skovbærmousse Archives - Blomsterkager https://blomsterkager.dk/tag/skovbaermousse/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:35:41 +0000 da-DK hourly 1 Fødselsdagskage med frangipani blomster http://blomsterkager.dk/2014/11/foedselsdagskage-med-tropiske-blomster/ Wed, 12 Nov 2014 18:21:12 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=1942 Jeg havde fødselsdag i sidste uge og i dagens anledning lavede jeg en kage med tropiske blomster i fondant. November er en lidt trist årstid at have fødselsdag, så jeg tilføjede lidt tropisk stemning ved at pynte kagen med frangipani blomster,...

Indlægget Fødselsdagskage med frangipani blomster blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Jeg havde fødselsdag i sidste uge og i dagens anledning lavede jeg en kage med tropiske blomster i fondant.

fødselsdag3

November er en lidt trist årstid at have fødselsdag, så jeg tilføjede lidt tropisk stemning ved at pynte kagen med frangipani blomster, selvom omgivelserne ikke helt blev forvandlet til Hawaii af den grund 🙂

Bunde

Bundene er  lavet af Drømmekage fra Brovst, som smager eminent godt som bunde i en lagkage (selvfølgelig kun sandkagen, ikke kokos-snasket på toppen).

Fyld

Fyldet er et mix af skovbærmousse og hvid chokolade ganache. Kagen er også opsmurt med chokolade ganache  (lavet af mørk chokolade og i et andet blandingsforhold end til fyldet inde i kagen – jeg har generelt ikke gode erfaringer med at bruge hvid chokolade til opsmøring af kager).

Jeg har overtrukket kagen med fondant, som er blandet med marcipan (ca. 40% marcipan og 60% fondant, jeg har anvendt denne fondant). Ved at blande fondant og marcipan får du et overtræk med lidt mere marcipansmag, men overtrækket bliver meget nemmere at arbejde med, når du har blandet fondant i. Det har dog en tendens til at “svede” lidt mere i overfladen end ren fondant.

fødselsdag2

Pynt

Kagen er  pyntet med små frangipani blomster (du kan f.eks. bruge denne udstikker) og sukkerperler. Kanten af kagen har fået et silkebånd, som er limet fast med edible glue. Det er en hurtig og nem måde at lave en dekorativ kant på.

fødselsdag1

 

fødselsdag4

Indlægget Fødselsdagskage med frangipani blomster blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Kage til fotoskolen med roser og margueritter http://blomsterkager.dk/2014/10/kage-til-fotoskolen/ http://blomsterkager.dk/2014/10/kage-til-fotoskolen/#comments Sun, 26 Oct 2014 11:10:03 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=1868 Lille kage til fotokurset. Den havde 2 formål: Først blev den fotograferet og så blev den spist!  😉 Jeg deltager på et fotokursus hveranden tirsdag i øjeblikket, så jeg kan blive lidt bedre til at tage billeder. Sidste gang var...

Indlægget Kage til fotoskolen med roser og margueritter blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lille kage til fotokurset. Den havde 2 formål: Først blev den fotograferet og så blev den spist!  😉

Test_fotokage

Jeg deltager på et fotokursus hveranden tirsdag i øjeblikket, så jeg kan blive lidt bedre til at tage billeder. Sidste gang var temaet makrobilleder, dvs. vi lærer at tage billeder helt tæt på. Det er godt at kunne, når man tager billeder af kager.

Fotoholdet fik taget en masse billeder af kagen og bagefter blev den spist. Så havde vi fået lidt at styrke os på inden vi fortsatte med at tage billeder af andre makro-motiver så som legetøjsbiler, vinflasker og fluer!

Om kagen

Kagen er lavet med chokoladebunde, kombineret med en enkelt drømmekagebund. Fyldet er skovbærmousse og chokolade ganache, som smager rigtig godt sammen. Kagen er smurt op med smørcreme (se opskrift nedenunder) og overtrukket med hvid fondant.

Jeg har dækket kanten med et pink silkebånd, som er fastgjort med edible glue (det er en nem og hurtig måde at lave en kant, hvis man har lidt travlt). Kagen er pyntet med roser, små hvide margueritter med sukkerperler og en enkelt stor pink marguerit. Alt sammen lavet i fondant.

 

Opskrift på smørcreme
Author: Set hos Annettes kager
Opskrift på smørcreme. Jeg har halveret opskriften i forhold til den oprindelige hos Annettes Kager.
Ingredients
  • 250 gram flormelis
  • 125 gram smør (rigtig smør, ikke blandingsprodukt som Kærgaarden!)
  • En sjat mælk
  • Vaniljeessens
Instructions
  1. Pisk flormelis og blødt smør sammen (jeg bruger en røremaskine, men du kan også bruge en håndpisker)
  2. Tilføj 2-3 dråber vaniljeessens, mens du rører
  3. Smørcremen må ikke være for hård for så bliver det svært at smøre kagen op, så du skal nu tilsætte lidt mælk og røre videre. Pas på ikke at tilsætte for meget mælk for smørcremen må hellere ikke blive flydende, den skal være blød som Nutella eller smør, der er lige til at smøre på brødet. Det er en balancegang og du må tilsætte mælk meget forsigtigt lidt ad gangen indtil du synes den har den rette konsistens. (Det er lidt ligesom når man laver glasur og tilsætter vandet til flormelis lidt ad gangen).
  4. Fortsæt med at piske smørcremen til mælken er fordelt og cremen har en blød og luftig konsistens. Nu er den klar til opsmøring af kagen.

 

Indlægget Kage til fotoskolen med roser og margueritter blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/10/kage-til-fotoskolen/feed/ 2
Min søsters bryllupskage http://blomsterkager.dk/2014/08/min-soesters-bryllupskage/ http://blomsterkager.dk/2014/08/min-soesters-bryllupskage/#comments Tue, 26 Aug 2014 16:28:59 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=1742 Min søster blev gift i lørdags ved et dejligt bryllup. Jeg havde for længe siden lovet at lave bryllupskagen. Et kæmpe arbejde, men det hele værd da den vakte stor glæde. Her kommer lidt inspiration, tips og tricks til, hvordan...

Indlægget Min søsters bryllupskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Min søster blev gift i lørdags ved et dejligt bryllup. Jeg havde for længe siden lovet at lave bryllupskagen. Et kæmpe arbejde, men det hele værd da den vakte stor glæde.

Bry2

Her kommer lidt inspiration, tips og tricks til, hvordan man laver en bryllupskage (og slipper godt fra det!)

Mængde

Noget af det man kan ligge vågen om natten over, er tanken om, at der ikke er kage nok! Jeg var meget i tvivl om, hvor meget kage jeg skulle lave, da kagen skulle spises til en reception om eftermiddagen. Folk er ofte mere sultne om eftermiddagen end efter en større middag sidst på aftenen. Min søster mente, at der kom mellem “65-90” mennesker til receptionen, så det gjorde det jo også til lidt af et gætværk 😉

Jeg brugte dette beregningsskema, men lavede “lidt” ekstra. Jeg endte med at lave 6 kager: 1 topkage på ø15, som brudeparret beholder. 2 kager på ø20, 1 kage på ø25 og 2 kager på ø30. Jeg brugte disse kageforme til at bage kagerne. Der var nok ca. 85 mennesker og sammenlagt var der vel ca. en kage på ø30 for meget, men den skal nu nok blive spist her bagefter.

Bry1final

Stativ

Jeg havde lejet stativet hos Kagebutikken i Albertslund. De har mange stativer at vælge imellem, men vi valgte et trappestativ, som  man kunne sætte kagerne direkte ind på, i stedet for at skulle stable kagerne ovenpå hinanden (lidt for nervepirrende!).

Bunde

Bundene er “Drømmekage fra Brovst“, som smager eminent godt som bunde i en lagkage (selvfølgelig kun sandkagen, ikke kokos-snasket på toppen). Jeg bagte 10 kager (2 kager i hver størrelse!) så jeg var sikker på, at jeg kunne skære kagerne i nok bunde, det var selvfølgelig alt for meget, men resten er røget i fryseren og kan bruges til romkugler senere.

Fyldet

Brudeparret var til prøvesmagning hos mig for nogle måneder siden og her opstod en mindre før-ægteskabelig diskusion om fyldet i kagen, da min søster insisterede på skovbærmousse og den vordende gom foretrak mango-passionsfrugt. Jeg endte med at afværge en større krise ved at foreslå,  at vi lavede et par af kagerne med det ene fyld og nogle af kagerne med det andet. Det viste sig at være en meget god idé, da de fleste af gæsterne gerne ville smage begge typer kage.  I alle kagerne var der også chokolade ganache, da chokoladen er en god kontrast til bærrene/frugten.

Bry3

Pynten

Puha det var et større kapitel med alle de blomster! Jeg tror jeg endte med at lave ca. 80 blomster og 50 grønne blade.

Bry4

Roserne er sat fast med en tandstik og inkaliljer og gerbera er lavet på tråd. Det samme er rosenbladene. Hvert blad/blomst har nok taget mig mellem 25-40 minutter at lave, så der er gået mange aftenener og weekender denne sommer med sukkerblomster og indimellem har svigermor, mand og bror også givet en hånd med (de 2 sidstnævnte var tvangsudskrevne og ville vist meget hellere spille playstation).

Jeg elsker at lave sukkerblomster, men efter 80 blomster, tror jeg, at jeg trænger til en lille ferie inden næste projekt 😉

Alle blomster og blade er lavet med denne fondant. Du kan læse mere om, hvordan man laver roser, gerbera, inkaliljer og grønne blade i tidligere blogindlæg.

Bry7

Bogstaverne er lavet med udstikkersættet “Script” fra FMM (der er brugt 2 sæt: Et med store bogstaver og et med små bogstaver). Jeg overvejede at lave bogstaverne i Royal Icing, men opgav hurtigt tanken, da jeg skulle have brugt rigtig meget tid på at øve mig for at få det pænt og så er det meget nemmere lige at udstikke nogle bogstaver i fondant.

Bry6

Perlekanten for neden på kagerne er også i fondant, de er lavet med en silikoneudstikker, som er rigtig nem at bruge.

perle10

Topkagen

Topfigurerne var en elefant og en flodhest i fondant (brudeparrets eget valg!) Det står totalt hen i det uvisse, hvorfor disse dyr blev valgt, men jeg synes da de blev meget nuttede. Det tog mig et par aftener at lave dem, men det var nu meget hyggeligt. Astiflasken skyldes min søsters store kærlighed til denne drik og den blå fondantklump ved siden af, skal forestille at være en dommerfløjte, da gommen er fodbolddommer i sin fritid.

Bry5

Det var en dejlig dag i lørdags og det virkede som om kagerne var en stor succes (Det kan ikke være helt galt, når folk fylder tallerknen for anden og tredje gang 🙂 .

Du kan læse mere i dette indlæg om, hvordan du kan planlægge dit eget “Projekt Bryllupskage”, så det bliver en rar og hyggelig oplevelse for dig at lave en bryllupskage. Med en god plan sikrer du, at der er styr på det hele og du undgår at gå i panik og skulle arbejde i døgndrift de sidste par dage op til brylluppet.

Bryllupskagen er amatørbagerens “Svendestykke”, og som en ekspedient i en kagebutik fortalte mig: “Det indebærer en hel del arbejde, men så er det heller ikke værre” og det vil jeg  give hende ret i, efter selv at have været møllen igennem.

Har du erfaringer med at lave bryllupskager? Skriv endelig en kommentar og fortæl lidt om dine egne oplevelser med bryllupskager 🙂

Bry8

Indlægget Min søsters bryllupskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/08/min-soesters-bryllupskage/feed/ 3
Opskrift på skovbærmousse http://blomsterkager.dk/2014/05/skovbaermousse/ http://blomsterkager.dk/2014/05/skovbaermousse/#comments Sat, 31 May 2014 20:33:34 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=237 Opskrift på lækker skovbærmousse, som du kan bruge som fyld i en lagkage eller festkage med fondant. Du kan mikse skovbærmoussen med chokolademousse eller tobleronemousse, sådan at du har skovbærmousse i det ene lag i en lagkage og f.eks. chokolademousse i...

Indlægget Opskrift på skovbærmousse blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Opskrift på lækker skovbærmousse, som du kan bruge som fyld i en lagkage eller festkage med fondant.

skov4

Du kan mikse skovbærmoussen med chokolademousse eller tobleronemousse, sådan at du har skovbærmousse i det ene lag i en lagkage og f.eks. chokolademousse i det andet lag. Jeg bruger frosne skovbær til moussen.

Se opskriften nederst i indlægget.

STIV MOUSSE = SUCCES

Det er meget vigtigt at moussen bliver stiv nok! Det kan nemlig udvikle sig til en ren kage-katastrofe , hvis moussen ikke er stiv og begynder at skvatte sammen fordi det betyder, at den langsomt siver ud mellem bundene og får overtrækket til at bule ligesom en delle på midten af kagen – super skidt lige midt i festen..

Det er derfor vigtigt, at du kommer den rette mængde husblas i din skovbærmousse og lader den hærde op inden du serverer kagen. Alternativt kan man købe professionelle fromagepulvere, de er meget simple at anvende, de skal bare blandes med de øvrige ingredienser og så sikrer fromagepulveret, at moussen bliver tilstrækkelig stiv. Jeg bruger af og til neutral fromage i min mousse til fondantkager og jeg tilsætter så selv smag i form af skovbær, appelsinsaft, chokolade osv.

Skovbærmousse – sådan gør du:

Pisk fløden til flødeskum (piske let, den må ikke være på grænsen til smør!). Stil den i køleskabet, mens du fortsætter.

Mousse2

Bærrene koges i 5 minutter (du må ikke bruge bærene i kagen uden at de har været kogt først)

skov1

De kogte bær blandes med sukker og vaniljesukker. Lad blandingen køle af så den er lun/halv-kold. Husblassen sættes i et glas eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter. Kram den fri for vand bagefter.

Smelt husblassen i en kasserolle sammen med lidt af bærblandingen, rør i det mens det smelter (det går stærkt).

skov2

Når blandingen med husblassen er smeltet, blandes den sammen med resten af bærblandingen og så vender du bagefter yoghurten ned i blandingen. Vend dernæst flødeskummet ned i blandingen.

skov3

Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer inden du fordeler den ud på kagebunden (jeg plejer at vente 6-8 timer inden jeg anvender den).

SE OGSÅ: Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Opskrift på skovbær mousse
Author: Fundet på internettet
Lækker skovbærmousse, som kan anvendes i lagkager og festkager. Denne mængde mousse rækker ca. til 1 lag i en kage på 22-25 cm i diameter. Til en kage på ø28 skal du anvende opskriften 1½ gang og til en kage på ø30 skal du ca. fordoble mængden.
Ingredients
  • 250 gram skovbær (frosne eller friske)
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl yoghurt naturel
  • 5 dl piskefløde (½ liter)
  • 5-6 blade husblas
Instructions
  1. Pisk fløden til flødeskum (pisk let og stil derefter i køleskab)
  2. Kog skovbærrene i 5 minutter
  3. Lad skovbærrene køle af så de er lune/halv-kolde.
  4. Bland de kogte bær med sukker og vaniljesukker.
  5. Sæt husblas i et glas eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter
  6. Kram husblassen fri for vand og smelt den i en kasserolle med et par skefulde af bærblandingen. Rør i det mens det smelter (det går stærkt).
  7. Når husblassen er smeltet, blandes den sammen med resten af bærblandingen.
  8. Vend yoghurten ned i blandingen.
  9. Vend dernæst flødeskummet ned i blandingen.
  10. Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer inden du fordeler den ud på kagebundene (jeg plejer at vente 6-8 timer inden jeg anvender den).

 

All images & content are copyright protected. Please do not use  images or text without prior permission.

Indlægget Opskrift på skovbærmousse blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2014/05/skovbaermousse/feed/ 5