Vejledninger - fondant Archives - Blomsterkager http://blomsterkager.dk/category/vejledning/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:36:23 +0000 da-DK hourly 1 Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste http://blomsterkager.dk/2018/08/saadan-laver-du-en-soed-have-marguerit-i-fondant-eller-gumpaste/ Wed, 15 Aug 2018 18:38:18 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5819 Hvide have margueritter i fondant / gum paste er hurtige og nemme at lave og de er meget dekorative på kager. Her får du en vejledning i, hvordan du laver dem Du skal bruge følgende: Fondant eller gum paste i de ønskede farver...

Indlægget Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Hvide have margueritter i fondant / gum paste er hurtige og nemme at lave og de er meget dekorative på kager. Her får du en vejledning i, hvordan du laver dem

Du skal bruge følgende:

Fondant eller gum paste i de ønskede farver
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarve (gul til blomstens midte)
Marguerit udstikker, fx fra PME
Wilton Flower Impression Mat eller anden blomsterformer til blomstens midte
Duster med maizena mel
Skærebræt uden mønster eller non-stick board
Skummåtte
Rullepind
Balling værktøj
Pensler
Tandstikker (runde)
Lim (edible glue)
Blomsterformer

 Sådan gør du – hvid have marguerit

1) Start med at farve fondanten eller gum pasten i den ønskede farve med pastafarve. Husk: Hvis fondanten eller gum pasten ligger ude for længe ad gangen, så tørrer det og bliver ubrugeligt, så opbevar det i en lufttæt pose, når det ikke anvendes.

2) Ælt fondanten / gum pasten og tilfør en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med, (hvis du anvender gum paste er det ikke nødvendigt med tylosepulver).

3) Tag et non stick board / skærebræt og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

4) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal rulles tyndt ud.

5) Udstik en blomst med din marguerit udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser hårdt ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på blomsten. Det er nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle de blomster du skal bruge på én gang. Læg dem under noget plastik eller lign. så de ikke tørrer ud.

6) Læg blomsten på en skummåttet og kør forsigtig med dit balling værktøj fra blomstens midte og ud på hvert blad, så du tynder kronbladene lidt.

7) Tag en tandstik eller skaftet af din pensel og pres ned 2-3 gange på hvert kronblad, så blomsten får aftegninger / årer. Gentag med 1 blomst mere.

8) Når du har forberedt 2 kronblade på denne måde, skal du lægge dem i en blomsterformer, så blomsten får lidt facon og ikke bliver helt flad, når den tørrer.

Lim dem sammen ved at pensle midten af den nederste med lidt edible glue og lægge den anden blomst oveni. Sørg for at placere dem lidt forskudt.

9) Jeg lægger små stykker vaskeklud mellem de 2 lag af blomsten, så den får lidt fylde.

10) Du skal nu lave blomstens midte. Tag en Wilton Impression Mat eller anden blomsterformer og dust den lidt med din maizena duster. Tag dernæst en lille klump fondant og put den ned i formen på Wilton måtten og giv fondanten et let tryk.

11) Ret den til med kniv/saks. Lim blomstens midte fast på margeritten med edible glue.
Og så er din marguerit ved at være færdig. Lad den tørre i et døgns tid og fjern derefter forsigtigt vaskekluden.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne vejledning 🙂

Indlægget Sådan laver du en sød have marguerit i fondant eller gumpaste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Hvordan man laver en stablet kage http://blomsterkager.dk/2018/04/hvordan-man-laver-en-stablet-kage/ Fri, 20 Apr 2018 22:06:44 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3106 Er du klar til at tage din kage til “næste level”? Bogstavelig talt! Her får du en vejledning, der viser hvordan du stabler en kage i 2 eller flere etager. Når du laver en stablet kage i flere etager, bliver...

Indlægget Hvordan man laver en stablet kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Er du klar til at tage din kage til “næste level”? Bogstavelig talt! Her får du en vejledning, der viser hvordan du stabler en kage i 2 eller flere etager.

1-IMG_3124

Når du laver en stablet kage i flere etager, bliver der automatisk lagt mærke til kagen på en anden måde end hvis det er en kage i et enkelt lag – det giver wow-faktor 🙂

1-IMG_3156 kopi

SÅDAN STABLER DU KAGER

Det er ikke særlig svært at stable en kage i flere etager, men du skal sikre, at der er ordentlig støtte i form af pinde. Du må aldrig bare sætte kagerne oven på hinanden uden nogen støtte, da den nederste kage ikke vil kunne klare vægten og vil begynde at kollapse – temmelig katastrofalt, hvis det sker midt i en bryllupsreception!

Du kan købe særlige kage støttepinde (dowel rods), som er fødevaregodkendte. Til kagen på billedet har jeg anvendt 5 pinde, hvilket er lige i overkanten, men hellere safe than sorry ;-). Til en større kage skal du anvende flere pinde. Man kan både få pinde af plastik og i træ. Nogle anvender sugerør til at understøtte stablede kager, det vil jeg ikke anbefale da du ikke kan være sikker på, at sugerørerne kan klare vægten

Sådan gør du

1) Placér den største kage på et kagefad. Du skal fylde og overtrække kagen ligesom hvis du ville lave en kage i et enkelt lag (du kan læse mere om hvordan du laver fondantkager her).

1-IMG_3119

2) Tag et tyndt stykke kagepap (1 mm tykkelse), som har samme omkreds, som kagen, der skal placeres ovenpå (du kan klippe kagepappet til med en saks, så det passer i omkredsen). Læg pappet ovenpå den nederste kage. Markér forsigtigt med en lille kniv eller tandstik, hvor omkredsen af kagen skal være. (lav markeringen, så det kun svagt kan anes).

1-IMG_3122

3) Tag en eller flere af de små træpinde og stik ned i midten af kagen. Lav et lille snit eller markering med kuglepen på pinden dér hvor pinden stikker op ad kagen, så kender du den præcise højde på kagen.

1-IMG_3123

1-IMG_3124

4) Tag pinden op af kagen igen og skær træpinden over med en kniv dér hvor du har sat et mærke. Skær derefter de andre træpinde til så de har præcis samme højde. Hvor mange træpinde du skal bruge, afhænger af, hvor stor en kage, du vil placere ovenpå. Hvis kagen ovenpå er 25 cm i omkreds, ville jeg anvende 6 pinde, er den 15 eller 20 cm, kan du nøjes med en 3-4 pinde.

1-IMG_3125

5) Den næste kage skal stå på et tyndt stykke kagepap, som har præcis samme størrelse, som det stykke pap, du oprindelig markerede kagens størrelse med. (Du skal placere kagen ovenpå kagepappet fra starten af, når du lægger kagen sammen). Det er vigtigt, at kagepappet flugter med kagen og ikke stikker for meget udfra kagen. Sørg for at den mindste kage også er placeret på et stykke kagepap, hvis du laver en kage i 3 etager.

6) Hvis du laver en kage i 3 etager, skal du nu gentage processen med at sætte træpinde ned i den næststørste kage, som skal stå i midten.

7) Placér kagen ovenpå den nederste kage. Brug en spartel til forsigtigt at lempe kagen på plads (dette skal gøres lige før servering). Sæt derefter den mindste kage ovenpå, hvis du laver en kage i 3 etager.

Indlægget Hvordan man laver en stablet kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du en fondant elefant til en dåbskage http://blomsterkager.dk/2018/03/saadan-laver-du-en-fondant-elefant-til-en-daabskage/ Thu, 15 Mar 2018 14:23:12 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2241 Her får du en vejledning i, hvordan du laver en  fondant elefant, hvis du skal dekorere en lagkage til en barnedåb (dåbskage) eller en fødselsdagskage til et barn. Jeg lavede fornylig denne lille elefant til min søns barnedåb, og den...

Indlægget Sådan laver du en fondant elefant til en dåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du en vejledning i, hvordan du laver en  fondant elefant, hvis du skal dekorere en lagkage til en barnedåb (dåbskage) eller en fødselsdagskage til et barn.

Fondant elefant

Jeg lavede fornylig denne lille elefant til min søns barnedåb, og den er ret nem at lave.

Til en fondant elefant skal du bruge:

215 gram Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun til fondant)
Non stick board eller alm. skærebræt uden mønster
Pastafarve, fx hvis elefanten skal være lyseblå til den lille dreng eller lyserød til den lille pige
Sort fondant til øjne og hale
Rund udstikker, 6 cm i diameter
Rul tyl, f.eks. JEM nr. 7
Tandstikkere (runde, kan fås i 10’er-butikker)
Duster med maizena mel
Rullepind
Pensel
Spiselig lim
Balling værktøj
Veiner værktøj
Kniv
Frostposer/plastikposer
Målebånd
Køkkenrulle
Saks

Fondant elefant

Sådan gør du – fondant elefant til en dåbskage

1) Farv fondanten eller gum paste i den ønskede farve. Se evt. vejledning her.

2) Ælt fondanten grundigt og tilsæt en teskefuld tylosepulver. Det får fondanten til at hærde lidt op, så den er nemmere at arbejde med. Du skal ikke tilsætte tylosepulver, hvis du bruger gumpaste.

3) Tag ca. 15 gram fondant fra og læg i en frostpose.

4) Sørg for at ælte alle rynker/revner ud af den resterende fondant, det gøres nemmest ved at samle alle rynker og revner et sted på klumpen og så stille og roligt udglatte dem.

5) Lav en pølse af fondantklumpen. Skær pølsen i 3 stykker. Læg 2 af stykkerne i en tætlukket plastikpose.

6) Tag et af stykkerne og form det som en pære og placer “pæren” på bordet. Pres en tandstik ned i toppen og skub den 2/3 ned.

7) Tag tandstikken op og pensl 2/3 med  spiselig lim. Sæt tandstikken ned igen.

8) Tag en pølse mere og ælt den så den bliver rund. Form en snabel.

9) Gør enden af snablen flad ved at banke snablen forsigtigt ned i bordet.

10) Lav en fordybning i snablen med dit veiner værktøj.

11) Lav riller i snablen med “veiner” værktøjet

Fondant elefant

12) Lav huller til øjnene med den lille kugle på et kugle / balling værktøj og pensl hullerne med lidt spiselig lim.

13) Tag en lille bitte smule sort fondant til øjne og sæt den sorte fondant fast i øjnene. Vi snakker 1/3 ært størrelse eller noget i den retning. Vær meget forsigtig med, at der ikke bliver tværet sort fondant ud i øjenomgivelserne, det er ikke til at få væk igen. Jeg køber færdiglavet sort fondant, da jeg synes det er meget bøvlet at farve fondant sort, det får sådan en underlig grå-grumset farve.

14) Tag de 15 gram fondant, du lagde til side i starten og udrul det med rullepinden. Udstik fondanten med en cirkel udstikker, der er 6 cm i diameter.

15) Skær fondanten over på midten og form det som elefantører. Sæt ørerne fast på hovedet med spiselig lim. Nu begynder det at ligne en fondant elefant.

16) Du skal nu lave elefantens hale. Tag et lille stykke sort fondant og gør det flat og form det til en dråbeform.

17) Klip i fondanten, så det ligner hår.

18) Lav et lille hul bag på elefanten med veiner værktøjet. Pensl med lidt lim og sæt halen fast på elefanten.

19) Tag nu den sidste “pølse” og udrul den så den er ca. 14 cm lang. Skær 1/3 del af til forben.

20) Tag det lange stykke og lav en lang pølse på ca. 10 cm. Snit den midt over med et meget skråt snit.

21) Form de 2 stykker, så det ligner bagben. Bank begge ender af pølsen ned i bordet så fødderne bliver flade i enden.

22) Tag en rund tyl, f.eks. JEM nr. 7 og lav tre små huller i hver fod, så det ligner elefanttæer.

Fondant elefant

23) Kom lidt spiselig lim på de skrå flader og sæt benene fast på elefanten

24) Tag den sidste trejdedel og form elefantens forben på samme måde. Sæt forbenene fast med spiselig lim.

25) Kom lidt spiselig lim på resten af tandstikken med en pensel og sæt hovedet fast på kroppen.

26) Nu er elefanten færdig og skal tørre. Den skal ikke i køleskab. Opbevar den tørt og støvfrit ved stuetemperatur til den skal bruges. Jeg lægger et stykke køkkenrulle under snablen, så snablen bliver løftet lidt mens den tørrer, så bliver den i den facon bagefter.

Så er elefanten helt færdig. God fornøjelse.

Indlægget Sådan laver du en fondant elefant til en dåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste http://blomsterkager.dk/2018/01/saadan-laver-du-en-lille-petunia-i-fondant-gum-paste/ Sun, 14 Jan 2018 14:59:51 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2654 Denne tutorial viser, hvordan du laver en lille petunia, som du kan anvende som dekoration på en festkage, bryllupskage eller på cup cakes. De er rigtig søde og super simple at lave. Du skal bruge: Fondant eller gum paste Tylosepulver, (kun, hvis...

Indlægget Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne tutorial viser, hvordan du laver en lille petunia, som du kan anvende som dekoration på en festkage, bryllupskage eller på cup cakes. De er rigtig søde og super simple at lave.

ok

ok

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver
Udstikker og præger (jeg anvender et sæt med udstikker og præger)
Non stick board eller alm. skærebræt unden mønster
Rullepind
Plastikpose eller opbevaringsfolder fra Wilton
Duster
Malerbakke eller blomsterformer fra Wilton
Lim (edible glue)
Pensler
Evt. sukkerperler til midten af blomsten
Evt. pulverfarve

ok

Sådan gør du:

1) Start med at farve din fondant eller gumpaste i den ønskede farve (se vejledning). Bagefter tilfører du en knivspids tylosepulver, så fondanten bliver nemmere at arbejde med – dette gøres ikke, hvis du anvender gum paste. Husk at putte fondanten eller gumpasten i en tætlukket plasticpose, hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt.

farve3

2) Tag et non stick board/skærebræt uden riller og dust det lidt med din duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter

fran2

3) Rul fondanten / gum pasten ud på boardet. Det skal ikke rulles papirstyndt ud, men det skal heller ikke være for tykt, du må prøve dig frem.

ok

4) Tag udstikkeren og pres den ned i fondanten og kør forsigtigt rundt med udstikkeren, så fondanten slipper og der ikke sidder ekstra fondant fast på kanterne af blomsten. Tag  forsigtigt blomsten op.

ok

ok

5) Hvis du skal lave mange blomster, er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle blomsterne på én gang. Læg de blomster, du ikke bruger under noget madfilm eller du kan anvende en ”opbevaringsfolder” fra Wilton, så tørrer de ikke imens.

ok

6) Tag nu en blomst ad gangen og placér den i præger-delen af værktøjet (sørg for at have dustet præger-delen lidt først, så blomsten ikke hænger fast).

ok

ok

7) Pres de 2 præge-dele sammen om blomsten.

ok

8) Tag blomsten forsigtigt ud, brug evt. en pensel eller en lille kniv til at løsne blomsten med.

ok

ok

9) Farv evt. midten af blomsten med lidt pulverfarve i en mørkere eller lysere farve end blomsten (se vejledning) og du kan vælge at placere en lille sukkerperle i midten af blomsten, pensl midten med lidt spiselig lim og sæt perlen fast.

10) Lad blomsten tørre i en rund form, f.eks. i en malerbakke eller i en Wilton blomsterformer, så blomsterne får lidt facon og ikke bliver helt flade. Lad blomsten tørre i et døgns tid.

ok

ok

Det var lidt om, hvordan man laver små søde petuniaer, håber at du kan bruge vejledningen? Jeg hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer 🙂

Indlægget Sådan laver du en lille petunia i fondant / gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan sætter du blomster fast på fondantkager http://blomsterkager.dk/2017/12/saadan-saetter-du-blomster-fast-paa-fondantkager/ Sat, 02 Dec 2017 21:19:16 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3112 Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager. Spiselig lim eller Royal icing. Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og...

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager.

1-IMG_0774

Spiselig lim eller Royal icing.

Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og sætter blomsten fast i limen, men pas endelig på, at du ikke kommer for meget lim på kagen, da kagen kan blive fugtig og klistret. Alternativt kan du komme lidt Royal icing på kagen og sætte blomsten fast i det. Royal icing er en form for glasur, der er lavet med æggehvide i stedet for vand. Det gør at den tørrer hårdt op.

skt3

Tandstikkere

Til roser i fondant eller gum paste bruger jeg næsten altid runde tandstikkere (kan købes i 10 kroners butikker). Du pensler tandstikken med spiselig lim og stikker den forsigtigt op i bunden af rosen. Når limen er tørret og tandstikken sidder fast i rosen, kan du sætte rosen fast på kagen. (Se en vejledning i, hvordan du laver roser her). Tandstikker kan også bruges til  pæoner og ranunkler i fondant eller gum paste.

1-IMG_0724

Posy Pick og sugerør

Hvis du laver sukkerblomster på tråd, kan du anvende en Posy Pick, som er en lille plastikholder, du placere blomstertråden i. Så kan du stikke plastikholderen ned i kagen i stedet for blomstertråden. Kom evt. en lille klump fondant ned i beholderen inden du kommer blomsten ned, så sidder den bedre fast.

1-IMG_0727

1-IMG_0728

Hvis du vil pynte med ægte blomster, kommer du blomsterstilken ned i Posy Pick holderen, så blomsten ikke kommer i kontakt med kagen. Af hensyn til fødevaresikkerheden, må du aldrig nogensinde stikke hverken blomstertråd af metal eller rigtige blomsterstilke ned i en kage, som skal spises.

Hvis du har lavet sukkerblomster med en blomstertråd, kan du også sætte blomstertråden fast i et lille stykke sugerør, som du kan stikke ned i kagen eller du kan pakke den ind i madfilm. Du skal bare sikre dig at det kommer ud igen inden nogen sætter tænderne i kagen.

1-IMG_0730

1-IMG_0731

Det var lidt om, hvordan man kan sætte blomster fast på fondantkager. Spørg endelig, hvis du har spørgsmål eller forslag til andre måder man kan sætte blomsterne fast på  🙂

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan bruger du en Funky Alfabet bogstavsudstikker http://blomsterkager.dk/2017/11/saadan-bruger-du-en-funky-alphabet-bogstavsudstikker-mit-favoritudstyr-til-at-lave-bogstaver-paa-kager/ Mon, 20 Nov 2017 12:46:54 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5390 Denne bogstavsudstikker til fondant er helt klart mit favoritudstyr og perfekt, hvis du skal lave nogle flotte bogstaver så du kan skrive navn på en dåbskage eller lagkage. I dag vil jeg vise dig hvor let det er at lave...

Indlægget Sådan bruger du en Funky Alfabet bogstavsudstikker blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne bogstavsudstikker til fondant er helt klart mit favoritudstyr og perfekt, hvis du skal lave nogle flotte bogstaver så du kan skrive navn på en dåbskage eller lagkage.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav

I dag vil jeg vise dig hvor let det er at lave et navn til at sætte på en kage med en fondant bogstavsudstikker. Sidste gang jeg brugte denne bogstavsudstikker var til dåbskagen for min lille Arthur:

Jeg kan godt lide disse bogstaver og de er super nemme at lave og perfekte til en barnedåbskage.

Du skal bruge:

* Fondant eller gum paste
* Tylosepulver (kun hvis du bruger fondant)
* Lille paletkniv
* Bogstavsudstikker – Funky Alfabet & Numbers
* Pastafarve
* Skærebræt uden mønster
* Rullepind
* Plastikpose
* Duster
* Tandstikker
* Tallerken
* Spiselig fondant lim
* Pensel til madvarer

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Sådan gør du – bogstavsudstikker

1. Start med at farve fondanten eller gumpasten i den ønskede farve og ælt den grundigt så den er blød at arbejde med. Du tager lidt farve op på en tandstik og tørrer tandstikken af på fondanten, hvorefter du ælter farven ind i fondanten.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

2. Når fondanten har den rigtige farve tilfører du en knivspids tylosepulver. Uden tylosepulveret bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikkerHusk at putte fondanten eller gumpasten i en tætlukket plasticpose hver gang du ikke arbejder med den, da den ellers tørrer og bliver ødelagt. Tag kun et lille stykke ud som svarer til det du skal arbejde med ad gangen og lad resten være i posen imens.

3. Tag din duster og dust et skærebræt og din rullepind med maizena

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

4. Rul fondanten ud på skærebrættet med rullepinden. Det skal rulles tyndt ud, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

5. Tag bogstavsudstikkeren og tryk den hårdt ned i fondanten og kør den lidt rundt på pladen imens du opretholder det hårde pres. Fjern forsigtigt det overskydende fondant. Hvis fondantbogstavet hænger fast på udstikkeren, kan du bruge en pensel til forsigtigt at trykke bogstavet ud. Tip: Hvis det driller og du ikke kan få fondanten af udstikkeren, kan du banke udstikkeren ind i bordkanten for at få bogstavet til at løsne sig fra udstikkeren.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Bogstavet er nu blevet udstukket:

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

6. Fjern den overskydende fondant. Jeg bruger en lille tandstik.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker7. Bagefter kan du løfte bogstaverne forsigtigt væk fra brættet med en lille paletkniv. Derefter lægger du bogstaverne til tørre på et fladt underlag, f.eks. en tallerken. Husk at duste underlaget lidt.

Fondant bogstaver, hvordan man laver fondant bogstav, funky alfabet and numbers, bogstavsudstikker

Sådan placerer du bogstaverne på kagen

Når kagen er klar, er det en rigtig god idé at placere bogstaverne løst på kagen først, så du kan lege lidt med placeringen så den bliver så god som muligt. Hvis der ikke er ordentlig plads på kagen, kan du lade bogstaverne ligge i en bue i stedet for at placere dem vandret.

Når bogstaverne er placeret rigtigt på kagen, tager du dem af en efter en, pensler bogstavet og lægger det fast på kagen, hvorefter du tager det næste bogstav af kagen, pensler det med lim og lægger det tilbage osv. Pas på, at der ikke kommer for meget lim på kagen udenfor det sted hvor bogstavet skal ligge.

Du kan lave bogstaverne flere uger i forvejen. Placér dem på et fladt underlag (dust underlaget lidt) et mørk og gerne køligt sted. Kom en plasticpose eller noget film hen over pladen/tallerkenen, så bogstaverne ikke bliver udsat for støv osv.

NB! Du skal være opmærksom på, at hvis bogstaverne skal sidde på siden af en rund kage, dvs. følge kagens runding, så kan du IKKE lave bogstaverne i forvejen for så bliver de jo flade, når de tørrer, og så kan du ikke placere dem på siden af en rund kage.

Indlægget Sådan bruger du en Funky Alfabet bogstavsudstikker blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du et Star Wars logo i fondant http://blomsterkager.dk/2017/09/saadan-laver-du-et-star-wars-logo-i-fondant/ Sun, 10 Sep 2017 11:44:37 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4983 Fornylig lavede jeg en Star Wars kage og her skulle jeg bruge et Star Wars logo i fondant til at ligge ovenpå kagen – se her hvordan jeg gjorde. Til Star Wars logo i fondant skal du BRUGE: Fondant Tylosepulver,...

Indlægget Sådan laver du et Star Wars logo i fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Fornylig lavede jeg en Star Wars kage og her skulle jeg bruge et Star Wars logo i fondant til at ligge ovenpå kagen – se her hvordan jeg gjorde.

1-IMG_3935

Til Star Wars logo i fondant skal du BRUGE:

Fondant
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver (og evt. guld glimmer, hvis du vil have et logo i guld ligesom på billedet)
Et Star Wars logo på papir, printet fra nettet
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Rullepind
Edible glue (spiseligt lim)
Pensel (til lim)
Nål/kødnål (kan også bruge tandstikker, men en kødnål er bedst)

1-IMG_3881

1) Start med at finde et Star Wars logo, som du synes er pænt, og print det ud og klip det til. Sørg for, at det passer i størrelsen til kagen (du kan tjekke ved at lægge papiret ovenpå kageformen).

1-IMG_3876

2) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

pæ3

3) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til dit logo. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning. Jeg farvede ikke mit logo på forhånd, men penslede det med guldfarve i pulverform bagefter.

4) Tag et non stick board eller skærebræt uden riller og dust det med maizena mel. Du kan bruge en duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

duster

5) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem.

1-IMG_3885

6) Kom lidt maizena ovenpå fondanten med din duster og læg papiret ovenpå.

Star wars logo fondant

7) Prik langs med bogstaverne med din nål. Lav et passende antal huller, så du har noget at skære ud efter. Pas på du ikke kommer til at skubbe til papiret så det rykker sig.

Star wars logo fondant

Her har jeg lavet huller langs med bogstaverne:

Star wars logo fondant

Og sådan ser det ud når jeg forsigtigt fjerner papiret:

Star wars logo fondant

8) Lad fondanten tørre i ca. 10-15 min. og skær meget forsigtigt bogstaverne ud ved at følge de små prikker/huller.

Star wars logo fondant

Her er det færdige logo:

Star wars logo fondant

9) Herefter farver jeg logoet ved at komme en lille bitte smule vand på bogstaverne (meget lidt) og pensler dem med meget fint guld pulver som jeg har hældt ud på et stykke køkkenrulle. Jeg bruger en tør pensel.

Star wars logo fondant

10) Lav bogstaverne tørre en dags tid inden du skal bruge dem og sørg for at alt løst guldpulver er børstet af inden du komer bogstaverne ovenpå kagen.

Star wars logo fondant

11) Når du skal lime bogstaverne på kage, kan du forsigtigt komme lidt spiselig lim (edible glue) bag på hvert bogstav og så lægge det over på kagen et ad gangen.

Her er det færdige resultat:
1-IMG_3935

Se også: Star Wars kage til fødselsdag

Indlægget Sådan laver du et Star Wars logo i fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant http://blomsterkager.dk/2017/06/saadan-overtraekker-du-en-firkantet-kage-med-fondant/ Wed, 21 Jun 2017 12:26:11 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5574 Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning. Her viser jeg,...

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning.

Her viser jeg, hvordan du udruller og overtrækker en kage, som er firkantet. I dette tilfælde en kage, der er 30×30 cm. Det kræver øvelse, så du må ikke føle, at du har gjort noget galt, fordi det ikke bliver særlig pænt de første 5-10 gange du gør det – øvelse gør mester!

Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge?

Fondant er en sukkermasse, som man overtrækker kagen med. Du kan købe den i forskellige kagebutikker. Alternativt kan du lave det selv af skumfiduser, så kaldes det “MMF” (Marchmallow Fondant). Se en opskrift her. Det skal understreges, at jeg aldrig selv har forsøgt mig med at lave det (synes det er for bøvlet og det kan hurtigt blive dyrt alligevel, når man skal indkøbe ret store mængder af skumfiduser  🙄 ).

Hvor meget fondant skal du bruge?

Det er vigtigt, at du ikke begynder at rulle en for stor mængde fordant ud, men kun det, du skal bruge, da fondanten ellers meget nemt tørrer (opbevar det altid i en plasticpose, når du ikke bruger det). Du kan se en oversigt her, der viser, hvor stor en mængde du skal bruge i forhold til kagens størrelse.

Udrulning af overtræk – Sådan gør du:

Start med at rengøre bordet og dit underlagt grundigt. Jeg anvender et non-stick underlag, der hedder “The Mat” og en lang rullepind, da jeg synes almindelige kageruller giver mærker. Ælt fondanten grundigt, så den bliver smidig. Du skal IKKE blande tylosepulver i fondanten, når den skal anvendes til overtræk.

Når du skal udrulle fondanten, starter du med at placere fondantklumpen på midten af måtten, tag din rullepind og begynd at rulle ud. Skift hele tiden retning fra midten og ud, så du udruller en gang opad, en gang mod højre, en gang nedad, en gang mod venstre osv. Stop med at rulle 1 cm før du rammer kanten af fondanten.

Til en kage, der er 30×30 cm skal jeg bruge et overtræk, der er mindst 50×50 – gerne mere, da der skal være 10 cm ekstra i alle 4 sider til kanterne af kagen.

Overtrække kagen

Nu er du klar til at overtrække kagen: Fondanten hænger fast på non-stick måtten, så nu tager du forsigtigt måtten og vender den på hovedet så fondanten bliver lagt ned over kagen, mens måtten stadig sidder fast ovenpå, hvorefter du meget forsigtig trækker måtten af, (dette kræver en speciel non-stick måtte, så det er muligt at fjerne den bagefter).

Når du skal placere fondanten, så vær super omhyggelig med at placere den midt på den firkantede kage, så der er lige meget fondant til alle sider, jeg plejer at lægge fondanten på ved at starte i den ene side, tjekke at fondanten når langt nok ned her og så lempe den forsigtigt på plads.

(Måtten ser måske lidt snusket ud på billedet – jeg har altså lige vasket den inden jeg startede, men der hænger lidt maizena fast på den..)

Nu skal vi så sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og på alle 4 sider. Start med at glatte toppen. Til det formål anvender jeg en cake smoother. Du skal ikke bruge for lang tid for hvis fondanten begynder at tørre, risikerer du, at den knækker, når du skal glatte siderne.

Når du skal glatte siderne på en firkantet kage, skal du bruge begge dine hænder: Hvis du er højrehåndet, glatter du forsigtigt siden med din højre hånd (ikke trykke med tommelfinger eller andre fingre, men glat med helt flad hånd), hvis fondanten folder for neden, løfter du forsigtigt lidt op i fondanten med venstre hånd, mens du glatter med højre (er du venstrehåndet, gør du det selvfølgelig omvendt). Du skal IKKE glatte helt ned på et sted ad gangen, glat 1-2 cm ned og fortsæt på alle sider, men kun et par cm ad gangen. Når du har været hele vejen rundt, glatter du et par cm længere ned og så fremdeles, mens du forsigtigt løfter op/hiver ud i fondanten med den anden hånd, hvis noget rynker/folder. På den måde bliver dit overtræk helt glat. Når du skal forbi et hjørner, glatter du på samme måde, du skal ikke folde fondanten.

Når du er nået hele vejen ned, glatter du kagen på alle 4 sider med din cake smoother og herefter skærer du forsigtigt den overskydende fondant væk. Jeg plejer at bruge en fondantkniv. Pas på du ikke skærer for langt oppe, så opsmøringen nedenunder bliver synlig.

Så er kagen klar til pyntning 🙂

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Jeg kan også anbefale at se denne video (jeg bruger dog ikke begge dele af måtten, kun den nederste)

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
5 idéer til små nemme blomster på din kage http://blomsterkager.dk/2017/04/5-ideer-til-smaa-nemme-blomster-paa-din-kage/ Mon, 10 Apr 2017 15:48:20 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2235 Her får du 5 små nemme blomster i fondant / gum paste, som du kan bruge som pynt på dine kage. Alle blomsterne er hurtige og lette at lave De blomster jeg viser dig her er nemme at lave, men...

Indlægget 5 idéer til små nemme blomster på din kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du 5 små nemme blomster i fondant / gum paste, som du kan bruge som pynt på dine kage. Alle blomsterne er hurtige og lette at lave

1-Collager

De blomster jeg viser dig her er nemme at lave, men de ser rigtig godt ud på kager. Du kan anvende dem alene eller som små fyldblomster mellem større blomster. Blomsterne vil være flotte som pynt på en bryllupskage eller en barnedåbskage. Blomsterne er også meget velegnet til cupcakes – se f.eks. denne:

cup5

1. idé: Petunia

En rigtig sød lille blomst og velegnet som nem pynt på barnedåbskagen. I denne vejledning kan du se, hvordan du laver dem i fondant eller gum paste, så de kan pynte på din kage. Jeg anvender denne udstikker og præger, når jeg laver petuniaer.

ok

2. idé: Hortensia

Endnu en nem lille blomst, f.eks. til en barnedåbskage eller fødselsdagskage. Her får du en vejledning i, hvordan du laver hortensiaer i fondant eller gum paste.

Hortensia_forside

3. idé: Lille rund blomst

I dette link forklarer jeg, hvordan du laver en lille rund blomst, som kan pyntes med perler i midten.

Rund blomst3

4. idé: Små søde margueritter

Margueritter er altid meget dekorative på bryllupskager og her får du en vejledning i, hvordan du laver dem.

marg1

5. idé: Miniblomster

Se her, hvordan du laver disse super simple små blomster. Jeg har brugt denne udstikker til miniblomster.

mini5

Det var lidt om nemme små blomster, håber du fik lidt inspiration 🙂

Indlægget 5 idéer til små nemme blomster på din kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du en gul badeand i fondant eller gum paste http://blomsterkager.dk/2017/03/saadan-laver-du-gul-badeand-fondant-gum-paste/ Sun, 12 Mar 2017 21:12:29 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4864 Fornylig lavede jeg en kage med gule badeænder til min lille dreng’s fødselsdag, men ænderne vil også være søde på en barnedåbskage. I dette indlæg fortæller jeg lidt om hvordan du laver en gul badeand i fondant. DU SKAL BRUGE:...

Indlægget Sådan laver du en gul badeand i fondant eller gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Fornylig lavede jeg en kage med gule badeænder til min lille dreng’s fødselsdag, men ænderne vil også være søde på en barnedåbskage. I dette indlæg fortæller jeg lidt om hvordan du laver en gul badeand i fondant.

1-IMG_2741

DU SKAL BRUGE:

– Fondant eller gum paste (+ tylosepulver, hvis du bruger fondant)
– Pastafarver (gul, sort, hvid og orange)
Runde udstikkere
– Tandstikkere
– Duster med maizena mel
– Non-stick board / skærebræt uden mønster
– Rullepind
– Pensel
– Spiselig lim
– Spiselig tusch (sort)

1-IMG_2593

SÅDAN GØR DU

1) Farv fondanten eller gum paste gult, orange og sort. Jeg brugte ca. 100 gram gul fondant og ganske lidt orange og sort. Du skal også bruge en meget lille mængde hvid fondant, så gem lidt fondant, som du ikke farver. Se evt. vejledning til hvordan du farver fondant her.

1-IMG_2403

1-IMG_2407

1-IMG_2408

2) Ælt fondanten grundigt og tilsæt en knivspids tylosepulver. Det får fondanten til at hærde lidt op, så den er nemmere at arbejde med. Du skal ikke tilsætte tylosepulver, hvis du bruger gum paste. Husk altid at opbevare fondant / gum paste i en tillukket plasticpose, når du ikke bruger det, da det ellers bliver hårdt og ødelagt.

3)  Afvej 4 stykker fondant.Det skal bruges til badeandens krop, hoved og vinger. Anden skal have en passende størrelse i forhold til den kage, som den skal sidde på (min andekrop var xx gram, hovedet var xx gram og vingerne var xx gram). Læg de 3 mindre klumper ned i en plastikpose til senere brug.

4) Du skal nu lave andens krop. Form fondanten til en aflang klump og lad den ene ende gå op i en spids så den ligner fjer på bagkroppen

Duck1

5) Form andens hoved til en rund kugle. Kom lidt spiselig lim på en pensel og pensl den forreste del af kroppen med lidt lim og placer hovedet oveni limen.

duck3

6) Du skal nu lave andens vinger. Start med at udrulle de 2 mindste klumper fondant. Udstik fondanten med en cirkel udstikker, så du har en rund cirkel

7) Placér igen cirkel udstikkeren ca. midt på fondant cirklen og tryk udstikkeren ned så du får en vinge-form

duck2

8) Du har nu fået lavet en vinge. Tryk en tandstikker ned i vingen 3 gange så det ligner fjer. Sæt vingen fast på siden af anden med spiselig lim. Gentag nu med den anden vinge.

duck4

9) Du skal nu lave andens næb. Til det, skal du bruge den orange fondant: Udrul et lille stykke fondant og udstik det med den samme runde udstikker, som du anvendte til vingen. Fold cirklen på midten.

10) Lav en revne i andens hoved med en tandstikker. Kom lidt spiselig lim på og sæt næbet fast på andens hoved.

duck5

11) Lav andens øjne med penselskaftet.

1-IMG_2446

12) Kom en meget lille mængde sort fondant ind i andens øjne.

1-IMG_2449

13) Kom derefter en meget lille mængde hvid fondant oveni det sorte fondant

1-IMG_2451

14) Herefter maler jeg andens “øjenbryn” med en sort tusch (spiselig tusch)

1-IMG_2472

1-IMG_2473

Så er anden færdig og klar til at pynte på en kage:

1-IMG_2784

1-IMG_2771

Det var lidt om, hvordan man laver en badeand i fondant eller gum paste. Du er velkommen til at skrive en kommentar hvis du har spørgsmål 🙂

Indlægget Sådan laver du en gul badeand i fondant eller gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>