ganache1

Kog fløden op, rør lidt i det undervejs, så det ikke brænder på. Ganache2

Når fløden koger, hælder du den udover den hakkede chokolade, så fløden dækker chokoladen helt.

Ganache3

Lad blandingen stå i 5 minutter.

Rør stille og roligt blandingen sammen indtil den er helt blandet og ligner en tynd chokoladesovs

Ganache4

 Nu er den klar:

Ganache5

Tag noget husholdningsfilm og dæk overfladen af ganachen og også op ad siderne, så der ikke kan opstå kondens. Lad ganachen stå i køleskabet et par timer og helst til næste dag.

ganache6

 

Ganache7

 Når du skal bruge ganachen skal du røre / piske den indtil den får en konsistens som majonaise (pas på du ikke overpisker så den skiller).

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Ganache8

I næste lektion fortæller jeg om, hvordan du opsmører kagen i praksis.

Chokolade Ganache
Author: Himmelske Kager
Mængden rækker til opsmøring af en kage på 30 cm i diameter.
Ingredients
  • 2,5 dl piskefløde
  • 250 gram mørk chokolade (brug chokolade med et kakaoindhold på 55%)
Instructions
  1. Hak chokoladen groft og put den i en skål, der kan tåle varme.
  2. Bring piskefløden i kog. Varm den langsomt op og rør lidt i den undervejs, så den ikke brænder på.
  3. Tag piskefløden af komfuret og hæld den over chokoladen. Sørg for at chokoladen er nogenlunde dækket.
  4. Lad blandingen hvile i 5 minutter
  5. Rør ganachen sammen så den får en konsistens som tynd chokoladesovs.
  6. Lad ganachen stå i nogle timer i køleskabet, gerne natten over.
  7. Tag ganachen ud af køleskabet og pisk den igennem, pas på ikke at overpiske så den skiller.
  8. Så er den klar til opsmøring!

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 5 – sådan laver du chokolade ganache / smørcreme blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-5-saadan-laver-du-chokolade-ganache-smoercreme/feed/ 7
Kagedekoration for begyndere: Step 6 – sådan opsmører du kagen http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-6-saadan-opsmoerer-du-kagen/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-6-saadan-opsmoerer-du-kagen/#comments Wed, 16 Apr 2014 11:03:50 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=527 Her får du en vejledning i hvordan man opsmører en kage med smørcreme eller ganache. Dette er 6. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her. Opsmøring? Hvad er det? Nu undrer du...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 6 – sådan opsmører du kagen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du en vejledning i hvordan man opsmører en kage med smørcreme eller ganache. Dette er 6. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her.

Opsmøring8

Opsmøring? Hvad er det?

Nu undrer du dig måske over hvad jeg mener med opsmøring, for når du laver en almindelig flødeskumslagkage er der jo aldrig nogen der snakker om opsmøring. Men opsmøring er et must når vi taler om festkager med fondant overtræk.

Ingen opsmøring = kagekatastrofe 😯

Det fine hvide fondantovertræk, som man bruger til fest- og bryllupskager skal have en beskyttelse fra moussen inde i kagen. Fugten i f.eks. en hindbærmousse eller en chokolademousse smelter fondanten i løbet af kort tid, hvis du ikke opsmører kagen inden du overtrækker med fondant. Opsmøringen skaber simpelthen en beskyttende hinde mellem moussen og fondantovertrækket. Et andet formål med at opsmøre kagen er at man kan udjævne skævheder eller huller, så kagen får en flottere “finish”.

Sådan gør du:

Tag kagen og chokolade ganachen eller smørcremen frem – se lektion 5 her for en vejledning i, hvordan man laver ganache/smørcreme til opsmøring).

Lad gerne kagen stå på køl natten over inden du opsmører den, da moussen i kagen skal være hærdet op først.

Opsmøring3

Læg et stykke bagepapir oven på kagen og markér kagens form på bagepapiret med en pen eller tusch

Opsmøring4

Klip den midterste del ud og læg resten af papiret rundt om kagen, dette er nødvendigt for at undgå at du får chokolade /smørcreme ud over dit kagefad (det ser ikke så pænt ud når kagen serveres).

Opsmøring5

Når du skal bruge ganachen, kan det være, at du skal starte med at give ganachen et par sekunder i mikroovne (5-15 sek. – du må prøve dig forsigtigt frem). Ganachen skal være blød som nutella, den må altså ikke være for hård og heller ikke flydende.

Når ganchen har den rette konsistens, starter du med at fordele noget af ganachen / smørcremen på toppen af kagen. Tag en paletkniv eller en kageskraber og fordel det jævnt udover toppen.

Opsmøring6

Opsmøring7

 

 

 

 

 

 

 

Når du er færdig med toppen, smører du det på siderne i et jævnt lag. Husk: Jo pænere og mere jævnt du kan fordele ganachen /smørcremen, jo pænere bliver den færdige finish på kagen.

Opsmøring8

Til sidst fjerner du forsigtigt bagepapiret og tørrer evt. kanten på fadet med lidt fugtigt køkkenrulle, hvis noget er røget ved siden af.Opsmøring9

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Når du er tilfreds med resultatet sætter du kagen tilbage i køleskabet, så opsmøringen kan hærde op.

Næste step er at udrulle fondanten, som du skal bruge til at overtrække kagen, det kan du læse mere om i lektion 7.

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 6 – sådan opsmører du kagen blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-6-saadan-opsmoerer-du-kagen/feed/ 2
Kagedekoration for begyndere: Step 7 – sådan udruller du fondant http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-7-saadan-udruller-du-fondant/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-7-saadan-udruller-du-fondant/#comments Tue, 15 Apr 2014 18:45:50 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=198 Her kommer 7. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her. I denne lektion fortæller jeg om, hvordan man udruller fondant. Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge? Fondant er en sukkermasse,...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 7 – sådan udruller du fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her kommer 7. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her. I denne lektion fortæller jeg om, hvordan man udruller fondant.

udrulning

Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge?
Fondant er en sukkermasse, som man overtrækker kagen med. Du kan købe den i forskellige kagebutikker, hvor det enten kan hedde “Fondant” eller “Gumpaste“. Alternativt kan du lave det selv af skumfiduser, så kaldes det “MMF” (Marchmallow Fondant). Se en opskrift her. Det skal understreges, at jeg aldrig selv har forsøgt mig med at lave det (synes det er for bøvlet og det kan hurtigt blive dyrt alligevel, når man skal indkøbe ret store mængder af skumfiduser  🙄 ).

Hvor meget fondant skal du bruge?

Det er vigtigt, at du ikke begynder at rulle en for stor mængde fordant ud, men kun det, du skal bruge, da fondanten ellers meget nemt tørrer (opbevar det altid i en plasticpose, når du ikke bruger det). Du kan se en oversigt her, der viser, hvor stor en mængde du skal bruge i forhold til kagens størrelse.

Blande fondant med marcipan
Du kan evt. blande marcipan og fondant. Det gør jeg tit,  da smagen så bliver bedre. Jeg plejer dog ikke at blande mere end 30% marcipan med fondanten (max 50% marcipan).

Dvs. til 500 gram overtræk, blander jeg 350 gr. fondant med 150 gr. marcipan. Du skal dog være opmærksom på, at mandler er gullige, så overtrækket vil få en svagt gullig/creme farve i stedet for at være kridhvidt. Man kan også vælge at købe en hvid marcipan, men marcipan er jo gullig, fordi mandler er gule, så jeg gætter på, at man har udskiftet en del af mandlerne med sukker og andre tilsætningsstoffer for at opnå den hvide farve, så jeg ved ikke hvor meget marcipan, der i grunden er i den 🙄

Du skal også være opmærksom på, at der er visse ulemper ved at anvende marcipan til overtræk: Den er er sværere at udrulle og den “sveder” skrækkeligt ved temperaturændringer. (Med “svede”, mener jeg, at der dannes kondensdråber på overtrækket). Til gengæld smager det jo godt  😮

Udrulning af overtræk: Sådan gør du
Start med at rengøre bordet og dit underlagt grundigt. Jeg anvender et non-stick underlag fra Wilton og en lang rullepind, da jeg synes almindelige kageruller giver mærker.

ov7

Drys lidt maizena ud over dit underlag med en duster, så fondanten ikke klistrer fast til underlaget, pas på du ikke bruger alt for meget maizena, da det kan få fondanten til at tørre og dermed knække, når du skal lægge overtrækket på kagen.

ov6

Ælt fondanten grundigt, så den bliver smidig. Hvis du skal blande den med marcipan, blander du marcipanen i lidt ad gangen. Du skal IKKE blande tylosepulver i fondanten, når den skal anvendes til overtræk.

ov5

Det er en god idé at beregne, hvor stor en omkreds fondanten skal have for at dække kagen fuldstændigt. Tag kagens diameter + højden på kagen to gange + lidt ekstra. Så har du omkredsen på fondanten, når den er færdigudrullet og klar til at lægge over kagen. Her bliver det en kæmpe fordel at have en “Wiltons “Roll-n-Cut Mat“, for så kan du bare omregne omkredsen til inches (gøres her) og efterfølgende udrulle fondanten indtil den rammer den rigtige omkreds på Wiltons måtte.

Et eksempel: Min kage er 23 cm i diameter og 6 cm i højden: 23 + 6 + 6 = 35 cm omregnet til inch = 14. Dvs. hvis man udruller fondanten til den rammer ca. 15 inches på Wiltons måtte hele vejen rundt, er man ikke gået helt galt i byen  😉

beregning

Når du skal udrulle fondanten, starter du med at placere fondantklumpen på midten af måtten, tag din rullepind og begynd at rulle ud. Skift hele tiden retning fra midten og ud, så du udruller en gang opad, en gang mod højre, en gang nedad, en gang mod venstre osv. Stop med at rulle 1 cm før du rammer kanten af fondanten.

udrulning

Når fondanten har fået den rigtige størrelse er du klar til at overtrække kagen. Det kan du læse mere om i lektion 8.

ov10

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

 

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 7 – sådan udruller du fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-7-saadan-udruller-du-fondant/feed/ 2
Kagedekoration for begyndere: Step 8 – sådan overtrækker du kagen med fondant http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-8-saadan-overtraekker-du-kagen-med-fondant/ http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-8-saadan-overtraekker-du-kagen-med-fondant/#comments Sun, 13 Apr 2014 19:23:01 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=534 Her kan du få en vejledning i, hvordan man overtrækker en kage med fondant. Dette er 8. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her.   Når du har rullet din overtræk ud (se...

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 8 – sådan overtrækker du kagen med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her kan du få en vejledning i, hvordan man overtrækker en kage med fondant. Dette er 8. del i min serie om kagedekoration for begyndere. Du kan læse de andre lektioner her.  

ov10

Når du har rullet din overtræk ud (se vejledning her), er det tid til at overtrække kagen.

Her vil jeg skynde mig at indskyde at det ikke blev særlig pænt de første 8-10 gange jeg gjorde det og jeg var ved at få et mindre nervesammenbrud hver gang 😆 Men min oplevelse er, at det bliver nemmere og nemmere for hver gang jeg gør det. Så øv dig på dette, så går det nemt.

Jeg starter med at placerer kagen på en kageopsats fra Wilton, der hedder “Trim’n’Turn“. Opsatsen er roterbar og det gør det meget nemmere at arbejde med overtrækket og man får en flottere finish. Derudover skal du bruge en cake smoother til at glatte overtrækket. Begge dele ses på billedet herunder.

 ov15

Når man så skal til at placere fondanten på kagen, er der 2 metoder jeg anvender: Enten løfter jeg forsigtigt fondanten op og placerer det, så det hviler på begge mine underarme (som er rene og jeg har en kortærmet t-shirt på) eller også lader jeg fondanten blive på non-stick måtten og vender måtten på hovedet så fondanten bliver lagt ned over kagen, mens måtten stadig sidder fast ovenpå, hvorefter jeg meget forsigtig trækker måtten af, (dette kræver den specielle non-stick måtte, så det er muligt at fjerne den bagefter).

Placering af overtræk

Når du skal placere fondanten, så hver super omhyggelig med at placere den midt på kagen, så der er lige meget fondant til alle sider, jeg plejer at lægge fondanten på ved at starte i den ene side, tjekke at fondanten når langt nok ned her og så lempe den forsigtigt på plads – tungen lige i munden! 😉

Nu skal vi så sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og hele vejen rundt i siden. Start med at glatte overfladen. Til det formål anvender jeg cake smootheren.

ov14

Når overfladen er helt glat, går du i gang med siderne. Skær evt. noget af den overskydende fondant væk, hvis der er rigtig meget fondant, som hænger nedenfor kagen, da det godt kan finde på at trække i overtrækket, så det brækker, men pas du ikke skærer så meget væk at det ikke kan dække kagen.

Når du skal glatte siden, skal du bruge begge dine hænder: Hvis du er højrehåndet, glatter du forsigtigt siden med din højre hånd (ikke trykke med tommelfinger eller andre fingre, men glat med helt flad hånd), hvis fondanten folder for neden, løfter du forsigtigt lidt op i fondanten med venstre hånd, mens du glatter med højre (er du venstrehåndet, gør du det selvfølgelig omvendt). Du skal IKKE glatte helt ned på et sted ad gangen, glat 1 cm ned og fortsæt hele vejen rundt, men kun 1 cm ned. Når du har været hele vejen rundt, glatter du 1 cm længere ned og så fremdeles, mens du forsigtigt løfter op/hiver ud i fondanten med den anden hånd, hvis noget rynker/folder. På den måde bliver dit overtræk helt glat hele vejen rundt. Men tag det stille og roligt.

ov17

ov16

Når du er nået hele vejen ned, skærer du forsigtigt den overskydende fondant væk. Jeg plejer at bruge en fondantkniv. Pas på du ikke skærer for langt oppe, så opsmøringen nedenunder bliver synlig. Men husk nu, det behøver ikke være super pænt for neden, da du jo i reglen vil sætte minimum 1 cm pyntekant på, der kan dække det værste 😉

ov18

Til sidst glatter du kagen hele vejen rundt igen med din cake smoother og så er kagen klar til pyntning.

ov19

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

 

Indlægget Kagedekoration for begyndere: Step 8 – sådan overtrækker du kagen med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/04/kagedekoration-for-begyndere-step-8-saadan-overtraekker-du-kagen-med-fondant/feed/ 6