Inspiration Archives - Blomsterkager https://blomsterkager.dk/tag/inspiration/ En blog om at lave kager og sukkerblomster Wed, 10 Jul 2024 09:36:53 +0000 da-DK hourly 1 Simpel Gurli Gris fødselsdagskage http://blomsterkager.dk/2019/03/simpel-gurli-gris-foedselsdagskage/ Thu, 28 Mar 2019 21:03:57 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=6270 Lagkage med Gurli Gris: Min 3 årige dreng elsker Gurli Gris, så han fik en fin Gurli Gris lagkage til sin fødselsdag. Her får du lidt inspiration til en fødselsdagskage til mindre børn.   Bundene i kagen er lyse bunde som jeg...

Indlægget Simpel Gurli Gris fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lagkage med Gurli Gris: Min 3 årige dreng elsker Gurli Gris, så han fik en fin Gurli Gris lagkage til sin fødselsdag. Her får du lidt inspiration til en fødselsdagskage til mindre børn.

 

Bundene i kagen er lyse bunde som jeg synes er supergode til fondant kager.  Jeg havde lavet en kage, som var 20 cm i diameter.  Jeg brugte denne kageform til at bage kagerne.

Fyldet er hindbærmousse og chokolade mousse

1-IMG_0656

og så er den overtrukket med chokolade ganache:

Bagefter er kagen overtrukket med hvid fondant. Jeg har ikke så meget tid i øjeblikket med 2 små børn, så for at gøre det hurtigt og simpelt – men alligevel festligt, har jeg købt et spiseligt papir / kageprint med Gurli Gris (en figur i en TV serie, som mange småbørn er ret glade for).

For at få sukkerprintet til at sidde fast skal du komme spiselig lim på bagsiden af papiret, som er påført med en fødevarepensel.

Bogstaverne på siden af kagen er udstukket i i rød fondant med med dette udstikkersæt. Tre-tallet er lavet med denne udstikker. Du kan se en vejledning til, hvordan man udstikker bogstaver her og tallene her.

Jeg pyntede også kagen med små cirkler i forskellige farver, det er en let måde at udsmykke en kage på.

Indlægget Simpel Gurli Gris fødselsdagskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sød bamse kage til 1 års fødselsdag http://blomsterkager.dk/2019/02/soed-bamse-kage-til-1-aars-foedselsdag/ Sun, 10 Feb 2019 20:06:33 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=6238 Yngstemanden har holdt fødselsdag og den første fødselsdag er en særlig dag, så jeg lavede en bamse kage til ham. Selve kagen er en chokoladekage som jeg har bagt i en form, som er 25 cm i diameter og fyldet består af appelsinmousse og chokolademousse og så er den overtrukket...

Indlægget Sød bamse kage til 1 års fødselsdag blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Yngstemanden har holdt fødselsdag og den første fødselsdag er en særlig dag, så jeg lavede en bamse kage til ham.

Selve kagen er en chokoladekage som jeg har bagt i en form, som er 25 cm i diameter og fyldet består af appelsinmousse og chokolademousse og så er den overtrukket med chokolade ganache:

Pynt til kagen

Jeg ville lave en lille bamse til kagen og jeg brugte en silikoneform fra Karen Davies, jeg kan godt lide hendes ting, de er meget engelske, men også virkelig søde. Bamsen var utrolig simpelt at lave, den er lavet af  fondant, som er opblandet med tylosepulver og farvet  lyseblå.

Jeg kom lidt maizena mel i formen og fyldte den med fondant.

Hvorefter jeg vendte formen om på bagsiden og forsigtigt trak formen af:

Herefter limede jeg en rød fondant sløjfe på med lidt spiselig lim:

Og her er den færdige bamse (jeg har farvet øjnene sorte med en spiselig tusch):

Jeg har længe haft lyst til at lave en kage med striber på siden og nu fik jeg endelig chancen! Jeg har brugt en silikonemåtte fra Marvelous Molds til striberne. (Jeg kom lidt maizena på måtten så fondanten er lettere at få af)

Fondanten er blandet med lidt tylosepulver. Først rullede jeg fondanten rimeligt tyndt ud med min rullepind.

og placerede herefter det udrullede fondant ovenpå mønstret. Så trykkede jeg det ned i formen med en cake smoother.

Jeg fjernede den overflødige fondant i kanten, vendte måtten om og trak den forsigtigt af.

For at striberne har forskelige farver, har jeg lavet dem hver for sig og limede dem på kagen med tyloselim, så de blev blandet på kanten

Her er striberne limet fast på kagen med spiselig lim.

Bogstaverne på kagen er udstukket i rød fondant med med dette udstikkersæt.  Et-tallet er lavet med denne udstikker.

Du kan se en vejledning til, hvordan man udstikker bogstaver her.

Du kan også læse mere om, hvordan jeg har lavet stjerner og kugler.

Indlægget Sød bamse kage til 1 års fødselsdag blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Chokolade cupcakes med appelsin frosting http://blomsterkager.dk/2018/05/chokolade-cupcakes-med-appelsin-frosting/ Fri, 18 May 2018 21:03:06 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5777 Bløde og smagfulde chokolade cupcakes pyntet med en flot appelsin smørcreme I dag får du en lækker opskrift på chokolade cupcakes med appelsin smørcreme / frosting. De smager bare mums! 🙂 Sådan gør du – Chokolade cupcakes med appelsin smørcreme...

Indlægget Chokolade cupcakes med appelsin frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Bløde og smagfulde chokolade cupcakes pyntet med en flot appelsin smørcreme

I dag får du en lækker opskrift på chokolade cupcakes med appelsin smørcreme / frosting. De smager bare mums! 🙂

Sådan gør du – Chokolade cupcakes med appelsin smørcreme

Se opskriften nederst i indlægget.

Dette er en af mine yndlings chokolade cupcakes – de er bløde og svampede og lette på en gang.

Du starter med at forvarmen ovnen til 175 grader. Kom muffins papirforme i en muffinsform.
Så skal du røre kakaopulver, mel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål og i en anden skål rører du æg, sukker, farin, olie og vaniljeekstrakt sammen indtil det har en cremet konsistens.

Så hælder du halvdelen af æg/sukker-blandingen ned i skålen med kakaopulveret, mel osv.  Herefter tilsætter du halvdelen af kærnemælken og rører det forsigtigt sammen. Rør ca. 5 gange.
Gentag med resten af ingredienserne og rør indtil de lige er blandet sammen, du skal endelig ikke røre ret meget.
Nu skal du fordele dejen i muffinsformene, der er til ca. 14 cupcakes. Du skal kun fylde formene halvt op. De skal bage i ca. 18-19 minutter eller til der ikke kommer dej med op når du stikker en tandstik i dem.

Sådan laver du appelsin frosting / smørcreme

Kom blødt smør og flormelis i en skål og pisk det sammen på en røremaskine eller køkkenmaskine. Tilføj piskefløde mens du fortsætter med at piske. Tilføj appelsinessens og orange madfarve eller pastafarve mens du fortsat pisker. (Du behøver ikke tilføje madfarve / pastafarve, men din frosting får en flottere og mere “appelsin-agtig” farve, hvis du kommer det i).

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du skal pynte dine chokolade cupcakes med appelsin frosting eller smørcreme, skal de først være kølet helt af. Kom din appelsin smørcreme op i en sprøjtepose med en tyl på. Her er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg altid anvender til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i samlingen af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Tips:

  • Det er vigtigt, at æggene har stuetemperatur. Hvis det skal gå stærkt, kan du lægge dem i en skål med varmt vand i 5-10 minutter.
  • Hvis du vil bage mini cupcakes i stedet, rækker opskriften til  30 mini cupcakes. De skal have ca. 10 minutter ved 175 grader.
  • Du kan opbevare dine cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur eller i køleskabet i op til 3 dage. De kan fryses ned. Holdbarhed i fryser: 2 måneder.
  • Jeg bruger appelsin essens til smørcremen, da det smager kraftigere end alm. saft
Chokolade cupcakes med lækker appelsin frosting
Author: Karen
Lækre chokolade cupcakes med appelsin smørcreme / frosting. Opskriften rækker til 14 cupcakes.
Ingredients
  • 45 gram kakaopulver
  • 95 gram mel
  • 1/2 tsk natron
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 2 store æg (stuetemperatur)
  • 100 gram sukker
  • 100 gram farin
  • 80 ml vegetabilsk olie (f.eks. solsikkeolie)
  • 2 tsk vaniljeekstrakt
  • 120 ml kærnemælk
  • Appelsin frosting:
  • 230 gram smør
  • 500 gram flormelis
  • 4 tsk piskefløde
  • 1 tsk appelsin essens
  • Orange pastafarve
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform.
  3. Rør kakaopulver, mel, natron, bagepulver og salt sammen i en skål og sæt den til side
  4. I en anden skål rører du æg, sukker, farin, olie og vaniljeekstrakt sammen indtil det har en cremet konsistens
  5. Hæld halvdelen af æg/sukker-blandingen ned i skålen med kakaopulveret, mel osv. Tilsæt halvdelen af kærnemælken og rør det forsigtigt sammen. Rør ca. 5 gange.
  6. Gentag med resten af ingredienserne og rør indtil de lige er blandet sammen, du skal endelig ikke røre ret meget. Dejen vil være tynd i konsistensen.
  7. Fordel dejen i muffinsformene, der er til ca. 14 cupcakes. Fyld formene halvt op.
  8. Bages i ca. 18-19 minutter. Pas på ikke at give dem for længe, de må ikke blive tørre. Tjek om der kommer dej med op hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem. Der må godt hænge et par krummer ved tandstikken.
  9. Lad dem køle helt af inden du pynter dem.
  10. Appelsin frosting:
  11. Kom smør og flormelis i en skål og pisk det sammen med en røremaskine eller køkkenmaskine. Tilføj piskefløde mens du fortsætter med at piske.
  12. Tilføj appelsin ekstrakt og orange madfarve eller pastafarve mens du fortsat pisker.

Indlægget Chokolade cupcakes med appelsin frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Sjov påskekyllingkage til påskefrokosten http://blomsterkager.dk/2018/03/sjov-paaskekyllingkage-til-paaskefrokosten/ Fri, 23 Mar 2018 09:51:54 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=2146 Her er lidt inspiration til en herlig påskekyllingkage, du kan lave som dessert til påskefrokosten Kyllingen er en ret sjov gimmick på påskebordet. Jeg har lavet den flere gange og den vækker jubel hver gang 🙂 Kage Selve kyllingens krop...

Indlægget Sjov påskekyllingkage til påskefrokosten blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her er lidt inspiration til en herlig påskekyllingkage, du kan lave som dessert til påskefrokosten

Påskekylling

Kyllingen er en ret sjov gimmick på påskebordet. Jeg har lavet den flere gange og den vækker jubel hver gang 🙂

Kage

Selve kyllingens krop er chokoladekage (se opskrift her), som er bagt i en fodboldform.

Når kagen er kølet af, kan du pakke den ind i film, læg herefter en plastikpose udenom, så den ikke bliver tør. Lad kagen stå og sætte sig ved stuetemperatur et døgns tid. Herefter kan du dele kagen i 2 bunde – se vejledning. (du kan også vælge at fryse kagen ned til senere brug).

Fyld

Mellem bundene i kagen, har jeg lagt et lag hindbærmousse. Jeg har bygget kagen op i fodboldformen ved først at fore formen med plastik, så har jeg lagt skiftevis kagebunde og mousse ned i formen og ladet det sætte sig i køleskabet i nogle timer.

Gult overtræk

Bagefter har jeg vendt kagen ud på et fad, forsigtigt fjernet plastikket og opsmurt kagen med smørcreme (se opskrift nedenfor), som er farvet gult med pastafarve.

Pynt

Hønsefødder og næb er lavet af fondant, fødderne er farvet orange med pastafarve og formet i fri hånd. Øjnene er lavet af små stykker af hvid og sort fondant.

Fadet er pyntet med små chokolade-marcipanæg.

Opskrift på smørcreme
Author: Fundet hos Annettes Kager
Smørcreme til at overtrække en påskekylling-kage med
Ingredients
  • 250 gram flormelis
  • 125 gram smør (rigtig smør, ikke blandingsprodukt som Kærgaarden!)
  • En sjat mælk
  • Vaniljeessens
  • Ca. 1 tsk. gul pastafarve fra Wilton
Instructions
  1. Pisk flormelis og blødt smør sammen (jeg bruger en røremaskine, men du kan også bruge en håndpisker)
  2. Tilføj 2-3 dråber vaniljeessens, mens du rører
  3. Smørcremen må ikke være for hård for så bliver det svært at smøre kagen op, så du skal nu tilsætte lidt mælk og røre videre. Pas på ikke at tilsætte for meget mælk for smørcremen må hellere ikke blive flydende, den skal være blød som Nutella eller smør, der er lige til at smøre på brødet. Det er en balancegang og du må tilsætte mælk meget forsigtigt lidt ad gangen indtil du synes den har den rette konsistens. (Det er lidt ligesom når man laver glasur og tilsætter vandet til flormelis lidt ad gangen).
  4. Fortsæt med at piske smørcremen til mælken er fordelt og cremen har en blød og luftig konsistens.
  5. Til sidst tilsætter du pastafarve, mens du rører, tilsæt det lidt ad gangen, så farven bliver som du vil have den
  6. Nu er smørcremen klar til opsmøring af kyllingen.

 

 

 

Indlægget Sjov påskekyllingkage til påskefrokosten blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Lækker opskrift på Pina Colada frosting http://blomsterkager.dk/2017/12/laekker-opskrift-paa-pina-colada-frosting/ Wed, 27 Dec 2017 12:27:19 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5716 Denne Pina Colada smørcreme / frosting smager skønt ovenpå chokolade cupcakes – mums! Du kan bruge denne smørcreme til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes, chokolade cupcakes, pina colada cupcakes – der er masser af muligheder! SÅDAN PYNTER DU DINE CUPCAKES MED FROSTING...

Indlægget Lækker opskrift på Pina Colada frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Denne Pina Colada smørcreme / frosting smager skønt ovenpå chokolade cupcakes – mums!

Du kan bruge denne smørcreme til flere forskellige typer cupcakes, f.eks. vanilje cupcakes,
chokolade cupcakes, pina colada cupcakes – der er masser af muligheder!

SÅDAN PYNTER DU DINE CUPCAKES MED FROSTING

Til frostingen, skal du bruge en 1M tyl fra Wilton og det er helt klart den tyl, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Lækker Pina Colada frosting
Author: Karen
Ingredients
  • 230 g smør, skal have  stuetemperatur
  • 6 spsk mælk
  • 1 knivspids kokos aroma (eller 1/2 tsk kokos ekstrakt)
  • 1/2 tsk rom essens
  • 1 knivspids ananas aroma
  • 500 g flormelis (måske lidt mere)
  • Orange / fersken farvet pastafarve
Instructions
  1. Pisk blødgjort smør i cirka 3-4 minutter, indtil det er cremet i konsistensen
  2. Tilsæt flormelis, mælk, kokos aroma, ananas aroma, rom essens mens din røremaskine / håndmikser kører
  3. Pisk ved høj hastighed i ca. 2-3 minutter.
  4. Tilsæt flormelis lidt ad gangen til frostingen er tyk og cremet, (det tager et par min.)
  5. Tilsæt mere flormelis, hvis smørcremen virker for tynd i konsistensen, skiller lidt eller indeholder for meget væde.
  6. Du kan tilsætte lidt lys orange eller fersken farvet pastafarve til sidst for at opnå den rette farve.

Tip: Det kan godt være lidt svært at skaffe aroma og essenser, men de kan f.eks. fås her: Kokos aroma, Ananas aroma, rom essens, orange eller fersken pastafarver

Indlægget Lækker opskrift på Pina Colada frosting blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Arthurs dåbskage http://blomsterkager.dk/2017/10/arthurs-daabskage/ Wed, 25 Oct 2017 15:05:27 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=5384 Min søde lille dreng blev døbt for et par uger siden og jeg havde lavet denne dåbskage til barnedåben. Hvis du snart skal holde barnedåb og har planer om at lave barnedåbskagen selv, får du her lidt inspiration til hvordan...

Indlægget Arthurs dåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Min søde lille dreng blev døbt for et par uger siden og jeg havde lavet denne dåbskage til barnedåben.

Hvis du snart skal holde barnedåb og har planer om at lave barnedåbskagen selv, får du her lidt inspiration til hvordan man laver en kage til en barnedåb.

Hvor meget kage skal man lave?

Vi var ca. 50 gæster til barnedåben og jeg havde lavet 2 firkantede kager – den største var 30 x 30 cm, mens den lille kage ovenpå var 20 x 20 cm. Når du skal vurdere hvor meget kage du skal bage, kan du bruge dette beregningsskema.

Hvis du gerne vil lave en kage i flere etager, skal du huske, at det er en meget dårlig idé bare at stille 2 kager ovenpå hinanden, du skal sætte støttepinde i den nederste kage, så du er sikker på, at den kan bære vægten af den øverste kage.

SE OGSÅ: De bedste dåbsgaver i 2018 – masser af gave idéer til barnedåb

Pynt til dåbskage

Pynten bestod af en elefant og babysko i lyseblå fondant. Babyskoene er lavet med denne skabelon, den var super simpel at bruge.

Elefanten er formet i fondant og den sidder på et lille “strikket” tæppe, som også er lavet i fondant.

Det strikkede tæppe er lavet med denne smarte silikoneform:

Jeg havde skrevet dåbsbarnets navn med fondant bogstaver, Jeg har brugt udstikkeren Funky Alfabets.

Se mere her, hvis du vil lære hvordan man udstikker tal og bogstaver.

På siden af kagen havde jeg lavet luftballoner og skyer i fondant, jeg havde lavet begge dele med en udstikker.

Kanten af kagen er en hel masse små søde elefanter, bamser, knapper, hjerter, fugle og andre små søde babyting i fondant. Jeg har udstukket tingene med en lille form og limet dem fast på kagen enkeltvis med spiselig lim.

Øverst på kagen har jeg lavet et lille flagbanner af 2 grilpinde og en række papirsflag, som jeg selv har klippet ud og limet sammen.

Kagebunde & mousse til dåbskage

Begge kager er chokolade drømmekage, som er skåret i lagkagebunde, du kan se en rigtig god opskrift her.  I den store kage er fyldet jordbærmousse og daimmousse.

I den lille kage har jeg kommet mangomousse og champagnemousse.

For at sikre at moussen ikke ødelægger overtrækket, er kagerne opsmurt med chokolade ganache, da jeg ikke er så vild med smørcreme til fondantkager. Til sidst er kagerne blevet overtrukket med fondant (jeg har brugt denne fondant).

Hvis du vil læse mere om, hvordan man laver en kage med fondant, kan du se min trin for trin vejledning.

SE OGSÅ:

Kageudstyr: Hvad har du brug for?

Her er den færdige kage:

 

Indlægget Arthurs dåbskage blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Cupcakes med sommerfugle http://blomsterkager.dk/2017/09/cupcakes-med-sommerfugle/ Fri, 22 Sep 2017 20:13:19 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3518 I dag vil jeg vise dig nogle søde vanilje cupcakes med fondant sommerfugle på – perfekte til en fødselsdag, babyshower eller en veninde komsammen. Opskrift på cupcakes Opskriften på cupcakes er virkelig nem at gå til og du kan tilsætte hindbær, skovbær...

Indlægget Cupcakes med sommerfugle blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
I dag vil jeg vise dig nogle søde vanilje cupcakes med fondant sommerfugle på – perfekte til en fødselsdag, babyshower eller en veninde komsammen.

1-IMG_9503

Opskrift på cupcakes

Opskriften på cupcakes er virkelig nem at gå til og du kan tilsætte hindbær, skovbær eller chokoladestykker til dejen, hvis du ikke vil have rene vanilje cupcakes (se opskriften nederst i indlægget). Frostingen er en vanilje frosting, som du kan se opskriften på her.

Disse cupcakes kan opbevares ved stuetemperatur i 1 dag eller i køleskab i 3 dage. Husk at pakke dem ind i stanniol eller husholdningsfilm. Opskriften rækker til 12 cupcake forme, som skal være ¾ del fyldt.

1-IMG_9498

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Sådan laver du sommerfuglene

De små sommerfugle ser rigtig søde ud som dekoration på cup cakes. Sommerfuglene er lavet i fondant, som er tilsat tylosepulver. Fondanten er rullet tyndt ud på et skærebræt og så er sommerfuglene lavet med en udstikker. Til sidst har jeg limet sukkerperler på med spiselig lim. Du kan læse mere om, hvordan du laver sommerfugle i denne vejledning.

sommerfugl8

Rigtig god fornøjelse 🙂 Spørg endelig, hvis der er noget som du er i tvivl om.

Opskrift på vanilje cupcakes med sommerfugle

Cupcakes med sommerfugle
Opskrift på klassiske vanilje cupcakes
Ingredients
  • 200g mel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1/2 tsk salt
  • 200 gram sukker
  • 115 gram smeltet smør
  • 3 æggehvider
  • 75 gram creme fraiche
  • 180 ml mælk
  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk vaniljeekstrakt
Instructions
  1. Forvarm ovnen til 175 grader (almindelig over / undervarme)
  2. Kom muffins papirforme i en muffinsform.
  3. Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en stor skål.
  4. Smelt smørret i en kasserolle og tilsæt sukker, pisk det sammen.
  5. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
  6. Tilsæt æggehvider, creme fraiche, mælk, vaniljekorn og vanilje essens til smør/sukkerblandingen og pisk det grundigt sammen.
  7. Rør stille og roligt alle de våde ingredienser sammen med de tørre ingredienser indtil dejen er jævn.
  8. Fordel dejen i 12 muffinsforme.
  9. Bages i ca. 20 minutter eller indtil der ikke kommer dej med op, hvis du stikker en kødnål eller tandstik ned i dem.
  10. Lad dem køle af inden du pynter dem.
  11. Du kan opbevare cupcakes i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i op til 3 dage og i køleskabet i op til en uge. (De skal i køleskab, hvis du har kommet frosting på)

 

Indlægget Cupcakes med sommerfugle blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Fødselsdagskage til 70 års fødselsdagsfest http://blomsterkager.dk/2017/08/foedselsdagskage-til-70-aars-foedselsdagsfest/ http://blomsterkager.dk/2017/08/foedselsdagskage-til-70-aars-foedselsdagsfest/#comments Tue, 15 Aug 2017 10:24:33 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=4985 Min mor blev 70 og det skulle fejres med en stor fest. Jeg havde fornøjelsen at lave denne fødselsdagkage til fødselaren. Bunde og fyld i fødselsdagskagen Der blev holdt en stor fest i anledning af fødselsdagen og vi var ca....

Indlægget Fødselsdagskage til 70 års fødselsdagsfest blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Min mor blev 70 og det skulle fejres med en stor fest. Jeg havde fornøjelsen at lave denne fødselsdagkage til fødselaren.

Bunde og fyld i fødselsdagskagen

Der blev holdt en stor fest i anledning af fødselsdagen og vi var ca. 35 personer, jeg brugte dette beregningsskema, men lavede “lidt” ekstra lagkage, så jeg var sikker på der var nok kage – det var der, der var.

Kagebundene i denne lækre lagkage er chokolade drømmekage. Drømmekage (altså uden snasket på toppen) er faktisk ret godt til fondantkager. Kagen er svampet og lækker og samtidig nem at skære i bunde. Jeg har bagt kagen i en firkantet form, som er kvadratisk (30×30), så er den skåret i bunde og fyldet består af hindbærmousse og chokolademousse. Kagen er derefter overtrukket med chokolade ganache og fondant. Hvis du vil lære mere om at lave fondantkager, kan du kikke her.

Blomsterpynt

Til min mors store dag, skulle der være masser af sukkerblomster på kagen: På toppen og siden af kagen har jeg sat roser i forskellige sensommer nuancer af creme, rød og orange. Jeg har lavet roserne i fondant blandet med tylosepulver. Roserne er sat fast på kagen med en tandstik. Du kan se, hvordan jeg laver roserne her. Margueritterne er også lavet i fondant og sat fast med tyloselim.

Bogstaver

Bogstaverne er lavet med udstikkersættet “Script” fra FMM (der er brugt 2 sæt: Et med store bogstaver og et med små bogstaver). Du kan læse dette blogindlæg, hvis du vil vide mere om hvordan man laver bogstaver til fondantkager.

Kant

Kagens kant er dekoreret med et blåt silkebånd. Dette er den absolut hurtigste og mest simple måde at lave en fin afslutning på denne fødselsdagskage. Jeg anvender et almindeligt silkebånd, som jeg måler op, så det har samme længde som omkredsen på kagen. Herefter klistrer jeg båndet fast på kagen med spiselig lim (jeg bruger for det meste denne lim). Det limes på ved hjælp af en lille fødevarepensel. Båndet fjernes igen inden kagen skal skæres i stykker og spises.

Indlægget Fødselsdagskage til 70 års fødselsdagsfest blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2017/08/foedselsdagskage-til-70-aars-foedselsdagsfest/feed/ 2
Cupcakes med hindbær og petuniaer http://blomsterkager.dk/2017/01/cupcakes-med-hindbaer-og-petuniaer/ http://blomsterkager.dk/2017/01/cupcakes-med-hindbaer-og-petuniaer/#comments Mon, 23 Jan 2017 20:29:40 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3086 Her får du lidt inspiration til lækre hindbær cup cakes med petunia sukkerblomster, som du kan bruge til fødselsdage, barnedåb, bryllup eller en anden fest. Jeg lavede 2 forskellige slags cup cakes. En opskrift med vanilje cupcakes og en opskrift med hindbær cupcakes....

Indlægget Cupcakes med hindbær og petuniaer blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Her får du lidt inspiration til lækre hindbær cup cakes med petunia sukkerblomster, som du kan bruge til fødselsdage, barnedåb, bryllup eller en anden fest.

1-IMG_9470

Jeg lavede 2 forskellige slags cup cakes. En opskrift med vanilje cupcakes og en opskrift med hindbær cupcakes.

1-IMG_9341

Disse cupcakes kan opbevares ved stuetemperatur i 1 dag og derefter i køleskab i yderligere 3 dage. Husk at pakke dem ind i stanniol eller husholdningsfilm. Opskrifterne rækker til 12 cupcake forme, som skal være ¾ del fyldt. Jeg har pyntet mine cupcakes med vanilje frosting, du kan se opskriften her.

1-IMG_9320

De små petuniaer er lavet i fondant, som jeg har farvet med pastafarve. Blomsterne er lavet med denne udstikker.  Jeg har sat sukkerperlerne fast med spiselig lim.

1-IMG_9474

Sådan pynter du dine cupcakes med frosting

Når du vil pynte dine cupcakes med den perfekte frosting eller topping, er det vigtigt, at du anvender den korrekte tyl og min favorittyl er  helt klart Wilton nr. 1M, som jeg anvender mest til cupcake frosting. Den laver nemt en flot, tyk hvirvel, der ser meget ensartet ud. Jeg har et sæt med forskellige tyller fra firmaet Wilton, hvor 1M og en hel masse andre fantastiske tyller er inkluderet. En anden mulighed for at udsmykke dine cupcakes er at bruge Wilton nr. 2A, (som også er med i min samling af tyller), den er perfekt, hvis du vil have en top af frosting ovenpå dine cupcakes, men uden en hvirvel. Der findes også mange søde muffins papirforme, der kan give dine cupcakes et ekstra pift, når du serverer dem. Du kan evt. have glæde af at kikke på denne youtube video hvis du vil lære mere om cupcake frosting.

SE OGSÅ: De vigtigste redskaber til at lave cupcakes og muffins

Indlægget Cupcakes med hindbær og petuniaer blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
http://blomsterkager.dk/2017/01/cupcakes-med-hindbaer-og-petuniaer/feed/ 1
Lækre grovboller http://blomsterkager.dk/2016/12/laekre-grovboller/ Sun, 18 Dec 2016 19:43:05 +0000 http://blomsterkager.dk/?p=3429 Opskrift på super lækre grovboller. Virkelig nemme at lave. Normalt handler denne blog om kager, men i dag gør jeg altså en undtagelse, for jeg synes lige jeg ville dele min yndlingsopskrift på grovboller med dig. Jeg er ikke nogen...

Indlægget Lækre grovboller blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>
Opskrift på super lækre grovboller. Virkelig nemme at lave.

1-IMG_9173

Normalt handler denne blog om kager, men i dag gør jeg altså en undtagelse, for jeg synes lige jeg ville dele min yndlingsopskrift på grovboller med dig.

Jeg er ikke nogen ørn til det med brød og boller, men denne opskrift er super simpel. Det smarte er, at du laver dejen dagen før, du skal bruge bollerne, sætter dejen i køleskabet natten over (koldhævning) og 1/2 time før du skal bruge dem, tager du skålen ud af køleskabet, former en 10-12 boller på en bageplade, sætter dem i ovnen i 15 minutter og voila: friskbagte boller. Det virker totalt overskudsagtigt, hvis du skal have gæster 😉

Grovboller – sådan gør du:

Lækre grovboller
Author:
Lækre grovboller, som er virkelig nemme at lave. Opskriften giver 10-12 boller.
Ingredients
  • 5 dl koldt vand
  • 20 g gær
  • 3 dl hvedemel
  • 5 dl grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 1 tsk salt
  • Evt. æg til pensling
Instructions
  1. Dagen før: Start med at komme koldt vand i en skål og rør gæren ud i vandet.
  2. Herefter tilsætter du havregryn, grahamsmel, almindelig mel og salt.
  3. Rør dejen sammen med en ske eller du kan blande det i en røremaskine.
  4. (Hvis dejen er meget flydende, kan du tilsætte 1/2 dl mel mere, men dejen skal heller ikke være for fast).
  5. På dagen: Tænd din ovn og indstil den til varmluft på 275 grader. Når ovnen er varm, skruer du ned på 225 grader.
  6. Form 10-12 boller med en ske og sæt dem på en bageplade.
  7. Pensl bollerne med æg eller vand.
  8. Sæt bollerne i ovnen og bag dem i 15 minutter og så er bollerne færdige.

Indlægget Lækre grovboller blev først udgivet på Blomsterkager.

]]>