Fondant teknikker Archives - Blomsterkager http://blomsterkager.dk/category/vejledning/fondant-teknikker/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:35:52 +0000 da-DK hourly 1 Hvordan man laver en stablet kage http://blomsterkager.dk/2018/04/hvordan-man-laver-en-stablet-kage/ Fri, 20 Apr 2018 22:06:44 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3106 Er du klar til at tage din kage til “næste level”? Bogstavelig talt! Her får du en vejledning, der viser hvordan du stabler en kage i 2 eller flere etager. Når du laver en stablet kage i flere etager, bliver...

Indlægget Hvordan man laver en stablet kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Er du klar til at tage din kage til “næste level”? Bogstavelig talt! Her får du en vejledning, der viser hvordan du stabler en kage i 2 eller flere etager.

1-IMG_3124

Når du laver en stablet kage i flere etager, bliver der automatisk lagt mærke til kagen på en anden måde end hvis det er en kage i et enkelt lag – det giver wow-faktor 🙂

1-IMG_3156 kopi

SÅDAN STABLER DU KAGER

Det er ikke særlig svært at stable en kage i flere etager, men du skal sikre, at der er ordentlig støtte i form af pinde. Du må aldrig bare sætte kagerne oven på hinanden uden nogen støtte, da den nederste kage ikke vil kunne klare vægten og vil begynde at kollapse – temmelig katastrofalt, hvis det sker midt i en bryllupsreception!

Du kan købe særlige kage støttepinde (dowel rods), som er fødevaregodkendte. Til kagen på billedet har jeg anvendt 5 pinde, hvilket er lige i overkanten, men hellere safe than sorry ;-). Til en større kage skal du anvende flere pinde. Man kan både få pinde af plastik og i træ. Nogle anvender sugerør til at understøtte stablede kager, det vil jeg ikke anbefale da du ikke kan være sikker på, at sugerørerne kan klare vægten

Sådan gør du

1) Placér den største kage på et kagefad. Du skal fylde og overtrække kagen ligesom hvis du ville lave en kage i et enkelt lag (du kan læse mere om hvordan du laver fondantkager her).

1-IMG_3119

2) Tag et tyndt stykke kagepap (1 mm tykkelse), som har samme omkreds, som kagen, der skal placeres ovenpå (du kan klippe kagepappet til med en saks, så det passer i omkredsen). Læg pappet ovenpå den nederste kage. Markér forsigtigt med en lille kniv eller tandstik, hvor omkredsen af kagen skal være. (lav markeringen, så det kun svagt kan anes).

1-IMG_3122

3) Tag en eller flere af de små træpinde og stik ned i midten af kagen. Lav et lille snit eller markering med kuglepen på pinden dér hvor pinden stikker op ad kagen, så kender du den præcise højde på kagen.

1-IMG_3123

1-IMG_3124

4) Tag pinden op af kagen igen og skær træpinden over med en kniv dér hvor du har sat et mærke. Skær derefter de andre træpinde til så de har præcis samme højde. Hvor mange træpinde du skal bruge, afhænger af, hvor stor en kage, du vil placere ovenpå. Hvis kagen ovenpå er 25 cm i omkreds, ville jeg anvende 6 pinde, er den 15 eller 20 cm, kan du nøjes med en 3-4 pinde.

1-IMG_3125

5) Den næste kage skal stå på et tyndt stykke kagepap, som har præcis samme størrelse, som det stykke pap, du oprindelig markerede kagens størrelse med. (Du skal placere kagen ovenpå kagepappet fra starten af, når du lægger kagen sammen). Det er vigtigt, at kagepappet flugter med kagen og ikke stikker for meget udfra kagen. Sørg for at den mindste kage også er placeret på et stykke kagepap, hvis du laver en kage i 3 etager.

6) Hvis du laver en kage i 3 etager, skal du nu gentage processen med at sætte træpinde ned i den næststørste kage, som skal stå i midten.

7) Placér kagen ovenpå den nederste kage. Brug en spartel til forsigtigt at lempe kagen på plads (dette skal gøres lige før servering). Sæt derefter den mindste kage ovenpå, hvis du laver en kage i 3 etager.

Indlægget Hvordan man laver en stablet kage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan sætter du blomster fast på fondantkager http://blomsterkager.dk/2017/12/saadan-saetter-du-blomster-fast-paa-fondantkager/ Sat, 02 Dec 2017 21:19:16 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3112 Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager. Spiselig lim eller Royal icing. Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og...

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Læs om, hvordan du sætter blomster fast på dine fest- eller bryllupskager.

1-IMG_0774

Spiselig lim eller Royal icing.

Hvis det er små eller flade blomster kan du bruge spiselig lim. Du kommer lidt lim på kagen med en lille pensel og sætter blomsten fast i limen, men pas endelig på, at du ikke kommer for meget lim på kagen, da kagen kan blive fugtig og klistret. Alternativt kan du komme lidt Royal icing på kagen og sætte blomsten fast i det. Royal icing er en form for glasur, der er lavet med æggehvide i stedet for vand. Det gør at den tørrer hårdt op.

skt3

Tandstikkere

Til roser i fondant eller gum paste bruger jeg næsten altid runde tandstikkere (kan købes i 10 kroners butikker). Du pensler tandstikken med spiselig lim og stikker den forsigtigt op i bunden af rosen. Når limen er tørret og tandstikken sidder fast i rosen, kan du sætte rosen fast på kagen. (Se en vejledning i, hvordan du laver roser her). Tandstikker kan også bruges til  pæoner og ranunkler i fondant eller gum paste.

1-IMG_0724

Posy Pick og sugerør

Hvis du laver sukkerblomster på tråd, kan du anvende en Posy Pick, som er en lille plastikholder, du placere blomstertråden i. Så kan du stikke plastikholderen ned i kagen i stedet for blomstertråden. Kom evt. en lille klump fondant ned i beholderen inden du kommer blomsten ned, så sidder den bedre fast.

1-IMG_0727

1-IMG_0728

Hvis du vil pynte med ægte blomster, kommer du blomsterstilken ned i Posy Pick holderen, så blomsten ikke kommer i kontakt med kagen. Af hensyn til fødevaresikkerheden, må du aldrig nogensinde stikke hverken blomstertråd af metal eller rigtige blomsterstilke ned i en kage, som skal spises.

Hvis du har lavet sukkerblomster med en blomstertråd, kan du også sætte blomstertråden fast i et lille stykke sugerør, som du kan stikke ned i kagen eller du kan pakke den ind i madfilm. Du skal bare sikre dig at det kommer ud igen inden nogen sætter tænderne i kagen.

1-IMG_0730

1-IMG_0731

Det var lidt om, hvordan man kan sætte blomster fast på fondantkager. Spørg endelig, hvis du har spørgsmål eller forslag til andre måder man kan sætte blomsterne fast på  🙂

Indlægget Sådan sætter du blomster fast på fondantkager blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du et Star Wars logo i fondant http://blomsterkager.dk/2017/09/saadan-laver-du-et-star-wars-logo-i-fondant/ Sun, 10 Sep 2017 11:44:37 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4983 Fornylig lavede jeg en Star Wars kage og her skulle jeg bruge et Star Wars logo i fondant til at ligge ovenpå kagen – se her hvordan jeg gjorde. Til Star Wars logo i fondant skal du BRUGE: Fondant Tylosepulver,...

Indlægget Sådan laver du et Star Wars logo i fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Fornylig lavede jeg en Star Wars kage og her skulle jeg bruge et Star Wars logo i fondant til at ligge ovenpå kagen – se her hvordan jeg gjorde.

1-IMG_3935

Til Star Wars logo i fondant skal du BRUGE:

Fondant
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver (og evt. guld glimmer, hvis du vil have et logo i guld ligesom på billedet)
Et Star Wars logo på papir, printet fra nettet
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Rullepind
Edible glue (spiseligt lim)
Pensel (til lim)
Nål/kødnål (kan også bruge tandstikker, men en kødnål er bedst)

1-IMG_3881

1) Start med at finde et Star Wars logo, som du synes er pænt, og print det ud og klip det til. Sørg for, at det passer i størrelsen til kagen (du kan tjekke ved at lægge papiret ovenpå kageformen).

1-IMG_3876

2) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med.

pæ3

3) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til dit logo. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning. Jeg farvede ikke mit logo på forhånd, men penslede det med guldfarve i pulverform bagefter.

4) Tag et non stick board eller skærebræt uden riller og dust det med maizena mel. Du kan bruge en duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

duster

5) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem.

1-IMG_3885

6) Kom lidt maizena ovenpå fondanten med din duster og læg papiret ovenpå.

Star wars logo fondant

7) Prik langs med bogstaverne med din nål. Lav et passende antal huller, så du har noget at skære ud efter. Pas på du ikke kommer til at skubbe til papiret så det rykker sig.

Star wars logo fondant

Her har jeg lavet huller langs med bogstaverne:

Star wars logo fondant

Og sådan ser det ud når jeg forsigtigt fjerner papiret:

Star wars logo fondant

8) Lad fondanten tørre i ca. 10-15 min. og skær meget forsigtigt bogstaverne ud ved at følge de små prikker/huller.

Star wars logo fondant

Her er det færdige logo:

Star wars logo fondant

9) Herefter farver jeg logoet ved at komme en lille bitte smule vand på bogstaverne (meget lidt) og pensler dem med meget fint guld pulver som jeg har hældt ud på et stykke køkkenrulle. Jeg bruger en tør pensel.

Star wars logo fondant

10) Lav bogstaverne tørre en dags tid inden du skal bruge dem og sørg for at alt løst guldpulver er børstet af inden du komer bogstaverne ovenpå kagen.

Star wars logo fondant

11) Når du skal lime bogstaverne på kage, kan du forsigtigt komme lidt spiselig lim (edible glue) bag på hvert bogstav og så lægge det over på kagen et ad gangen.

Her er det færdige resultat:
1-IMG_3935

Se også: Star Wars kage til fødselsdag

Indlægget Sådan laver du et Star Wars logo i fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant http://blomsterkager.dk/2017/06/saadan-overtraekker-du-en-firkantet-kage-med-fondant/ Wed, 21 Jun 2017 12:26:11 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5574 Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning. Her viser jeg,...

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Jeg får af og til spørgsmålet – hvordan overtrækker man en firkantet kage med fondant? Er der nogle nemme løsninger? Tja bum bum.. nemt og nemt, det ved jeg ikke? Men her får du ihvertfald en vejledning.

Her viser jeg, hvordan du udruller og overtrækker en kage, som er firkantet. I dette tilfælde en kage, der er 30×30 cm. Det kræver øvelse, så du må ikke føle, at du har gjort noget galt, fordi det ikke bliver særlig pænt de første 5-10 gange du gør det – øvelse gør mester!

Hvad er fondant og hvilken type skal du bruge?

Fondant er en sukkermasse, som man overtrækker kagen med. Du kan købe den i forskellige kagebutikker. Alternativt kan du lave det selv af skumfiduser, så kaldes det “MMF” (Marchmallow Fondant). Se en opskrift her. Det skal understreges, at jeg aldrig selv har forsøgt mig med at lave det (synes det er for bøvlet og det kan hurtigt blive dyrt alligevel, når man skal indkøbe ret store mængder af skumfiduser  🙄 ).

Hvor meget fondant skal du bruge?

Det er vigtigt, at du ikke begynder at rulle en for stor mængde fordant ud, men kun det, du skal bruge, da fondanten ellers meget nemt tørrer (opbevar det altid i en plasticpose, når du ikke bruger det). Du kan se en oversigt her, der viser, hvor stor en mængde du skal bruge i forhold til kagens størrelse.

Udrulning af overtræk – Sådan gør du:

Start med at rengøre bordet og dit underlagt grundigt. Jeg anvender et non-stick underlag, der hedder “The Mat” og en lang rullepind, da jeg synes almindelige kageruller giver mærker. Ælt fondanten grundigt, så den bliver smidig. Du skal IKKE blande tylosepulver i fondanten, når den skal anvendes til overtræk.

Når du skal udrulle fondanten, starter du med at placere fondantklumpen på midten af måtten, tag din rullepind og begynd at rulle ud. Skift hele tiden retning fra midten og ud, så du udruller en gang opad, en gang mod højre, en gang nedad, en gang mod venstre osv. Stop med at rulle 1 cm før du rammer kanten af fondanten.

Til en kage, der er 30×30 cm skal jeg bruge et overtræk, der er mindst 50×50 – gerne mere, da der skal være 10 cm ekstra i alle 4 sider til kanterne af kagen.

Overtrække kagen

Nu er du klar til at overtrække kagen: Fondanten hænger fast på non-stick måtten, så nu tager du forsigtigt måtten og vender den på hovedet så fondanten bliver lagt ned over kagen, mens måtten stadig sidder fast ovenpå, hvorefter du meget forsigtig trækker måtten af, (dette kræver en speciel non-stick måtte, så det er muligt at fjerne den bagefter).

Når du skal placere fondanten, så vær super omhyggelig med at placere den midt på den firkantede kage, så der er lige meget fondant til alle sider, jeg plejer at lægge fondanten på ved at starte i den ene side, tjekke at fondanten når langt nok ned her og så lempe den forsigtigt på plads.

(Måtten ser måske lidt snusket ud på billedet – jeg har altså lige vasket den inden jeg startede, men der hænger lidt maizena fast på den..)

Nu skal vi så sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og på alle 4 sider. Start med at glatte toppen. Til det formål anvender jeg en cake smoother. Du skal ikke bruge for lang tid for hvis fondanten begynder at tørre, risikerer du, at den knækker, når du skal glatte siderne.

Når du skal glatte siderne på en firkantet kage, skal du bruge begge dine hænder: Hvis du er højrehåndet, glatter du forsigtigt siden med din højre hånd (ikke trykke med tommelfinger eller andre fingre, men glat med helt flad hånd), hvis fondanten folder for neden, løfter du forsigtigt lidt op i fondanten med venstre hånd, mens du glatter med højre (er du venstrehåndet, gør du det selvfølgelig omvendt). Du skal IKKE glatte helt ned på et sted ad gangen, glat 1-2 cm ned og fortsæt på alle sider, men kun et par cm ad gangen. Når du har været hele vejen rundt, glatter du et par cm længere ned og så fremdeles, mens du forsigtigt løfter op/hiver ud i fondanten med den anden hånd, hvis noget rynker/folder. På den måde bliver dit overtræk helt glat. Når du skal forbi et hjørner, glatter du på samme måde, du skal ikke folde fondanten.

Når du er nået hele vejen ned, glatter du kagen på alle 4 sider med din cake smoother og herefter skærer du forsigtigt den overskydende fondant væk. Jeg plejer at bruge en fondantkniv. Pas på du ikke skærer for langt oppe, så opsmøringen nedenunder bliver synlig.

Så er kagen klar til pyntning 🙂

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Jeg kan også anbefale at se denne video (jeg bruger dog ikke begge dele af måtten, kun den nederste)

Indlægget Sådan overtrækker du en firkantet kage med fondant blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du stjerner i fondant eller gum paste http://blomsterkager.dk/2017/01/saadan-laver-du-stjerner-i-fondant-eller-gum-paste/ Thu, 12 Jan 2017 14:07:38 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5154 Det ser festlig ud med stjerner i fondant, når du skal pynte en fødselsdagskage eller en barnedåbskage. Jeg har brugt stjerner på en fondant kage med Star Wars tema. Her får du en vejledning / DIY, der forklarer hvordan du laver stjerner...

Indlægget Sådan laver du stjerner i fondant eller gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Det ser festlig ud med stjerner i fondant, når du skal pynte en fødselsdagskage eller en barnedåbskage. Jeg har brugt stjerner på en fondant kage med Star Wars tema. Her får du en vejledning / DIY, der forklarer hvordan du laver stjerner i fondant eller gum paste.

1-IMG_3925

DU SKAL BRUGE:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver og evt. guld glimmer, hvis du vil have gyldne stjerner
Stjerne udstikkere (jeg bruger metaludstikkere)
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Rullepind
Edible glue (spiseligt lim)
Pensel (til lim)
Evt. opbevaringsfolder fra Wilton
Blomstertråd (gauge str. 22 eller 20).

1-IMG_3827

SÅDAN GØR DU

1) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med. Hvis du anvender gum paste / sugar paste i stedet for fondant skal du ikke tilsætte tylosepulver.

pæ3

2) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til dine stjerner. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning.

1-IMG_2407

3) Tag et non stick board eller skærebræt uden riller og dust det med maizena mel. Du kan bruge en duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

duster

4) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem. Dine stjerner skal ikke være for tykke og kluntede at se på, men hvis de bliver for tynde, krøller de let sammen.

1-IMG_3831

5) Udstik 2 stjerner med en stjerne udstikker. De 2 stjerner skal have samme størrelse. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på stjernen.

1-IMG_3837

1-IMG_3833

1-IMG_3839

6) 2) Dyp en pensel i lidt spiselig lim og pensl begge stjerner med lidt lim på den ene side af stjernen – kom endelig ikke ret meget på.

1-IMG_3842

3) Læg en blomstertråd i limen på den ene stjerne, så den ligger midt på stjernen.

1-IMG_3843

1-IMG_3844

4) Kom den anden stjerne oveni med limen nedad, så de 2 stjerner ligger præcist oveni hinanden.

1-IMG_3846

5) Når du skal sætte stjernerne fast oveni kagen, skal du ikke stikke blomstertråden direkte ned i kagen, sæt i stedet stjernerne fast i et “posy pick” – en hvid plasticholder, som du kommer noget fondant ned i og så kan du stikke blomstertrådene ned i holderen. Alternativt kan du pakke spidsen af tråden ind i sølvpapir eller lidt madfilm.

1-IMG_3848

Bagefter farver jeg stjernerne med guld farve og er så kagen med stjernerne sat fast:

1-IMG_3933

Indlægget Sådan laver du stjerner i fondant eller gum paste blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan laver du store tal til en fødselsdagskage http://blomsterkager.dk/2016/10/saadan-laver-du-store-tal-til-en-foedselsdagskage/ Sun, 16 Oct 2016 21:25:34 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4858 Jeg synes det ser sjovt ud med et stort tal ovenpå kagen, som viser hvor gammel fødselsdagsbarnet er blevet. I denne vejledning, viser jeg, hvordan du laver et stort tal i fondant eller gum paste, som du kan sætte fast ovenpå...

Indlægget Sådan laver du store tal til en fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Jeg synes det ser sjovt ud med et stort tal ovenpå kagen, som viser hvor gammel fødselsdagsbarnet er blevet. I denne vejledning, viser jeg, hvordan du laver et stort tal i fondant eller gum paste, som du kan sætte fast ovenpå kagen.

Et tal i fondant

Her kan du se tallet ovenpå en fødselsdagskage, så man kan se hvor gammel fødselsdagsbarnet bliver – sjovt for børn, knap så morsomt når man er født engang i 70’erne 😉

1-IMG_3164

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver
Tal udstikkere, jeg anvender disse udstikkere.
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Rullepind
Edible glue (spiseligt lim)
Pensel (til lim)
Blomstertråd, gauge størrelse 26

1-IMG_2996

Sådan gør du:

1) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med. Hvis du anvender gum paste / sugar paste i stedet for fondant skal du ikke tilsætte tylosepulver.

2) Farv fondanten i den farve, som du skal bruge til dit tal. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning.

farve 5

3) Tag et non stick board eller skærebræt uden riller og dust det med maizena mel. Du kan bruge en duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

Ruffled flower17

4) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem. Dine tal skal ikke være for tykke og kluntede at se på, men hvis de bliver for tynde, krøller de let sammen.

1-IMG_3023

5) Udstik et tal med en tal udstikker.  Kør rundt med udstikkeren, mens du presser ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på cirklen. Du skal udstikke tallet 2 gange.

1-IMG_3026

1-IMG_3028

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6)  Med en pensel kommer du lidt spiselig lim på det ene tal.

1-IMG_3030

7) Sæt et stykke blomstertråd fast i limen:

1-IMG_3032

8) Læg det andet tal oveni, så de to tal ligger præcist ovenpå hinanden og dækker blomstertråden.

1-IMG_3034

9) Lad tallet tørre et døgns tid, gerne mere. Når du skal sætte tallet fast i kagen, skal du ikke stikke blomstertråden direkte ned i kagen. Pak et stykke staniol, madfilm eller lign. rundt om tråden – husk at få det med op, når kagen skal spises.

 

God fornøjelse 🙂

Indlægget Sådan laver du store tal til en fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Kageudstyr: Hvad har du brug for? http://blomsterkager.dk/2016/05/kageudstyr-hvad-har-du-brug-for/ Fri, 20 May 2016 04:56:48 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3068 Når du skal lave en flot kage med fondant er der noget udstyr, som du slet ikke kan undvære hvis du skal have et vellykket resultat. Her får du min liste over de 15 mest vigtige “must have” kage redskaber Igennem de...

Indlægget Kageudstyr: Hvad har du brug for? blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Når du skal lave en flot kage med fondant er der noget udstyr, som du slet ikke kan undvære hvis du skal have et vellykket resultat. Her får du min liste over de 15 mest vigtige “must have” kage redskaber

1-kageopsats-001

Igennem de efterhånden mange år jeg har lavet kager med fondant har jeg lært, hvad det er for typer af kage værktøj eller redskaber, som man simplethen ikke kan leve uden!

Her får du min liste over de ting, som jeg har i mit eget køkken:

Mit favorit kageudstyr

1. Kageforme

For at lave kager med flotte lige kanter, er det virkelig rart at have professionelle kvalitetskageforme. Jeg har et sæt med runde forme i flere forskellige størrelser. Man kan godt klare sig med en rund kageform på 25 cm i diameter. Den er helt uundværlig. Det kan også være en god idé med et par firkantede kageforme til firkantede kager.

1-Kageforme-001

2. Min køkkenmaskine fra Kitchenaid

Jeg elsker min køkkenmaskine fra Kitchenaid, jeg ved godt det lyder langt ude at sige man elsker sin Kitchenaid Artisan, men den er bare helt uundværlig, hvad enten jeg skal lave en kage, som skal skæres i lagkagebunde, røre en kagemousse sammen eller lave dej til cupcakes, så er det bare rart og nødvendigt med en røremaskine. En fordel ved Kitchenaid køkkenmaskinen er at den er super nem at rengøre, der er ingen krinkelkroge man ikke kan komme ind i og den ser godt ud på køkkenbordet med sit flotte design. Ja den er da dyr, men den er et must-have du kan have glæde af i mange år.

SE OGSÅ: Anmeldelse og test af de 3 bedste køkkenmaskiner til kager og bagning

3. En rotérbar kageopsats

En kageopsats er også et “must have” værktøj når du skal lægge overtræk af fondant på kagen. Det gør det meget nemmere at arbejde med overtrækket og man får en flottere finish. Derudover skal du bruge en cake smoother til at glatte overtrækket.

1-kageopsats-001

4. Paletkniv med vinkel

En paletkniv med vinkel gør det nemt at glatte moussen mellem bundene i kagen, så moussen ligger i et jævnt lag over hele bunden. Paletkniven kan også bruges til at opsmøre kagen med smørcreme eller fondant.

1-kagepaletkniv-001

5. Runde og firkantede udtræksringe

Jeg bruger altid en udtræksring, når jeg lægger kagen sammen med mousse eller andet fyld. Den sikrer, at moussen bliver mellem bundene og ikke flyder ud over det hele. Chokoladefolie er også et “must have” og placeres inden i udtræksringen, så du har kontrol med moussen.

Kagering

6. Kagedeler

En kagedeler er rigtig god til at skære en kage i bunde. Du lægger kagen på bordet og saver forsigtigt igennem kagen en bund ad gangen. Kagedeleren kan indstilles alt efter hvor tykke du vil have bundene. Det gode ved kagedeleren er at alle bundene får samme tykkelse.

1-kagedeler

 

7. Roll-N-Cut måtte

Jeg bruger denne måtte til at udrulle fondant på, så jeg ved præcist hvor stort fondant overtrækket til min kage skal være. Det er rigtig ærgerligt at rulle et for lille stykke fondant ud, men med denne måtte er man altid sikker på det bliver rigtigt.

1-roll-cut-matte-001

8. Rullepinde

En stor og en lille rullepind er helt uundværlige, når man skal rulle fondant ud. Den store rullepind bruger jeg til at rulle overtrækket ud og den lille rullepind bruges til at udrulle små stykker fondant til blomster, kanter, pynt osv.

1-rullepind-001

9. Sprøjteposer

Jeg bruger sprøjteposer til mange forskellige ting: Til at sprøjte mousse ud på kagebunde, til frosting på cupcakes, til pynt med glasur osv.

1-sprøjtepose

10. Tyller

Jeg har et sæt med forskellige tyller. De kan bruges til at komme frosting på cupcakes, til at lave perlekanter forneden på kagen, til at skrive med og til mange andre sjove ting. Du skal også bruge en kobler til at sætte tyllen fast på sprøjteposen med.

tyllersaet

11. Cake smoother

En cake smoother (glatteværktøj) bruges til at sikre, at fondantovertrækket bliver pænt og jævnt både på toppen af kagen og hele vejen rundt i siden.

glattevaerktoj

12. Margrethe røreskåle

Jeg bruger altid Margrethe røreskåle når jeg skal blande dejen til mine kager og mousse. De holder i årevis, kan komme i opvaskemaskinen og de fås med låg, så du undgår at skulle vaske dej ned af væggen, når du er færdig med at piske. Disse skåle fungerer bare – år efter år.

13. Dejskrabere

Jeg har en del dejskrabere i forskellige størrelser i mit køkken, men jeg bruger denne dejskraber hele tiden, den gør det super nemt at få al dejen ud af skålen og den tåler både høje temperaturer og opvaskemaskine.

 14. Køkkenvægt

Det er meget vigtigt, at du måler præcist af, når du laver dejen til dine kager, det sikrer det bedste resultat når du bager. Her bruger jeg altid en køkkenvægt for at sikre mig, at mel, sukker, kakao osv. bliver målt præcist af. Jeg bruger denne køkkenvægt, som er testvinder i TÆNK. Den er super god!

15. Målekander

Som supplement til køkkenvægten, bruger jeg  målekander, når jeg skal afveje væsker som mælk og vand. Igen er det vigtigt at veje præcist af, så du følger opskriften korrekt og får den perfekte kage og kagemousse.

Måske er du også interesseret i:

Min guide til fondantkager for begyndere
De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

De mest vigtige værktøjer når du skal lave sukkerblomster

Indlægget Kageudstyr: Hvad har du brug for? blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/ http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/#comments Fri, 22 Apr 2016 19:42:51 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4733 Læsere af min blog spørger tit, hvordan og hvor længe man kan opbevare fondant pynt. Her får du 6 spørgsmål og svar om fondant og gum paste. Hvor længe kan jeg opbevare blomster og andre figurer i fondant? Blomster og...

Indlægget Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Læsere af min blog spørger tit, hvordan og hvor længe man kan opbevare fondant pynt. Her får du 6 spørgsmål og svar om fondant og gum paste.

Hydrangea 14

Hvor længe kan jeg opbevare blomster og andre figurer i fondant?

Blomster og anden pynt, fx bamser, sko eller  en elefant lavet i fondant kan holde meget længe. Jeg har flere gange opbevaret små sukkerblomster og figurer i over et år. Man bør dog ikke sætte tænderne i pynten, da den er stenhård og det kan gå ud over tænderne. Jeg har også svært ved at se, hvem der synes det er lækkert at spise – bortset måske fra mindre børn 😉
1-IMG_0469

Hvordan opbevarer jeg sukkerblomster og andre figurer i fondant / gum paste?

Du skal endelig ikke komme dem i køleskabet. Fondant / gum paste pynt skal opbevares mørkt og tørt, det må ikke få fugt og det må heller ikke blive støvet (ville være super ulækkert, hvis det skal ovenpå en kage).
Jeg opbevarer mine sukkerblomster i en kageæske, men man kan også bruge en tom chokoladeæske, hvis det er til små blomster.
Jeg lægger en engangsvaskeklud i bunden af kageæsken og pakker blomsterne ind i engangsvaskeklude og køkkenrulle. Hvis du skal opbevare dem længe, er det en god idé at komme dem i en lufttæt plastikæske (sådan én med låg, som man normalt anvender til madvarer). Jeg placerer æsken i et skab, så de står mørkt.

Kan fondant og gumpaste holde lige længe?

Gum paste bliver hårdere og tørrer hurtigere end fondant. Min erfaring er, at gum paste holder faconen bedre end fondant, hvis det skal opbevares i lang tid. Hvis du skal lave store og “strittende” blomster såsom en lilje, vil jeg anbefale, at du anvender gum paste, da bladene på liljen nemmere vil bøje og blive bløde efter et stykke tid hvis du har anvendt fondant. Til gengæld bliver gum paste meget skørt og knækker nemt, hvis det er rullet tyndt ud til fine blomsterdetaljer. Konklusionen må være, at store sukkerblomster er nemmest at pynte med, hvis du laver dem tæt på det tidspunkt, hvor du skal bruge dem, mens små flade blomster som margueritter og hortensier sagtens kan holde meget længe.

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.15.17

Hvad bruger man tylosepulver til?

Når du tilsætter tylosepulver til din fondant, får du en form for gum paste. Fondanten bliver hårdere og nemmere at arbejde med, når du skal lave sukkerblomster og figurer. Det kan klart anbefales at tilføje tylosepulver til fondanten, da den ellers er al for blød og også lettere falder sammen når den tørrer. Jeg lavede fx en elefant i fondant engang, hvor jeg havde glemt at tilføje tylosepulver og jeg kunne slet ikke få snablen til at holde faconen, den faldt helt sammen.
Du må dog aldrig tilføje tylosepulver til den fondant, som du bruger til at overtrække kagen med, da det får overtrækket til at knække.
Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.16.22

Hvad bruger jeg fondant til og hvad bruger jeg gum paste til?

Brug fondant uden tylosepulver til:

  • Overtræk på kagen
  • Figurer/relieffer, der ligger fladt ovenpå kagen eller sidder på siden af kagen og som bliver spist med, hvis man spiser fondant overtrækket.
Brug fondant med tylosepulver til:
  • Generelt til ting, som man ikke spiser, men som bliver taget af kagen inden den spises
  • Små sukkerblomster
  • Liggende / siddende dyr
  • Sko og anden større pynt der ligger på kagen
  • Menneske-figurer, der sidder eller ligger
  • Perlekanter forneden på kagen eller andre kanter
Brug gum paste / flower paste til:
  • Ting som man ikke spiser, men som bliver taget af kagen inden den spises
  • Samme ting, som nævnt under fondant med tylosepulver,
  • Store sukkerblomster, fx liljer, klematis, anemoner (især hvis de først skal bruges senere)
  • Stående dyr og mennesker

Hvilke typer fondant og gum paste bruger jeg til mine kager?

Generelt er jeg vældig glad for Satin Ice fondant og gum paste, det er den, som jeg har bedst erfaring med. Til store blomster, kan jeg også anbefale Flower Paste fra Wilton.
 Skærmbillede 2016-03-01 kl. 20.25.01
Hvilke erfaringer har du med opbevaring af blomster og figurer i fondant eller gum paste? Og har du nogle gode tips eller idéer? Skriv gerne en kommentar, jeg synes det er sjovt at høre, hvad I andre gør 🙂

Indlægget Sådan opbevarer du sukkerblomster og anden fondantpynt blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2016/04/saadan-opbevarer-du-blomster-fondantpynt/feed/ 5
Sådan laver du flotte kagedekorationer med sukkerblonder http://blomsterkager.dk/2015/10/saadan-laver-du-flotte-kagedekorationer-med-sukkerblonder/ Mon, 26 Oct 2015 10:52:11 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2262 Sukkerblonder er en flot måde at dekorere dine festkager og cupcakes på og så er det ret nemt at lave Jeg har flere gange brugt sukkerblonder til dekoration af både fondantkager og cupcakes. Du kan både bruge dem som dekoration...

Indlægget Sådan laver du flotte kagedekorationer med sukkerblonder blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sukkerblonder er en flot måde at dekorere dine festkager og cupcakes på og så er det ret nemt at lave

cup5

Jeg har flere gange brugt sukkerblonder til dekoration af både fondantkager og cupcakes.

Du kan både bruge dem som dekoration på toppen og på siderne af en kage. Du klistrer dem fast på kagen med lidt vand eller spiselig lim, som du først pensler kagen med.

Du kan sagtens spise sukkerblonderne, smagen er lidt sød, men rimelig neutral, det er lidt som at spise candyfloss, de går lynhurtigt i opløsning, når de kommer ind i munden.

Du skal bruge:

Sukkermiks
Pastafarve, hvis du vil have blonderne i en anden farve end hvid.
Dejskraber eller lign. (af plastik, ikke metal)
Spiselig lim (edible glue) eller vand

Sådan gør du

1) Du laver sukkerblonderne af et færdigt miks, som du køber og pisker sammen. Husk at læse brugsanvisningen grundigt og måle præcist af. Jeg rører det sammen på en røremaskine.

Jes6

2) Hvis du vil have blonderne i en anden farve, kan du tilsætte pastafarve til mikset. Det farver temmelig meget, så tilsæt det forsigtigt lidt ad gangen, f.eks. med en tandstik, som du dypper i pastafarven og derefter tilsætter mikset. Lad blonderne tørre lidt ekstra, hvis du tilsætter farver.

3) Læg nu silikonemåtten på et bord og hæld lidt miks ud på måtten. Tag en dejskraber og fordel mikset ud over måtten. Sørg for at komme ud i alle kroge og hjørner, så du sikrer at mikset fylder måtten helt i et tyndt lag.

cup8

4) Når mikset er jævnt fordelt, skal det tørre i henhold til brugsanvisningen. Det er vist ca. 6-8 timer. Alternativt kan du lægge måtten med misket 8-10 minutter i ovnen på 75-80 grader (tjek brugsanvisningen). Når måtten har været i ovnen og kølet af, påfører jeg et ny lag sukkermiks og giver det endnu en omgang i ovnen. På den måde bliver blonderne mere jævne og pænere.

5) Når mikset er kølet af og helt tørt, kan du trække forsigtigt i silikonemåtten i forskellige retninger, så blonderne løsner sig og bagefter trækker du dem forsigtigt af måtten. Her har jeg brugt en måtte med et bladmønster:

Jes9

6) Lim blonderne fast på kagen: Start med at pensle det sted, hvor blonden skal sidde fast med lidt vand eller spiselig lim og sæt derefter blonderne forsigtigt fast på kagen

Du kan sagtens klippe blonderne til med en saks, hvis de skal have en bestem form, f.eks. pynte på cupcakes.

cup6

Opbevar blonderne pakket ind i bagepapir, hvis du ikke skal bruge dem med det samme, men sørg for at få brugt dem inden for få dage.

cup2

Indlægget Sådan laver du flotte kagedekorationer med sukkerblonder blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sådan dekorerer du med cirkler til en barnedåbskage http://blomsterkager.dk/2015/09/saadan-dekorerer-du-din-kage-med-cirkler-til-en-barnedaabskage/ Mon, 21 Sep 2015 19:48:35 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2720 Cirkler eller kugler på siden af kagen, kan være en flot finish og er nem pynt til en barnedåbskage. Her får du idéer og en vejledning, der viser, hvordan du kan lave dem. Der er forskellige muligheder for at lave...

Indlægget Sådan dekorerer du med cirkler til en barnedåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Cirkler eller kugler på siden af kagen, kan være en flot finish og er nem pynt til en barnedåbskage. Her får du idéer og en vejledning, der viser, hvordan du kan lave dem.

1-Cirkler

Der er forskellige muligheder for at lave cirkler på en kage og cirkler kan se virkelig flotte ud på en barnedåbskage.

På denne dåbskage, er der lavet cirkler i forskellige farver:

barnedåb2

En anden mulighed er at lave cirkler inden i hinanden:

cirkel6

Eller et mix af store og små cirkler:

cirkel7

Her er eksempler på flotte kager, hvor du kan få inspiration til cirkler:

Skærmbillede 2015-12-17 kl. 15.41.20

Skærmbillede 2015-12-17 kl. 15.42.19

Du kan også lave en kage, hvor cirklerne overlapper hinanden:

cirkel1

Se en flot barnedåbskage med dette mønster:

Skærmbillede 2015-12-17 kl. 15.39.34

Sådan laver du cirkler

Det er super nemt at lave cirkler / kugler i fondant eller gum paste til din barnedåbskage eller fødselsdagskage, men hvis du er i tvivl om noget, kan du kikke i vejledningen herunder.

Du skal bruge:

Fondant eller gum paste
Tylosepulver, (kun, hvis du bruger fondant)
Pastafarver
Runde udstikkere (jeg har et sæt med udstikkere i forskellige størrelser)
Duster med maizena mel
Non-stick board /skærebræt uden riller
Rullepind
Edible glue (spiseligt lim)
Pensel (til lim)
Evt. opbevaringsfolder fra Wilton

Sådan gør du:

1) Ælt fondanten så den er blød og tilføj en lille knivspids tylosepulver. Uden tylosepulver bliver fondanten for blød og svær at arbejde med. Hvis du anvender gum paste / sugar paste i stedet for fondant skal du ikke tilsætte tylosepulver.

2) Farv fondanten i de farver, som du skal bruge til dine cirkler. Du skal bruge pastafarver. Se vejledning.

3) Tag et non stick board eller skærebræt uden riller og dust det med maizena mel. Du kan bruge en duster. Du skal også duste din rullepind lidt inden du starter.

duster

4) Udrul dernæst fondanten / gum paste tyndt, men ikke for tyndt, du må prøve dig lidt frem. Dine cirkler skal ikke være for tykke og kluntede at se på, men hvis de bliver for tynde, krøller de let sammen.

udrulle fondant

5) Udstik en cirkel / kugle med en rund udstikker. Kør rundt med udstikkeren, mens du presser ned på fondanten. På den måde får du lavet et rent snit, så der ikke hænger ekstra fondant fast på cirklen.

cirkel3

cirkel4

cirkel5

6) Hvis du skal lave flere cirkler er det nemmest at udrulle et stort stykke fondant / gum paste og udstikke alle cirklerne på én gang. Det er en god idé at udstikke rigeligt i forskellige størrelser. Sørg for at lægge dem under noget plastik, så de ikke bliver stenhårde. Jeg bruger en opbevaringsfolder fra Wilton.

1-IMG_3679

7) Når du har udstukket alle cirklerne, skal du lime dem fast på kagen. Pensl kagen med spiselig lim, dér hvor cirklerne skal sidde og lim dem fast. Husk at cirklerne skal sættes fast, mens de stadig er bløde, hvis de er blevet hårde, kan du ikke få dem til at sidde fast på kagen.

Indlægget Sådan dekorerer du med cirkler til en barnedåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>