Blomsterkager http://blomsterkager.dk/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:35:52 +0000 da-DK hourly 1 Banan cupcakes med chokoladestykker og chokoladesmørcreme http://blomsterkager.dk/2019/10/banan-cupcakes-med-chokoladestykker-og-jordbaer-frosting/ Mon, 14 Oct 2019 19:43:36 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3860 Her får du opskriften på super lækre banan cupcakes med små chokoladestykker og chokoladesmørcreme på toppen – helt uimodståeligt! Ja, det er måske en lidt lang titel, men det betyder vel ikke noget, når de nu smager himmelsk! Jeg synes, at kombinationen...

Indlægget Banan cupcakes med chokoladestykker og chokoladesmørcreme blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du opskriften på super lækre banan cupcakes med små chokoladestykker og chokoladesmørcreme på toppen – helt uimodståeligt!

1-ba cc

Ja, det er måske en lidt lang titel, men det betyder vel ikke noget, når de nu smager himmelsk!

Jeg synes, at kombinationen af banan og små chokoladestykker er helt uimodståelig og selvom det kan se indviklet ud, så er opskriften simpel at gå til. Du laver bare en dej med ingredienser såsom farin, æg, bananer og kærnemælk, samt et par andre småting (se opskrift længere nede). Kombinationen gør disse cupcakes utrolig lækre og svampede. Derudover har jeg toppet mine banan cupcakes med en lækker chokolade smørcreme. (Jeg har brugt en lys chokolade til frostingen).

God fornøjelse   🙂

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Banan cupcakes med chokoladestykker og chokoladesmørcreme
Author:
Lækre banan cupcakes med chokostykker og lys chokolade frosting. Giver 18 cupcakes
Ingredients
  • 115 gram smør (usaltet, stuetemperatur)
  • 100 gram farin
  • 150 gram hvidt sukker
  • 3 store æg (stuetemperatur)
  • 3 store modne bananer, (skal moses)
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
  • 250 gram mel (mål præcist af)
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk salt
  • 120 ml kærnemælk
  • 180 gram små chokoladestykker (brug evt. små chokoladeknapper)
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader. Almindelig ovnvarme, ikke varmluft.
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform. Der er til 18 cupcakes.
  3. Pisk blødt smør, farin, og sukker sammen i en stor skål indtil dejen har en cremet konsistens, brug eventuelt en røremaskine. Det tager ca. 2-3 minutter.
  4. Tilsæt æggene et ad gangen, pisk grundigt hver gang du har tilsat et æg.
  5. Tilsæt de mosede bananer og vaniljeekstrakt, rør i ca. 1 minut.
  6. Rør mel, bagepulver, kanel og salt sammen i en separat skål. Blandt langsomt disse ingredienser sammen med æg/sukker-blandingen.
  7. Tilsæt kærnemælken og rør den sammen med resten. Dejen vil have en klumpet konsistens.
  8. Vend chokoladestykkerne i dejen.
  9. Fordel dejen i 18 cupcake forme.
  10. Dine cupcakes skal bage i 17-19 minutter, eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
  11. Lad dem køle af inden du pynter dem.
  12. Du kan opbevare cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i et par dage og i køleskabet i 4 dage (De skal i køleskab, hvis du har dekoreret dem med frosting)

 

Indlægget Banan cupcakes med chokoladestykker og chokoladesmørcreme blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Peanutbutter cupcakes med nutella frosting http://blomsterkager.dk/2019/09/peanutbutter-cupcakes-med-nutella-frosting/ Wed, 25 Sep 2019 12:36:02 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5635 Disse lækre peanutbutter cupcakes er hurtige, lette og smager virkelig godt. I dag synes jeg jeg ville prøve en amerikansk opskrift på peanutbutter cupcakes. I Danmark er vi måske mere til Nutella end peanutbutter, men jeg synes helt klart du...

Indlægget Peanutbutter cupcakes med nutella frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Disse lækre peanutbutter cupcakes er hurtige, lette og smager virkelig godt.


I dag synes jeg jeg ville prøve en amerikansk opskrift på peanutbutter cupcakes. I Danmark er vi måske mere til Nutella end peanutbutter, men jeg synes helt klart du skal give disse lækre peanut butter cupcakes en chance – de er bløde, svampede og ekstremt lækre 🙂 og så har jeg dekoreret dem med Nutella smørcreme.

Hvad er egentlig forskellen på peanut butter og Nutella?

Peanutbutter (jordnøddesmør) og Nutella er begge smørepålæg, som man kommer på brød, men Nutella er et smørepålæg med chokolade og hasselnødder (en europæisk opfindelse) og Peanut butter er smørepålæg med jordnødder, som er blevet ristet og knust (en amerikansk opfindelse). Peanut Butter kan enten være i en knasende eller helt glat og cremet variant. Til denne opskrift bruges den cremede type.

Og så med Nutella frosting ovenpå – mums!

Som frosting til denne lækre peanutbutter cupcake, har jeg brugt Nutella frosting – så kan det næsten ikke blive mere dekadent 😉

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Peanutbutter cupcakes med nutella frosting
Lækre peanutbutter cupcakes med nutella frosting
Ingredients
  • 160 g mel (mål præcist af)
  • 1 tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • 170g cremet jordnøddesmør
  • 115g usaltet smør, skal have stuetemperatur
  • 150 g farin
  • 2 store æg
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 75 ml mælk
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform. Der er til 12 cup cakes.
  3. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en stor skål.
  4. I en anden skål piskes fløde sammen med jordnøddesmør, smør og farin indtil det har en luftigt og cremet konsistens. Det tager ca. 2 min. Brug evt. en røremaskine, det er nemmere.
  5. Tilsæt æggende et ad gangen og derefter vaniljeekstrakt.
  6. Tilsæt stille og roligt mel-blandingen, idet du skiftevis tilsætter lidt af mel-blandingen og skiftevis lidt mælk til dejen. Vend det sammen i skålen med en dejskraber. Rør endelig ikke for meget, det skal bare lige være blandet sammen, da dine cupcakes ellers kan blive tørre.
  7. Fordel dejen i de 12 muffinsforme.
  8. Bages i ca. 22-23 minutter eller indtil der kun kommer få krummer med op, hvis du stikker en kødnål eller strikkepind ned i dem.
  9. Lad dem køle af, inden du pynter dem med frostingen.
  10. Opbevar dine cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i max 2-3 dage. Opbevares i køleskab, hvis du har pyntet dem med frosting.

 

Indlægget Peanutbutter cupcakes med nutella frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Klassisk chokolade cupcake med vanilje frosting http://blomsterkager.dk/2019/08/klassisk-chokolade-cupcake-med-vanilje-frosting/ Fri, 16 Aug 2019 20:03:11 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4045 En lækker hjemmelavet chokolade cupcake toppet med min yndlings vanilje frosting. En opskrift du  risikerer at blive så glad for at du vil bruge den igen og igen Dette er en hurtig og nem opskrift på chokolade cupcakes med vanilje frosting (smørcreme)...

Indlægget Klassisk chokolade cupcake med vanilje frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
En lækker hjemmelavet chokolade cupcake toppet med min yndlings vanilje frosting. En opskrift du  risikerer at blive så glad for at du vil bruge den igen og igen

ch va cc

Dette er en hurtig og nem opskrift på chokolade cupcakes med vanilje frosting (smørcreme) Enkel og lige til at gå til, men de smager alligevel rigtig godt. Chokolade cupcake og vanilje frosting er en lækker kombination og vanilje frostingen er også let at lave.

cc

Opskriften på chokolade cupcakes ses længere nede. Opskriften på vanilje frosting, får du her.

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Tips:
  • Det er vigtigt, at æggene har stuetemperatur. Hvis det skal gå stærkt, kan du lægge dem i en skål med varmt vand i 5-10 minuter.
  • Brug en mild mørk chokolade af god kvalitet – f.eks. Callebaut eller Valrhona, hvis du vil være sikker på at få et godt resultat.
  • Hvis du vil bage mini cupcakes i stedet, rækker opskriften til  30 mini cupcakes. De skal have ca. 10 minutter ved 175 grader.
  • Du kan opbevare dine cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur eller i køleskabet i op til 3 dage. De kan fryses ned. Holdbarhed i fryser: 2 måneder.
Klassisk chokolade cupcake med vanilje frosting
Author:
En klassisk chokolade cupcake. Nem at lave og smager dejligt. Opskriften giver 12-14 cupcakes.
Ingredients
  • 45 gram kakaopulver
  • 95 gram mel
  • 1/2 tsk natron
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 2 store æg (stuetemperatur)
  • 100 gram sukker
  • 100 gram farin
  • 80 ml vegetabilsk olie (f.eks. solsikkeolie)
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
  • 120 ml kærnemælk
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform.
  3. Rør kakaopulver, mel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål og sæt den til side
  4. I en anden skål rører du æg, sukker, farin, olie og vaniljeekstrakt sammen indtil det har en cremet konsistens
  5. Hæld halvdelen af æg/sukker-blandingen ned i skålen med kakaopulveret, mel osv. Tilsæt halvdelen af kærnemælken og rør det forsigtigt sammen. Rør ca. 5 gange.
  6. Gentag med resten af ingredienserne og rør indtil de lige er blandet sammen, du skal endelig ikke røre ret meget. Dejen vil være tynd i konsistensen.
  7. Fordel dejen i muffinsformene, der er til ca. 14 cupcakes. Fyld formene halvt op.
  8. Bages i ca. 18-19 minutter. Pas på ikke at give dem for længe, de må ikke blive tørre. Tjek om der kommer dej med op hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem. Der må godt hænge et par krummer ved tandstikken.
  9. Lad dem køle helt af inden du pynter dem.

Forskel på cupcakes og muffins?

Nu taler jeg om cupcakes her, mens mange bruger ordet “muffins”. Ofte vil en cupcake være mere “kageagtig” og pyntet med smørcreme, hakket chokolade eller andet, mens en muffin regnes for mere “sund” og “brødagtigt”. Forskellen kan dog være svær at få øje på, hvis man læsser sin muffin med chokolade, glasur eller lign. 😉

 

Indlægget Klassisk chokolade cupcake med vanilje frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Friske jordbær cupcakes http://blomsterkager.dk/2019/06/friske-jordbaer-cupcakes/ Mon, 03 Jun 2019 22:03:31 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3867 Friske jordbær cupcakes – hjemmelavede fra bunden med friske bær. Luftige, svampede og med masser af jordbær.  Glæd dig til en hyggestund i køkkenet med denne opskrift: Du starter med de friske jordbær. Omkring 4-5 store jordbær, som du blender til en tyk...

Indlægget Friske jordbær cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Friske jordbær cupcakes – hjemmelavede fra bunden med friske bær. Luftige, svampede og med masser af jordbær. 

Jordbær cupcakes

Glæd dig til en hyggestund i køkkenet med denne opskrift: Du starter med de friske jordbær. Omkring 4-5 store jordbær, som du blender til en tyk puré. Den blander du med resten af ingredienserne – såsom mel, bagepulver, flormelis, yoghurt osv. Tilsidst skal de have 20 minutter i ovnen og så er de klar! Super simpelt.

Opskriften her rækker til 12 cupcake forme, som skal være ¾ del fyldt. Husk, at du kan tilføje et par dråber rød frugtfarve eller lyserød pastafarve til dejen, så får du pink cup cakes, hvis du altså ikke synes det er lige lovligt amerikansk  😉 Se cupcake opskriften nederst i indlægget.

Som pynt på dine cupcakes, kan du bruge en lækker jordbær frosting eller en vanilje frosting.

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med en flot frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som er den, jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Friske jordbær cupcakes
Author:
Lækre jordbær cupcakes med friske jordbær
Ingredients
  • 4-5 store jordbær
  • 220g mel (mål præcist af)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1/2 tsk salt
  • 200g sukker
  • 115 g usaltet smør, smeltet
  • 1 stort æg
  • 62 g jordbær yoghurt (eller alm. yoghurt du rører op med 2 spsk. jordbærmarmelade)
  • 180 ml mælk
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader (ikke varmluft)
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform. Der er til 12 cup cakes.
  3. Blend jordbærrene i en foodprocessor eller blender. Blend indtil jordbærrene er en tyk puré.
  4. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en stor skål.
  5. Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt sukker, pisk det sammen. Blandingen bliver tyk.
  6. I en anden skål pisker du æg, yoghurt, mælk og vaniljesukker sammen.
  7. Rør stille og roligt alle de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser indtil der ikke er nogen klumper.
  8. Vend forsigtigt jordbærpuréen i.
  9. Fordel dejen i de 12 muffinsforme.
  10. Bages i ca. 20 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller strikkepind ind i dem.
  11. Lad dem køle af inden du pynter dem.

Forskel på cupcakes og muffins?

Nu taler jeg om cupcakes her, mens mange bruger ordet “muffins”. Ofte vil en cupcake være mere “kageagtig” og pyntet med smørcreme, hakket chokolade eller andet, mens en muffin regnes for mere “sund” og “brødagtigt”. Forskellen kan dog være svær at få øje på, hvis man læsser sin muffin med chokolade, glasur eller lign. 😉

Indlægget Friske jordbær cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Min bedste opskrift på jordbær frosting http://blomsterkager.dk/2019/06/opskrift-paa-jordbaer-frosting/ Mon, 03 Jun 2019 22:02:34 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3954 Denne jordbær frosting (smørcreme) er virkelig lækker ovenpå en chokolade cupcake eller en jordbær / vanilje cupcake. Du kan bruge denne frosting til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes med jordbær i, chokolade cupcakes, cupcakes med citron eller limesmag – der er masser af...

Indlægget Min bedste opskrift på jordbær frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne jordbær frosting (smørcreme) er virkelig lækker ovenpå en chokolade cupcake eller en jordbær / vanilje cupcake.

jorb1

Du kan bruge denne frosting til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes med jordbær i, chokolade cupcakes, cupcakes med citron eller limesmag – der er masser af lækre muligheder.

Til denne frosting anbefaler jeg, at du anvender frysetørrede jordbær. Der er rigtig meget væde i friske jordbær, så for at det ikke skal give dig problemer med frostingen, er det helt klart bedst at bruge frysetørrede bær fremfor friske, så du får en cremet og perfekt frosting til dine cupcakes. I opskriften finthakker jeg bærrene til jordbærpulver i en foodprocessor (du kan også bruge en blender), hvorefter jeg tilsætter dem til min frosting, så den får en flot lyserød farve.

jor

Opskrift på jordbær frosting
Author:
Lækker jordbær frosting (smørcreme). Perfekt til chokolade eller jordbær cupcakes.
Ingredients
    • 10-12 gram frysetørrede jordbær
    • 235g usaltet smør, blødgjort til stuetemperatur
    • 480g flormelis
    • 3 spsk piskefløde
    • 1 tsk vaniljeekstrakt
    • 1/4 tsk salt
  • Friske jordbærskiver til at pynte dine cupcakes med (hvis du ønsker det)
Instructions
    1. Hak de frysetørrede jordbær ved hjælp af en foodprocessor eller en blender. Jordbærrene skal være meget finthakkede – nærmest pulveriserede.
    1. Pisk blødgjort smør i cirka 3-4 minutter, indtil det er cremet i konsistensen
    1. Tilsæt de pulveriserede jordbær, flormelis, fløde, vaniljeekstrakt og salt, mens din røremaskine / håndmikser kører.
    1. Pisk derefter ved høj hastighed i 3 minutter.
  1. Tilsæt 30 g flormelis mere, hvis frostingen er for tynd eller 1 spsk fløde, hvis frostingen er for tyk.

Indlægget Min bedste opskrift på jordbær frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Dejlig opskrift på en skøn mangomousse http://blomsterkager.dk/2019/05/mangomousse/ Thu, 16 May 2019 12:51:59 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5261 Her får du en opskrift på en dejlig mango mousse. Du kan bruge den som fyld i en fødselsdagslagkage eller i en festkage med fondant. Moussen smager dejlig frisk og jeg har med held anvendt den i kombination med en chokolademousse,...

Indlægget Dejlig opskrift på en skøn mangomousse blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du en opskrift på en dejlig mango mousse. Du kan bruge den som fyld i en fødselsdagslagkage eller i en festkage med fondant.
Mangomousse

Moussen smager dejlig frisk og jeg har med held anvendt den i kombination med en chokolademousse, så jeg kom mangomousse på den ene bund i en lagkage og chokolademousse på den anden bund, det smagte dejligt 🙂

Se opskriften nederst i indlægget.

STIV MOUSSE = SUCCES

Husk at det er meget vigtigt, at moussen bliver stiv nok, det kan nemlig udvikle sig til en ren katastrofe, hvis moussen ikke er stiv og begynder at skvatte sammen fordi det betyder, at den langsomt siver ud mellem bundene og får overtrækket til at bule ligesom en delle, der langsomt vokser. Ikke noget kønt syn!

Det er derfor meget vigtigt, at du kommer den rette mængde husblas i din mangomousse og lader den hærde op inden du serverer kagen. Alternativt kan man købe professionelle fromagepulvere, de er meget simple at anvende, de skal bare blandes med de øvrige ingredienser og så sikrer fromagepulveret, at moussen bliver tilstrækkelig stiv. Jeg bruger af og til neutral fromage i min mousse til fondantkager og jeg tilsætter så selv smag i form af bær, appelsinsaft, chokolade osv.

MANGOMOUSSE – SÅDAN GØR DU:

Pisk fløden til flødeskum (piske let, den må ikke være på grænsen til smør! Så skiller det). Kom flødeskummet i køleskabet.

Skræl mangoen, skær kødet fra stenen og skær mangoen i mindre stykker.Mangomousse

Mangostykkerne koges i ca. 5 minutter, tilsæt 1 tsk. vaniljesukker.

Mangomousse

Blend det varme mango med flormelis og juice.

Mangomousse

Husblassen sættes i et glas eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter.

Kram husblassen fri for vand og smelt den i en kasserolle med lidt af det vand der hænger ved.

Rør ca. 2 dl af den bledende mangoblanding godt sammen med den smeltede husblas. Rør det sammen med den resterende mangoblanding. Tilsæt yoghurt og vend forsigtigt flødeskummet i mangoblandingen.

Mangomousse

Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer eller gerne til dagen efter inden du fordeler den ud på lagkagebundene (jeg plejer at vente mindst 6-8 timer inden jeg anvender den).

Dejlig opskrift på en skøn mangomousse
Author: Karen
Ingredients
  • 5 blade husblas
  • 500 g mango (ca. 1,5 stk.)
  • ½ dl juice (f.eks. mangojuice, tropisk juice eller appelsinjuice)
  • 1 spsk flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 5 dl piskefløde
  • 2 dl yoghurt natural
Instructions
  1. Pisk fløden til flødeskum (piske let, den må ikke være på grænsen til smør!). Stil den i køleskabet, mens du fortsætter.
  2. Husblassen lægges i blød i en skål eller en kande med koldt vand i ca. 10 minutter.
  3. Skræl mangoen og halvér den. Fjern stenen i midten og skær mangoen i mindre stykker.
  4. Kog mangostykkerne i 5 min. og tilsæt 1 tsk vaniljesukker
  5. Blend frugten så det bliver til en fin masse.
  6. Tilsæt flormelis og juice og rør det sammen
  7. Kom 3 spsk. af mangoblandingen op i en gryde/kasserolle.
  8. Kram husblassen fri for vand og rør det sammen med mangoen imens du varmer gryden op
  9. Når husblassen er smeltet blandes det sammen med resten af mangoen.
  10. Vend yoghurten ned i blandingen
  11. Til sidst vendes piskefløden i.
  12. Rør blandingen grundigt sammen
  13. Stil skålen med mousse i køleskabet i nogle timer, så det får tid til at stivne inden du anvender det (jeg plejer at vente en 6-8 timer inden jeg bruger det som fyld i en kage)
  14. Hvis du ikke skal anvende moussen med det samme kan den kommes i en frysepose og fryses ned i en kort periode.

SE OGSÅ:

Kagedekoration for begyndere: Step 2: Sådan laver du hindbærmousse (fyld)

Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Indlægget Dejlig opskrift på en skøn mangomousse blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Min bedste opskrift på appelsin frosting / smørcreme til cupcakes http://blomsterkager.dk/2019/04/en-dejlig-opskrift-paa-appelsin-frosting-smoercreme-til-cupcakes/ Fri, 05 Apr 2019 08:12:07 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5771 Denne appelsin frosting (smørcreme) er virkelig lækker ovenpå chokolade cupcakes eller  vanilje cupcakes. Du kan bruge denne frosting til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes, cupcakes med vanilje og chokolade stykker i, rene chokolade cupcakes og appelsin cupcakes. Til denne opskrift på frosting...

Indlægget Min bedste opskrift på appelsin frosting / smørcreme til cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne appelsin frosting (smørcreme) er virkelig lækker ovenpå chokolade cupcakes eller  vanilje cupcakes.

Du kan bruge denne frosting til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes, cupcakes med vanilje og chokolade stykker i, rene chokolade cupcakes og appelsin cupcakes. Til denne opskrift på frosting anvender jeg appelsin essens i stedet for appelsinjuice, da det smager kraftigere af appelsin end alm. saft.

Sådan laver du appelsin frosting / smørcreme

(Se opskrift og mængder nederst i indlægget)

Du starter med at komme blødt smør og flormelis i en skål og pisker det sammen på en røremaskine eller køkkenmaskine på medium hastighed. Tilføj piskefløde imens du fortsætter med at piske. Tilføj dernæst appelsinessens og orange madfarve eller pastafarve mens du fortsat pisker. Kom pastafarven i forsigtigt og lidt ad gangen, det farver ikke så meget i starten, men lige pludselig kan du måske få en mere orange kulør i frostingen end du havde tænkt, så forsigtigt og lidt ad gangen!
(Du behøver ikke tilføje madfarve / pastafarve, men din frosting får en flottere og mere “appelsin-agtig” farve, hvis du kommer det i).

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med denne appelsin smørcreme, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som er den, jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

En dejlig opskrift på appelsin frosting / smørcreme til cupcakes
Author: Karen
Lækker appelsin frosting / smørcreme
Ingredients
  • 230 gram smør
  • 500 gram flormelis
  • 4 tsk piskefløde
  • 1 tsk appelsin essens
  • Orange pastafarve
Instructions
  1. Kom smør og flormelis i en skål og pisk det sammen på en røremaskine eller køkkenmaskine.
  2. Tilføj piskefløde mens du fortsætter med at piske.
  3. Tilføj appelsin ekstrakt og orange madfarve eller pastafarve mens du fortsat pisker.

Indlægget Min bedste opskrift på appelsin frosting / smørcreme til cupcakes blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Simpel Gurli Gris fødselsdagskage http://blomsterkager.dk/2019/03/simpel-gurli-gris-foedselsdagskage/ Thu, 28 Mar 2019 21:03:57 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=6270 Lagkage med Gurli Gris: Min 3 årige dreng elsker Gurli Gris, så han fik en fin Gurli Gris lagkage til sin fødselsdag. Her får du lidt inspiration til en fødselsdagskage til mindre børn.   Bundene i kagen er lyse bunde som jeg...

Indlægget Simpel Gurli Gris fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lagkage med Gurli Gris: Min 3 årige dreng elsker Gurli Gris, så han fik en fin Gurli Gris lagkage til sin fødselsdag. Her får du lidt inspiration til en fødselsdagskage til mindre børn.

 

Bundene i kagen er lyse bunde som jeg synes er supergode til fondant kager.  Jeg havde lavet en kage, som var 20 cm i diameter.  Jeg brugte denne kageform til at bage kagerne.

Fyldet er hindbærmousse og chokolade mousse

1-IMG_0656

og så er den overtrukket med chokolade ganache:

Bagefter er kagen overtrukket med hvid fondant. Jeg har ikke så meget tid i øjeblikket med 2 små børn, så for at gøre det hurtigt og simpelt – men alligevel festligt, har jeg købt et spiseligt papir / kageprint med Gurli Gris (en figur i en TV serie, som mange småbørn er ret glade for).

For at få sukkerprintet til at sidde fast skal du komme spiselig lim på bagsiden af papiret, som er påført med en fødevarepensel.

Bogstaverne på siden af kagen er udstukket i i rød fondant med med dette udstikkersæt. Tre-tallet er lavet med denne udstikker. Du kan se en vejledning til, hvordan man udstikker bogstaver her og tallene her.

Jeg pyntede også kagen med små cirkler i forskellige farver, det er en let måde at udsmykke en kage på.

Indlægget Simpel Gurli Gris fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sød bamse kage til 1 års fødselsdag http://blomsterkager.dk/2019/02/soed-bamse-kage-til-1-aars-foedselsdag/ Sun, 10 Feb 2019 20:06:33 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=6238 Yngstemanden har holdt fødselsdag og den første fødselsdag er en særlig dag, så jeg lavede en bamse kage til ham. Selve kagen er en chokoladekage som jeg har bagt i en form, som er 25 cm i diameter og fyldet består af appelsinmousse og chokolademousse og så er den overtrukket...

Indlægget Sød bamse kage til 1 års fødselsdag blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Yngstemanden har holdt fødselsdag og den første fødselsdag er en særlig dag, så jeg lavede en bamse kage til ham.

Selve kagen er en chokoladekage som jeg har bagt i en form, som er 25 cm i diameter og fyldet består af appelsinmousse og chokolademousse og så er den overtrukket med chokolade ganache:

Pynt til kagen

Jeg ville lave en lille bamse til kagen og jeg brugte en silikoneform fra Karen Davies, jeg kan godt lide hendes ting, de er meget engelske, men også virkelig søde. Bamsen var utrolig simpelt at lave, den er lavet af  fondant, som er opblandet med tylosepulver og farvet  lyseblå.

Jeg kom lidt maizena mel i formen og fyldte den med fondant.

Hvorefter jeg vendte formen om på bagsiden og forsigtigt trak formen af:

Herefter limede jeg en rød fondant sløjfe på med lidt spiselig lim:

Og her er den færdige bamse (jeg har farvet øjnene sorte med en spiselig tusch):

Jeg har længe haft lyst til at lave en kage med striber på siden og nu fik jeg endelig chancen! Jeg har brugt en silikonemåtte fra Marvelous Molds til striberne. (Jeg kom lidt maizena på måtten så fondanten er lettere at få af)

Fondanten er blandet med lidt tylosepulver. Først rullede jeg fondanten rimeligt tyndt ud med min rullepind.

og placerede herefter det udrullede fondant ovenpå mønstret. Så trykkede jeg det ned i formen med en cake smoother.

Jeg fjernede den overflødige fondant i kanten, vendte måtten om og trak den forsigtigt af.

For at striberne har forskelige farver, har jeg lavet dem hver for sig og limede dem på kagen med tyloselim, så de blev blandet på kanten

Her er striberne limet fast på kagen med spiselig lim.

Bogstaverne på kagen er udstukket i rød fondant med med dette udstikkersæt.  Et-tallet er lavet med denne udstikker.

Du kan se en vejledning til, hvordan man udstikker bogstaver her.

Du kan også læse mere om, hvordan jeg har lavet stjerner og kugler.

Indlægget Sød bamse kage til 1 års fødselsdag blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Opskrift på amerikanske scones med chokoladestykker http://blomsterkager.dk/2019/01/opskrift-paa-laekre-scones-med-chokoladestykker/ Tue, 15 Jan 2019 19:45:51 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3882 Disse scones med chokoladestykker smelter på tungen! De er bløde og svampede og smager dejligt.   Jeg elsker scones, men jeg bliver ofte små-skuffet når jeg køber dem i supermarkedernes bagerafdeling. Hvor er de bare tørre og kedelige! øv.. Men scones...

Indlægget Opskrift på amerikanske scones med chokoladestykker blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Disse scones med chokoladestykker smelter på tungen! De er bløde og svampede og smager dejligt.

1-Choc sco.png

 

Jeg elsker scones, men jeg bliver ofte små-skuffet når jeg køber dem i supermarkedernes bagerafdeling. Hvor er de bare tørre og kedelige! øv..

Men scones kan smage fantastisk, hvis du laver dem selv og denne opskrift på amerikanske scones, synes jeg er rigtig lækker og kageagtig. Disse scones er overhovedet ikke tørre eller kedelige. De er bløde og svampede og smelter bare på tungen – mums!

Hemmeligheden bag de perfekte scones, er at bruge frossen smør, som du river ned i dejen (8 skefulde). Når smørret smelter frigives damp og det skaber små luftlommer, som gør dine scones luftige indvendigt og sprøde på ydersiden – mums!

En anden vigtig ting, er at undgå at røre alt for meget i dejen. Du starter med at blande mel med det frosne smør. Herefter vendes resten af ingredienser – æg, piskefløde og vaniljeekstrakt ned i dejen, men du skal være meget forsigtig og ikke røre ret længe i den.

I opskriften bruges farin i stedet for almindeligt sukker, da det er et godt match til chokoladestykkerne

God fornøjelse 🙂

Opskrift på amerikanske scones med chokoladestykker
Author:
Lækre scones med chokoladestykker. Opskriften giver 8 scones. Tilberedningstid: 45 minutter.
Ingredients
  • 250 g mel (husk at veje præcist af)
  • 100 g farin
  • 2 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 115 g usaltet smør, frosset
  • 120 ml piskefløde
  • 1 stort æg
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
  • 180 g små chokoladeknapper eller finthakket chokolade
  • Evt. perlesukker
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 200 grader. Kom bagepapir på en bageplade.
  2. I en stor skål pisker du mel, farin, bagepulver, kanel og salt sammen.
  3. Riv det frosne smør (jeg brugte et rivejern, men du kan også anvende en foodprocessor)
  4. Kom smørret i mel-blandingen og bland det forsigtigt sammen med dine fingre eller en ske indtil det ligner groft mel.
  5. I en anden skål, piskes fløde, æg og vaniljeekstrakt sammen.
  6. Hæld det over mel-blandingen og vend det forsigtigt sammen med mel-blandingen med en dejskraber.
  7. Vend langsomt og forsigtigt chokoladestykkerne i dejen.
  8. Form forsigtigt dejen til en kugle (kom lidt mel på hænderne).
  9. Læg kuglen på bagepladen og jævn den ud med fingrene, så den bliver mere flad og ca. 20 cm i diameter
  10. Skær den i 8 lige store stykker (ligesom hvis du skærer en lagkage ud). Sørg for at der er et lille mellemrum mellem stykkerne.
  11. Drys lidt chokoladestykker hen over dejen, kom evt. lidt perlesukker på også.
  12. Bag dine scones i 20-25 minutter eller indtil de er let gyldne. Bages på den midterste bageplade.
  13. Lad dem køle af et par minutter.
  14. Scones bør spises med det samme, da de hurtigt kan blive lidt tørre.
  15. De kan fryses i op til 3 måneder. Optøes natten over i køleskabet og lunes før de spises.

Indlægget Opskrift på amerikanske scones med chokoladestykker blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>